Planterne skal have gødningstofferne i en alsidighed og inbyrdes forhold.
For meget af et stof kan fremkalde mangel på et andet selv om dette findes i jorden, så sammensætningen kan have betydning. Det kan derfor være en god ide at få taget en jordprøve.
Mange gødningsstoffer findes naturligt i jorden til mange års forbrug, der er blot en betydelig del af disse der er kemisk bundet
Det vigtiste er at jordens syre / base ballance er i orden, (dette beskrives senere)
holdes jorden neutral vil der være flest næringsstoffer til rådighed for planterne.
Komposten indeholder en varieret mængde gødningstoffer.
Gødnings mængden kan variere fra næsten intet til mængder der hvis det bruges ufortyndet ved plantningen kan dræbe planteroden. Derfor bør der max iblandes 30 % kompost i plantehullet.
Komposten kan indeholde store mængder bacterier der lever af at nedbryde organisk materiale fra komposten og vil kunne fortsætte i den jord de bliver bragt ud i.
Komposten kan også indeholde regnorme der nedbryder organisk materiale samt de laver gange i jorden der dræner og lufter jorden. Planternes rødder ynder at vokse i disse gange.
Kompost kan være med til at under trykke jordtræthed ved længere tids brug.
Organisk gødning er ofte en betegnelse på en gødning der stammer fra husdyrgødning eller komposteret plantemateriale.
Mange af de pellerede organiske gødninger er ofte tilpassede med kemisk gødning for at passe til roser, stauder, stedsegrønne m.m. og er derfor ikke helt organiske.
Den organiske gødning har ofte en mildere virkning (der skal bruges større volumen end ved brug af kunstgødning) men virkningen holder til gengæld længere tid
Organisk gødning kan ikke bladsvide de planter de bruges til.
Kunstgødning et rent kemisk produkt der er koncenteret så det har en kraftig kortvarig virkning. Derfor bør der gødes lidt oftere end ved den organiske gødning
Kunstgødning bør kun udbringes i tørvejr og må ikke hænge på blade og stængler eller nåle idet dette ville kunne give kraftige svidninger.
Flydende gødning er den hurtigst virkende gødning.
Flydende gødning består af plantetilgænelige stoffer og der tilsættes vand i et passende forhold hvorefter det vandes ud på jorden og trænger ned til rødderne der kan optage gødningen med det samme.
Flydende gødning må ikke ramme blade, stængler eller nåle idet dette kan give svidninger.
Planternes grønne dele blade/nåle kan optage flydende gødning der sprøjtes eller vandes ud, dette giver den hurtigste optagelse men det er meget risikabelt og bør ikke gøres med mindre man er helt sikker på blandingsforholdet til den plante der behandles, ( der skal langt mindre til end til udvanding på jorden ) der vil nemt komme svidninger på bladene. Behandlingen bør kun foretages om aftenen.
Diverse kombinationer kan være at man anvender sin kompost til at aktivere omsætningen i jorden med bacterier og orme, tilføje den gødning der er i komposten og suplerer op med kunstgødningen.
Jorden kan være sur ( syreholdig ) eller basisk ( kalkholdig ). Dette måles en ph måler i en skala fra 1-10 hvor 1 er meget syreholdigt ( som cola ) eller 10 som skrivekridt.
Nogle næringssalte bindes kemisk ved lave ph og andre ved høje ph.
Der hvor flest næringssalte er plante tilgængelige er ved ph 6-7
Derfor vil der på en billig måde kunne
Frigives en del kemisk bundne næringssalte fra jorden.
Frigives næringssalte planterne særligt mangler
Mindske kemisk binding af tiltørt gødning eller kompost.
3-1-3 + 2% Mg + 1% Fe
100% organisk gødning med Mykorrhiza- og Tricoderma svampe, humusstoffer, tang samt de gavnlige mikroorganismer Bacillus subtilis.
Kan anvendes til økologisk dyrkning
Kalk er et nødvendigt næringsstof for planterne og samtidig er det med til at hæve ph hvis det er for lavt.
Derfor vil kalkning hvis ph er under6 -7 frigive kemisk bundne næringstoffer fra jorden, samt hindre at en del af den tilførte gødning bindes.
Kalk er normalt et billigt næringsstof der giver stor effekt ved at frigive andre stoffer.
Kalk har den side gevinst at det forbedrer jordens struktur ( krumme struktur ).
Blåkur = alnminiums sulfat kan gøre jorden mere sur og hermed også frigive næringsstoffer hvis jorden skulle være for basisk, dette er ikke så tit tilfælde.
Der er enkelte steder i landet hvor kridtlaget ligger meget højt her vil det være en fordel at forsure jorden