Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Flyttedag!

Ind i mellem sker det jo: En plante må holde flyttedag eller dø. 
Enten fordi de tidligere så små og spinkle planter med eet er blevet store og voksne og pludselig står alt for tæt. Måske fordi du har overtaget en gammel have, hvor alt er groet sammen til noget jammerligt rod - eller fordi du har forelsket dig i en ny plante, som der bare SKAL være plads til.

 Men kan det lade sig gøre? 


Kan den flyttes?

Det korte svar er ja. Når det er muligt at købe allétræer op til 8-10 meters højde og med lårtykke stammer, så kan ALT kan flyttes - det er blot et spørgsmål om værktøj og vilje.
Og om planten er umagen værd at knokle rundt med, hvis du for en begrænset sum kan købe en ny og kønnere, der er forberedt på flytningen, er jo en helt anden ting, som undertiden kræver faglig assistance  - men jo: Den kan flyttes!

Sådan en flytning er bare noget nemmere, når planten endnu ikke har vokset mere end fire år det samme sted og er blevet passet med regelmæssige rodbeskæringer - og så heldige er vi jo ikke altid. Især ikke, når vi har overtaget en ældre, forsømt have. Men ofte går det jo alligevel.
Læs med herunder inden du griber spaden - og bliv flytteklar!


Urteagtige planter

Stauder og græsser er ikke vanskelige, fordi de tåler at få splittet roden ad og at få hele toppen klippet af - og så starter de bare fra bunden igen, hvis ellers du sørger for dem med tilstrækkeligt vand.
De kan med andre ord nærmest flyttes når du står med spaden i den ene hånd og en god ide i den anden, blot du klipper toppen af 5-10 cm over jordoverfladen og altså flytter "en stor rod med en lille top"
Naturligvis må du så huske at vande gennem hele den nye etableringsperiode, indtil væksten naturligt stopper for sæsonen, når nattefrosten melder sin ankomst.

Det samme gør sig gældende for staudeagtige nytteplanter som jordbær, krydderurter, rabarber og andre, hvis top naturligt visner ned hver vinter, for derefter at starte fra bunden igen året efter.

En ting er, hvad man kan - en anden ting er hvad man bør: det er naturligvis mest skånsomt, hvis du kan flytte dem i hvileperioden eller i overgangene mellem vækstperiode og hvileperiode - med andre ord: i perioden fra og med september til og med april. Men fik du lige en fantastisk ide, så kan det altså lade sig gøre at flytte rundt selv midt på sommeren, hvis du efterfølgende er flittig med vandkanden.

Træer og buske

Generelt skal etablerede buske og træer altid flyttes i hvileperioden - dvs. enten før eller efter vækstsæsonen og kan du forberede planten på flytningen ved en rodbeskæring året før, så går det endnu nemmere: Grav en rende udenom planten, fyld den op med dejlig ny jord - og vent. Planten sætter masser af fine, tætte nye hårrødder ud i den nye jord og når efteråret kommer, kan du grave den op med en fin, kompakt rodklump.
Drejer det sig om en plante som tåler beskæring - og måske endda godt kunne trænge lidt, fordi formen ikke just er perfekt - så kan du med fordel beskære planten i forbindelse med flytningen, så du ligesom med stauderne, græsserne og jordbærplanterne flytter "en stor rod med en lille top"


Aldrig om sommeren

Buskene og træerne, roserne, buksbommen , rhododendronen  og det selvsåede mirabelletræ, der nu står i vejen for den nye terrasse:  de tåler altså ikke ret godt at blive flyttet midt i sommerferien, selv om det er dér du har bedst tid og lige har fået en ide.
Vent. Arbejdet med at flytte planten er det samme i september som i juni - men resultatet af en sommerflyttedag er ofte pauvert.


Hold i stedet efterårsflyttedag, når det drejer sig om etablerede buske og træer - eller flyt dem i det tidlige forår, inden væksten går i gang.
Kom gerne godt ind i september, før du begynder at rykke rundt på de større buske og træer - eller skynd dig at blive færdig med arbejdet i perioden fra første marts og til midten af april, hvor væksten starter.

I produktionsplanteskolerne flytter man helst på de store planter om efteråret: stedsegrønne planter med klump, kan vi rykke rundt på fra omkring midten af september - og løvfældende buske og træer venter endnu længere. Årets tilvækst skal være afmodnet og der skal være begyndende efterårsforberedelser inde i planten, før man flytter.

Men hvorfor? Fordi man altid  kommer til at skære et rodhår eller ti over, når man graver planterne op - selv på de professionelle produktionsplanteskoler, hvor man ikke laver andet end at producere og flytte store buske og træer, mister planterne rodhår ved en forflytning og denne uundgåelige rodhårs-amputation klarer planterne helt utroligt meget bedre, når først årets nye tilvækst er afhærdet og ikke så blød og urteagtig længere.

Er jorden så tillige stadig varm nede i roddybde, som den er i september, oktober og to-tre uger ind i november, så går det rigtig hurtigt for planten at sætte nye erstatningsrødder ud, så den er godt på vej til etablering, inden det for alvor bliver vinter. Efteråret er derfor det bedste tidspunkt, hvis du vil flytte ældre buske og træer.


Hvordan gør vi så?

Vi har besluttet os. Planten skal flyttes - den står helt forkert og det har den gjort længe og nu er det endelig september!
Så går vi i gang: Beslut dig til, hvor planten skal hen, når du har gravet den op. Det nye plantehul skal nemlig være gravet først - og det skal være stort og dybt og fyldt godt op med vand, som så lige så stille skal sive væk, mens du graver planten op.
Herefter graver du din plante op med så stor og sammenhængende en rodklump det kan lade sig gøre (dobbelt så stor som man inderst inde håbede at kunne nøjes med) og flyt den så forsigtigt du kan, så der ikke drysser alt for meget jord af - det beskadiger nemlig altid hårrødderne, og det er dem, der skal trække vand op på det nye voksested.

Skal planten nu flyttes helt ned i den anden ende af haven, er det nemmeste at stille rodklumpen op på en presenning og så trække presenningen over plænen til det nye voksested.
Alternativt løfter du planten med klump og det hele i presenningen og op på en sækkevogn, så den kan køres. Bærer du bare planten uden videre, så falder halvdelen af rodklumpen oftest af på vejen.

Når du står ved dit nye plantehul, hvorfra vandet pænt er trukket væk (ellers skal du have fundet ud af, hvad der standser vandet: alternativt kan din plante dø i løbet af vinteren, hvis der danner sig stående vand i rodzonen) skal du genplante: Plant i samme højde, som planten tidligere stod i - bemærk, hvor på stammen jorden gik til.
En dybere plantning sætter nemlig planten tilbage i vækst, og den kan potentielt gå helt i stå - så måske skal du fylde lidt jord under planten, hvis du har været meget ærgerrig med at grave dybt. 

En højere plantning, hvor rødderne "står på tæer" tørrer toppen ud - så har du gravet hullet for fladt, må du have gang i spaden igen.

Træd jorden til med en god træskohæl når planten står rigtigt og hold den i toppen imens, så den står lodret. Vand godt - og gå ind og drik kaffe, mens vandet synker ned. Gå så ud og kig efter: er jorden faldet sammen? Så var der et hul et sted mellem nogle jordklumper - fyld op med muld, der hvor det er sunket. Træd til igen - og vand en gang mere.


En ny, gammel plante

Husk at planten nu igen er "nyplantet" og skal passes mindst lige så godt, som om du lige havde købt den hos os eller fået den af tante Olga: Renholdes for ukrudt, vandes regelmæssigt og tilstrækkeligt både i resten af efteråret i det omfang vejrguderne ikke gør det - men ISÆR hele næste år - og de skal derudover også have en lille portion organisk gødning til april, maj og juni næste år.

Var der tale om en plante, der var højere end 100 cm? Så har den også brug for solid opbinding, så den ikke skal stå og rokke, når vinden trækker i toppen: Sådan en “væltepeter” trækker nye hårrødder over for hver gang den rokker - og så ved vi jo, hvor det ender.

Er du flytteklar nu? Ellers spørg gartnerne! Vi råder dig gerne - og det er helt gratis!