Lyng med succes, succes med lyng!

Planter du både forårs-, sommer- og efterårsblomstrende lyng, kan du næsten have lyng i blomst året rundt. De forskellige løvfarver og den dekorative nyvækst på mange arter, er også med til at skabe liv og farver i lyngbedet året rundt.

Hvor planter vi lyng?

En forudsætning for succes er, at dine lyng får lys og god luftcirkulation. Tænk på hedeområderne, hvor de fleste lyng naturligt hører hjemme: Lys og luft dagen lang - og en dejlig let, mager og sur jordbund.

Er luften omkring planterne nærmest stillestående på grund af tæt læbeplantning i nærheden, vil lyngplanterne være våde og fugtige i lang til efter en regnbyge. Dette øger risikoen for svampesygdomme, især når efteråret i øvrigt er mildt og fugtigt. Særligt efterårs- og sommerblomstrende lyng kræver godt med lys, og gerne direkte sol. Vårlyng inkl. de vinterblomstrende typer, udvikler sig ofte forbavsende godt selv på nordvendte områder..

 Alle lyng kræver en let, veldrænet jord - og den skal også gerne være sur.
Det med det sure er dog ikke et absolut krav for de små forårslyng - de er generelt mere tolerante over for et lidt højere reaktionstal.

For at imødekomme disse krav anbefales det, at man på steder med god, veldrænet og let havemuld laver en blanding af ca. 1/3 muld og ca. 2/3 grov spagnum.
Skal bedet anlægges på et sted med stiv og meget tæt lerjord, er det vanskeligt at ændre egenskaberne i den eksisterende jord så meget, at den bliver tjenlig til lyng. Her vil det oftest være nemmere at lave et hævet bed, opfyldt med et 30 – 40 cm tykt lag af en blanding af ca. 1/3 sand og 2/3 spagnum, oven på den eksisterende lerjord.

Hvor tæt skal de stå?

For langt de fleste sorters vedkommende vil en planteafstand på omkring 40 cm være passende i en gruppe. Så vil gruppens enkeltplanter på sigt vokse sammen og danne én flade. Du kan derfor godt lave lidt større afstand til den næste gruppe.
Den lette jord tørrer hurtigt ud - husk regelmæssig vanding i den første sæson, til planterne er godt etableret.

Beskæring?

Overladt til sig selv kan en del lyngplanter med årene blive temmelig ranglede og åbne med bare grene i midten. Mister man tålmodigheden med sådan en gammel langbenet plante og klipper den tilbage, sker der fte det triste, at den reagerer ved at gå ud.
Dette kan imødegås ved en behersket beskæring hvert år, startende allerede det første forår efter plantningen.
Der klippes lige under hovedparten af årets visne blomsterstande. Ganske korte skud med få visne blomster kan man springe over. Principielt skal en sådan klipning foretages umiddelbart efter blomstringens afslutning. Dvs. at f. eks. erica carnea sorterne (forårslyng) klippes i begyndelsen af maj, erica cinerea (grålyng) i august eller først i september og calluna sorterne (hedelyng), når blomstringen er overstået i oktober, november eller december. Hvad sidstnævnte angår er det jo ikke altid lige fristende at komme ud med saksen i efterårets rusk-vejr, og det kan blive en våd og kold affære. Har man ikke mod på dette, kan klipningen af calluna udskydes til marts eller begyndelsen af april.

Skær ikke helt tilbage til gammelt, hårdt træ uden blade, da lyngplanterne sjældent bryder med nye skud herfra.

Gødning?

Lyngplanter er nøjsomme, og de er i naturen vant til at vokse på let, næringsfattig jord. Derfor bør de i haverne også kun gives gødning i behersket omfang, hvis overhovedet
Organisk gødning til surbundsplanter er velegnet.

Hvad mere?

Findes der træer og buske i nærheden af lyngbedet, vil en del nedfaldne blade i efterårstiden blive ”fanget” i og imellem lyngplanterne. Dette kan gøre det vanskeligt for lyngens vintergrønne løv at få lys og luft nok og det kniber for dem at blive tørre igen efter regnvejr. Hermed øges risikoen for svampesygdomme, især i efterårslyng (Calluna vulgaris).
Det tilrådes derfor, at man nogle gange i efterårets løb samler nedfaldne blade fra bedet.

Let afdækning for frost kombineret med stærk forårssol tilrådes ved de sartere sorter af klokkelyng, irsk lyng og grålyng, undertiden kan også kantlyng og rosmarinlyng have brug for en lille skygge, f.eks. et let granris fra juletræet.

Forårslyng og hedelyng klarer sig oftest uden og står fint gennem vinteren med en lille "pels" af rimfrost.

Vil du vide mere? Læs mere om lyng