Krydderi på livet - direkte fra haven!

Ih, hvor det smager! De friske urter ligefrem strutter af smag og duft, og giver en helt anden oplevelse end den lille potte fra supermarkedet, eller posen med tørrede blade. Har du først smagt de friske, hjemmedyrkede krydderurter, er der ingen vej tilbage: Du må have dine egne krydderurter.

Hvordan, hvor meget og hvor henne?

Mængden er altid en joker: hvor meget persille spiser vi? Hvor meget basilikum, oregano, esdragon? Skal vi have mere end een rosmarin? Spiser vi alt det purløg? Prøv dig frem det første år og juster så, i det omfang det bliver nødvendigt. Var der for lidt? Så sætter vi en hel række af til persille i køkkenhaven næste år!

Var der for meget? Så behøver vi heldigvis ikke at spise alt det vi dyrker, blot fordi det er spiseligt. Masser af stauder er også spiselige, og dem har vi ingen skrupler ved at lade stå i haverne og blomstre og sætte frø.

Har du lyst, kan du tørre eller nedfryse alle de urter du ikke har spist - eller du kan lade dem vokse og blomstre og gøre nytte som enhver anden dekorativ, blomstrende plante. Sommerfugle, bier, humlebier og svirrefluer vil elske dig for de blomstrende timian, mynte og oregano, for slet ikke at tale om purløg, kinapurløg og pibeløg!

Purløgens lilla blomster forringer ganske vist for en kort stund spisekvaliteten af de grønne blade, som vi normalt klipper af - men så spiser vi bare blomsterne i mellemtiden! De smager mildt af løg og pynter i salater og på smørrebrød.
En uge efter du har klippet planten retur, er der nye, friske purløg at klippe af - og blomsterne du klippede af, kan tørres og bruges i dekorationer til vinter: de mister løgduften som tørrede, men bevarer den fine lilla farve.

Hvor skal de så gro?  De skal gro på steder, der opfylder deres naturlige krav til tilværelsen: De solelskende med smag af sydens køkken, kan vi ikke sætte i den køllige skygge eller den fugtige jord - og omvendt: den grådige og fugtelskende mynte trives ikke i det tørre bed i solen. Men derudover er der ingen begrænsninger - slå dig løs og gå krydderurteamok!
Alle nytteinsekter elsker krydderurternes blomster - og havens fugle snupper lynhurtigt de frø, som du ikke selv spiser. Sødskærmens grønne frø smager nøjagtigt som finsk lakrids, purløgenes små sorte frø kan bruges som du ville bruge birkes og giver en mild løgsmag til et lækkert madbrød.

Har vi plads til det hele?

Rigtig mange krydderurter er fuldt hårdføre på friland og har stor værdi som prydplanter og som foderplanter for havens insekter. De pågældende urter kan derfor dyrkes i de bede du allerede har med stauder, buske - eller roser!
Kantplanterne omkring rosenbedet behøver ikke at være en lang række lavendel, men kan lige så fint bestå af timian, sar, isop eller salvie. 

Omkring de store prydbuske breder ramsløg, mynte og sødskærm sig lige så glade som i grøftekanter og i skovbryn. Mellem bedet og plænen blomstrer de kuglerunde prydløg flittigt og er besøgt af hundredevis af nytteinsekter - nej, vent! det er jo purløg, kinapurløg og pibeløg, der har fået lov at blomstre!

I det store staudebed på den solbeskinnede plads, er den hvidrandede citrontimian på pletten som forkant og kontrast sammen med lammeøre. I højden gentager malurt det lyse tema med sine gråhvide blade. Oregano breder sig til pizzaduftende tæpper mellem trædesten eller alle andre steder, hvor jorden er let og solen skinner. Bare pluk, der er mere, hvor det kom fra!

Højdegiveren i efterårets staudebed med de gyldne farver, kan udmærket være løvstikke og bronzefennikel  - og har du husket den røde skovsyre i bunden af samme bed? De vokser alle så glade og frodige, at du roligt kan klippe af dem til madlavningen: Allerede få dage senere, er der nye skud!
Det er med andre ord ikke manglende plads der skal afgøre, om du skal have friske krydderurter i haven - eller på terrassen!

Lidt, men godt!

De planter, som vi ikke spiser helt så store mængder af, kan vi nemt dyrke i krukker: 1-2 rosmarin slår oftest mere end rigeligt til til familiens årsforbrug og de er så fine og duftende i en krukke i solen på terrassen, i altankasserne - eller ved køkkendøren i en Aromabrik!
Erfaringer viser at de urter, vi har lige ved hånden under madlavningen, også bliver brugt væsentligt mere i madlavningen, end dem vi skal løbe langt efter - især når der er tale om urter, der kun skal bruges i små mængder. Vi går efter en hel skålfuld persille - men ikke efter tre små topskud af rosmarin.

Plejer du at have sommerblomster i altankasserne? Så husk, at mange urter er mindst lige så dekorative som en sommerblomst og fint kan passes ind blandt prydplanterne.
Husker du "Den spiselige have" ved Blomsterfestivalen i 2022 i Tivoli Friheden? Den var planlagt og tilplantet af plantetorvets gartnere og rummede netop den omtalte blanding af traditionelle køkkenurter i smuk forening med spiselige prydplanter. Se videoerne fra haven HER og HER.

Hvad med de kuldskære?

De urter, der som koriander, basilikum og citronverbena stammer fra væsentligt varmere himmelstrøg end de danske, kræver særbehandling: de må have læ og varme, varme og læ. I drivhuset trives de forrygende og breder de skønneste dufte i den lune, stillestående luft - er der intet drivhus, er et fint alternativ et lille højbed med overdækning af fiberdug på buer.

Vil du gerne have dem ud i krukkerne med sommerblomster - eller gøre forsøget i et bed på en lun plads, kan du overveje de mere hårdføre “magic-typer” af basilikum, der bedre kan klare det ustadige danske sommervejr, end de klassiske basilikum. Der findes både mørkbladet og grønbladet magi og begge er en anelse mere parfumerede i smagen end den klassiske basilikum.

Lækkersulten?

Så gå blot i gang - krydderurter kan startes fra frø eller købes som planter i vækst, lige til at sætte ud på blivestedet. Er du utålmodig kan du med fordel se på krydderurterne fra Growing Home, som er store planter i 2 liters potter, dyrket på friland i Danmark - naturligvis med biologisk bekæmpelse og helt uden brug af pesticider!
De vokser kraftigt og du kan være bekendt at klippe af dem straks ved modtagelsen - og ikke bare een gang. Ved Tivoli Frihedens blomsterfestival blev der både klippet og nippet til smagsprøver af havens publikummer hver dag i ugevis - og endda måtte Plantetorvets gartnere klippe tilbage i ny og næ, for at frodigheden ikke skulle vælte ud over alle grænser.

Vil du læse mere om den spiselige have? Så se vore artikler om emnet her.
Du kan også altid spørge gartnerne - for vi er fulde af gode, gratis ideer til din have!