Hvad er kompost?

Kompost er levende jordforbedring.

Det er dit planteaffald, som ved hjælp af millioner af små organismer omdannes og nedbrydes fra genkendelige granris, grene, græsafklip, staudetoppe, kartoffeltoppe, rabarberblade og sidste års tomatplanter til et ensartet, stabilt produkt, som dufter af skovbund og ligner mørk muldjord.

Mikroorganismerne arbejder med at omdanne dit haveaffald, fordi de lever af det, der kaldes let omsætteligt organisk stof. Deres aktivitet frigiver vanddampe og opvarmer kompostbunken. På kolde dage kan du se det med det blotte øje: Det damper fra kompostbeholderen.

 Temperaturen i midten af kompostbunken, hvor der er varmest, kan komme op over 70 grader. Det er der ingen ukrudtsfrø der kan holde til i længere tid ad gangen - og heldigvis for det!

Men hvordan kommer vi så dertil, hvor vi har den gode kompost?

Jo, hvis vi skal opnå den korrekte nedbrydning af haveaffaldet, må kompostbeholderen ikke være for lille. En lille bunke haveaffald tørrer for hurtigt - og hvis der er noget de nyttige mikroorganismer ikke bryder sig om, så er det et alt for tørt miljø. De har brug for fugtighed, før de kan arbejde med materialet.

Det næste der er brug for, er ilt.
Der skal kunne komme atmosfærisk luft til komposten - og helt ind i stakken.
En beholder med delvist åbne sider er derfor at foretrække. Og derefter skal DU sørge for, at blandingen af haveaffald bliver tilstrækkeligt luftig til at den ikke klasker sammen til et massivt lag uden tilgængelig ilt.

En let og luftig bunke af fugtigt haveaffald? KAN man dét?

 Dét kan man - og ofte kommer det helt af sig selv, fordi vi sjældent bunker store portioner af ensartet haveaffald i kompostbunken på een gang.
Det gør man egentlig kun, hvis man bruger græsslåmaskine med opsamling, og tømmer hele opsamlingsbeholderen ud i kompostbunken i et tykt lag.
Så dét skal vi lade være med! 

Den ideelle kompostbunke består af en blanding af groft og fint haveaffald.
De grovere dele kaldes strukturmateriale og de små luftlommer, som kommer hvor strukturmaterialet ligger, er med til at hjælpe mikroorganismerne til at få tilstrækkeligt ilt.

Og så bliver der varmt!

Når mikroorganismerne går i gang, så stiger temperaturen i kompostbeholderen. Den stiger mest i midten af stakken, hvor der er de bedste forhold for nedbrydning.
Når mikroorganismerne i de mest ideelle områder er “færdige” med arbejdet, begynder temperaturen i beholderen at falde i takt med, at aktiviteten i området daler.
Du kan også se, at beholderens indhold “falder sammen” med tiden. Det sker i takt med, at strukturmaterialet omdannes.

Der er helt sikkert stadig genkendelige plantedele rundt omkring i beholderen - er der mange af dem, har der været områder i beholderen, som har undgået mikroorganismernes aktivitet, fordi de har været for tørre, for kolde eller for kompakte.

Det gør reelt ingen forskel i de tilfælde, hvor du ønsker at bruge komposten som vinterdække i bede, som skal tilplantes eller sås til i foråret - f.eks. i køkkenhaven eller skærehaven.

I den etablerede køkken/skærehave med faste bede består efterårets arbejde derfor i at “lægge dyne på bedene” med et tyndt lag af den grove, ikke helt omsatte kompost.

Når foråret nærmer sig, er det blot at rive den del af det brune jorddække til side, som  endnu ikke er formuldet, bearbejde jorden let med kultivatoren, og såningen eller udplantningen kan herefter foretages.

Skal du bruge komposten et sted, hvor du ikke efterfølgende skal arbejde med jorden, er det optimalt at benytte den mest omsatte del af komposten. Er der ikke nok, kan det være nødvendigt at sætte mere gang i omsætningen ved at “rode rundt” i komposten. Dette kaldes at omstikke kompostbunken.

Omstikning af kompost

Omstikning kan passende foregå på en dag, hvor du alligevel har en del nyt materiale til komposten, f.eks. efter hækklipning.
Læg det nye materiale i som strukturmateriale - og brug noget af det omsatte fra bundudtaget til at blande i, så du igen har en luftig, men let fugtig kompostbunke.
Virker materialet meget tørt, kan du udmærket bruse komposten let over bagefter.
Det kan sætte gang i aktiviteten i en kompostbeholder, der arbejder “for langsomt” på grund af tørke.

Nu, hvor du har “rørt i gryden” vil der atter være dejlige arbejdsforhold for kompostbeholderens mikroorganismer. Temperaturen stiger især i bunkens midte og bund, og når temperaturen i mere end to uger, har været høj, har eventuelle ukrudtsfrø i bunken endelig givet op og har mistet deres spireevne.

Når du næste gang tager kompost ud fra beholderens bund, vil den være mere ensartet, mørk og muldlignende og blot med enkelte småpinde eller træstykker blandt det omsatte.

NU er den klar til de bede, der skal forkæles lidt!

Jordforbedring i den nye have.

I de nye haver er vi endnu ikke selvforsynende med kompost og må bringe det ind udefra, f.eks. i form af Champost jordforbedring som er et varmekomposteret materiale helt uden ukrudtsfrø.

Komposten lægges ud på jordoverfladen og arealet graves igennem, så komposten blandes op i den eksisterende jord, inden du begynder at plante. 

Forholdet mellem tilført kompost og eksisterende jord må ikke være over ⅓ kompost til ⅔ jord. Indholdet af næringssalte i komposten er høj, og kan potentielt skade unge rødder, hvis man planter direkte i det.

Efter endt plantearbejde kan du udlægge et tyndt lag jordforbedring oven på jorden. Det holder på jordens fugtighed, og ernærer de nye planter i takt med at det nedbrydes.

Jordforbedring i den etablerede have.

Til allerede tilplantede bede med almindelig middelgod jord, bruger du din egen godt omsatte kompost som toplag i 3-5 cm tykkelse. Komposten udlægges bedst om efteråret efter at staudetoppe er visnet ned, og løvfældende buskes blade er faldet til jorden.
Her fungerer kompostlaget både som en dejlig vinterdyne for overfladiskliggende rødder og som næring for de etablerede planter, når de til foråret skal starte den nye sæsons vækst.
De typer af frøukrudt, hvis frø er afhængig af lys for at spire (og det er mange) fratages samtidig adgangen til lys, når komposten lægges på.
Herved opnås en vis ukrudtshæmmende effekt.

En jord, der har fået sådan en lille vinterdyne, bliver også hurtigere varm om foråret. Dels fordi den mørke kompost akkumulerer mere varme, dels fordi den forøgede mikroaktivitet i det øverste jordlag medfører varmeudvikling. 

Rødderne i en kompostdækket jord, har derfor mere og tidligere aktivitet, end i områder uden kompost. Dine etablerede planter får simpelthen en længere periode med aktivitet og nyvækst, når du bruger kompost som toplag.

Men hvad med gødning?

I ældre haver, vil et årligt tyndt toplag af god, velomsat kompost fuldt ud dække næringsstofbehovet for etablerede planter i god vækst. Hvis  man ikke regelmæssigt fjerner store mængder af materiale. 
Det vil sige, at f.eks havens stauder og buske ofte kan klare sig helt uden yderligere tilført næring, når blot du har en velfungerende kompostbunke i haven. 

Højtydende frugttræer, forædlede roser eller intensivt dyrkede køkkenhaver kan have brug for tilført gødning ud over komposten.
I de nye haver, som primært består af unge beplantninger, vil man ofte se at planterne kvitterer for tilført gødning med kraftig tilvækst, under forudsætning af at der er tilstrækkeligt med vand til stede.

Planterne i din have kan ikke udnytte tilført næring fuldt ud, hvis ikke jordstrukturen er i orden, og der er vand og lys til stede i de nødvendige mængder.
Med kompost kan du sætte flueben ved 2 ud af 3 vigtige elementer: næring og jordstruktur.  Derefter er der kun tilbage at sørge for god vanding, så er du i mål.

Rigtig god arbejdslyst til dig - og til de mange små mikroorganismer, som arbejder for dig i kompostbeholderen!