Dahlias potentiale som haveplante har i mere end 400 år været i hænderne på kyndige gartnere, forædlere og havemennesker i hele Europa.
Der er udviklet tusindvis af forskellige dahlia - mange af dem er ganske langt væk fra den oprindelige Mexicanske knoldplante, som var dens genetiske ophav - og hvert år kommer der flere til sortimentet.
Dahlia opdeles normalt i kategorier efter blomsternes facon -og undertiden tillige efter planternes højde. Border, gallery og topmix- grupperne har således lavere vækst end deres slægtninge med identiske blomsterformer.
I Dinner Plate dahlias tilfælde er gruppens fællesnævner imidlertid blomstens størrelse.
Blomsterne kan teoretisk set have en hvilke som helst facon - bare de er KÆMPESTORE! Oftest er de dog af dekorativ- eller stellartype.
Diameteren på hver enkelt blomst kan nå op omkring 25-30 cm under optimale vilkår. Èn blomst er næsten en buket i sig selv!
Selve planterne bliver også høje, så de tunge blomster kan have det svært i våde og blæsende somre.
Giv derfor din DinnerPlate dahlia en plads i læ - sørg godt for den, så den får tilstrækkeligt med vand og næring til at producere kæmpeblomst efter kæmpeblomst hele sommeren igennem - og måske en lille stok til at støtte de tunge hoveder, hvis vi får dage med kraftig blæst.
Har du fået lyst at dyrke “middagstallerkener” i haven i år? Se alle vore Dinner Plate dahlia her
Læs mere om dyrkning af dahlia og andre sommerblomstrende knold- og løgplanter her
Husk, at du altid kan spørge gartneren, hvis du er i tvivl, eller ønsker råd til haven.