Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hvad er god kompost?

Kompost er resultatet af en biologisk nedbrydning af organiske stof, som finder sted med tilførsel/tilgang af ilt. Ilten kommer som regel fra den atmosfæriske luft. Det organiske stof kan være alle former for plante og/eller dyrerester/-ekskrementer.

Den færdige, stabile kompost er typisk ved at man ikke længere kan skelne strukturen af udgangsmaterialerne med det blotte øje, og at den fortsatte nedbrydning sker så langsom, at der ikke udvikles høje temperaturer i komposten.

Kompost

Når man skal bruge kompost i haven er det vigtigt, at den er fremstillet under kontrolleret kompostering, hvor det gennem høj temperatur (over/omkring 70 oC) sikres, at ukrudtsfrø og smittestoffer er elimineret. Selvom en kompost er kun er fremstillet på grundlag af materialer fra haver, parker og andre grønne områder, kan den indeholde ukrudtsfrø og smittekim til plantesygdomme, hvis komposteringen ikke er foretaget korrekt.

Desuden skal man sikre, at komposten har lagret = modnet tilstrækkeligt længe (1,5 til 2 år). Ellers risikerer man, at den komposterer videre i jorden, og dermed bruger den ilt, der ellers skulle være rådighed for planterødder, regnorme og mikroorganismerne i jorden.

Når komposten kommer ud i jorden vil den langsomt blive nedbrudt yderligere af regnorme og mikroorganismer. Som resultat af denne nedbrydning sker der frigivelse af næringsstoffer og lidt varme til jorden, ligesom der dannes nye humusstoffer, som medvirker til opbygning af muldjord med en god krummestruktur.

Da der således hele tiden sker en nedbrydning af det organiske stof i jorden, skal det jævnligt fornys ved tilførsel af ny kompost og/eller organisk gødning.

Den gode kompost:
Den gode kompost har følgende egenskaber:
– Den har en relativt løs, ensartet struktur.
– Der er ikke synlige rester af udgangsmaterialerne – dog kan man måske skelne smågrene eller små træstykker.
– Den er sigtet til en ensartet partikelstørrelse og indeholder ikke plast, metal eller andre urenheder.
– Den lugter ikke ret meget, og lugten minder mest om jord, træ/flis eller lidt svampeagtigt.

Desuden skal du kunne få en indholdsdeklaration med angivelse af næringsstoffer og andre af kompostens fysiske/kemiske egenskaber. Hvis komposten har disse egenskaber kan du gå ud fra at komposten er i orden og bruge den direkte som jordforbedring i haven.

Den dårlige kompost
Hvis komposten har en eller flere af følgende egenskaber, er den enten IKKE komposteret ordentligt, eller den er IKKE færdigmodnet, før du har fået den. Du skal derfor lægge den i en kompostbunke derhjemme og lade den modne/kompostere videre 1 til 2 år før du bruger den:

– Der er synlige rester af blade eller andre hele plantestrukturer, der ikke er nedbrudt.
– Der er større klumper eller meget våde områder i komposten.
– Komposten lugter ubehageligt (f.eks. råddent eller af ammoniak). 

Sådan forbedrer du din jord med kompost

Først skal du undersøge om jordbunden er løs eller der er mere eller mindre sammentrykkede eller sammenkørte hårde lag i de øverste ca. 0,5 til 1 meters dybde.

Sammentrykkede jordlag forhindrer overskydende vand i at dræne væk fra jordoverfladen og gør det vanskeligt/umuligt for planternes rødder at vokse nedad i jorden.

Hvis det er tilfældet skal du sørge for at få løsnet disse lag f.eks. ved dybdepløjning eller grubning. Det kræver store maskiner, så det er bedst at få en maskinstation til hjælp.

Ved mindre arealer kan jorden løsnes ved af vende den med spade således, at det hårde lag bliver brudt op og blandet med den øvrige jord.

Hvis du har en stiv/hård lerjord skal den løsnes så dybt som muligt og mindst 0,5 meter ned, inden du fortsætter behandlingen.

En godt middel til løsning/luftning af lerjord kan også være at tilså den med lucerne og lade denne gro på stedet i 2 – 3 år. Lucernen danner meget kraftige, dybtgående
rødder, og derved dannes rodgange ned til mere end 1 meters dybde. Efter 2 – 3 år fræses lucernen ned sammen med kompost, som beskrevet senere.

Når jorden er løsnet i dybden, koncentreres den øvrige jordforbedring om de øverste 20 – 30 cm, som er den egentlige vækstjord og hvor hovedparten af jordens mikroorganismer og smådyr holder til (regnorme kan dog gå ned i betydeligt større dybde, alt afhængig af, hvilken art, det drejer sig om og hvordan jordbunden er struktureret).

Af hensyn til iltforsyning til planternes rødder skal der normalt ikke tilsættes mere end maksimalt 25 – 50 % (volumen) ren kompost ved opblanding i jorden. Procentdelen afhænger af kompostens modningsgrad, således at de 50 % gælder for en langtidsmodnet, meget stabil kompost (over 2 års modningstid efter kompostering).

Hvis komposten udlægges som dæklag oven på jorden, udlægges højst et ca. 5 cm tykt lag.

Jo større mængde jordforbedringsmiddel, der er behov for, jo dybere skal det derfor indarbejdes i jorden.

Sandet, meget let jord

På sandet jord er der brug for et stort indhold af organisk stof og jordkolloider for at kunne oparbejde et ordentligt muldlag.

Lette jorde har også en tendens til udtørring. Det er derfor vigtigt, at der tilføres både organisk stof og humus for at få opbygget et godt muldlag med en god krummestruktur. Da denne jordtype ikke indeholder nogen basisk virkende mineraler, bliver den hurtigt sur, når den får tilført organisk stof. Herved kan startes en ond cirkel, der betyder at både humus, mineraler og næringsstoffer hurtigere bliver udvasket. Allaget på de jyske heder består blandt andet af humusstoffer (organiske syrer), der er udfældet med metalsalte som jern og aluminium.

Dette kan modvirkes ved at kalke jorden og/eller iblande ler f. eks. mergel, som er en meget kalkholdig lertype. Herved tilføres der både neutraliserende kalk og lerkolloider, der kan bidrage til at opbygge en god krummestruktur i jorden og forhindre næringsstoffer og humus i at blive vasket ud.

Den bedste måde til forbedring af sandjord er derfor at tilsætte op til 5 – 10 cm plantemuld, som er et blandingsprodukt af sphagnum, havekompost, sand og malede æggeskaller (kalk). Et 5 cm tykt lag svarer til ca. 25 kg pr. m2.

Samtidig kan der med fordel gives lidt ekstra dolomitkalk eller mergel, så surhedsgraden i jorden bliver omkring neutral (en pH-værdi omkring eller lidt under 7). Dolomitkalken anbefales fordi den indeholder både kalk og magnesium. Mergel tilfører, foruden kalk, også lermineraler, der vil stabilisere jordstrukturen yderligere.

Der kan anvendes 100 – 200 gram dolomitkalk eller 1 – 1,5 kg ler/mergel pr. m2 sammen med plantemulden.

Plantemuld og kalk/ler blandes i jorden til 20 cm dybde med en kultivator, ved forårsgravning eller ved hjælp af fræser.

Svær, tung lerjord

Den tunge jord har især behov for få gjort jorden mere porøs og vandafledende, samtidig med at der tilføres organisk stof.

Det er derfor bedst at tilføre en blanding af kompost og sand der kan løsne strukturen. Der tilføres ca. 5 cm sand og 5 – 10 cm plantemuld, svarende til ca. 50 – 75 kg sand og 25 – 50 kg plantemuld pr. m2.

Hvis jorden også mangler kalk, kan der anvendes BioTophave, der er en blanding af 50 % (vægt) parkkompost, 40 % bakkesand og 10 % malede æggeskaller (kalk).

Jordforbedringsmidlerne iblandes/nedfræses i de øverste 20 – 25 cm.

Almindelig middelgod havejord

Til vedligeholdelse af den almindelige middelgode havejord er der primært behov for tilførsel af organisk stof.

Derfor anbefales ca. 3 – 5 cm ren kompost, svarende til ca. 20 – 30 kg parkkompost pr. m2.

Parkkomposten kan med fordel udlægges på jordoverfladen om efteråret som afdækning, og opblandes/fræses ned i de øverste 15 – 20 cm jordlag ved forårsarbejdet. Herved opnår man en vis hæmning af forårsukrudtet, ligesom jorden hurtigere bliver varm og til at arbejde i efter vinteren.

De angivne mængder kompost dækker fuldt ud næringsstofbehovet for de fleste almindelige haveafgrøder. Det vil derfor normalt ikke være nødvendigt at tilføre ekstra gødning.