Skøn som en lilje!

Sig ordet: Lilje. Straks kan du se dem for dig - de store, farvestrålende blomster - kan du også dufte den stærke parfumerede duft?
Liljen er skøn som få og talrige blomster har fået navnet -lilje som en lille eftertanke, fordi de enten dufter skønt eller har blomster som for det hastige blik kan ligne liljer. Kejserindelilje, daglilje, palmelilje, inkalilje, skærmlilje, sværdlilje, hagelilje, tudselilje og mange mange flere  - eller blot vore hjemlige liljekonvaller og skovliljer, som gøgeurt-orkideerne også er blevet kaldt.
Det er jo til at blive helt liljeør i hovedet af! Gå med en tur i haven og mød nogle af liljerne - både de ægte og de uægte!

Kejserindelilje

Kejserindeliljen hedder også ismene eller hymenocallis og er en eksotisk plante til det beskyttede voksested - eller det opvarmede drivhus. Blomsterne er store og meget velduftende - især om aftenen er duften stærk og behagelig.
De store blomster sidder op til 6 stk. samlet på de kraftige stilke.
Blomsten har nogen lighed med en kæmpestor påskelilje, hvorfor den også kendes som Perus Påskelilje, uanset at blomstringen først falder til sankthans.
Bladene er smalle og remlignende, stilkene kraftige og lange, så blomsterne hæves højt over bladene.
Forventet højde omkring 45 cm.

Løgene skal lægges så dybt, at der er 5 cm. jord oven på løget og først når jordtemperaturen er over 10 grader. Har man mulighed herfor, kan de med fordel startes op i krukke indendørs.
Løgene tåler kun dårligt den våde danske vinter, og overvintres derfor bedst ved at grave dem op og overvintre dem liggende i spagnum, ved 12-15 grader, omtrent som georgineknolde.
De vokser også fint i krukker, som så må tages ind i et køligt rum om vinteren. 

Daglilje

Daglilje er en dejlig, let dyrkelig staude, som findes i helt utroligt mange farver.
Den trives og blomstrer både i lys og i skygge under næsten alle jordbundsforhold - og den "står tidligt op": Allerede i det tidligste forår viser dens friskgrønne græslignende blade sig over jorden, hvor den kan danne tætte tuer.

Dagliljens mange blomsterknopper åbner sig til store, let duftende tragtformede blomster. Hver blomst holder kun én dag - heraf navnet - men heldigvis kommer der nye knopper med det samme og blomstringen kan strække sig over flere måneder.

Dagliljens blade og knopper er spiselige og har en sød, let parfumeret smag, som kan være raffineret i en salat eller i rispapirruller. Du kan også farsere blomsterne, som man gør med squash-blomster.
Planterne kan blive store og gamle og breder sig langsomt til store, frodige grupper, som du sagtens kan dele i eftersommeren eller i februar-marts måned, så snart de grønne blade har vist sig over jorden.

Palmelilje

Palmeliljen er teknisk set en yucca - nøjagtigt som de udødelige stueplanter fra kollegieværelserne.
Den danner dog ingen stammer, men familieligheden ses alligevel på de stive rosetter af blade, som standhaftigt står grønne året rundt. Palmelilje trives bedst på en lys og solbeskinnet plads, gerne i veldrænet jord.
Har du en sådan plads - og tålmodighed til at vente et par år - så får du belønningen i juli-august måned, hvor store stande af cremehvide, let duftende liljelignende blomster sidder på stive stilke, højt over bladene. Især i aftentimerne mærkes duften - så gå en tur omkring palmeliljen i skumringstimen og træk vejret dybt. Du kan også tage en smagsprøve, hvis du har lyst og kan nænne det, for de hvide "liljeblomster" er spiselige.

Unge planter blomstrer sjældent, så forvent ikke det helt store flor med det samme - til gengæld kan det blive et ganske overdådigt syn efter få år, da planten breder sig langsomt med nye rosetter og hvor de trives, kan de danne mindre kolonier.

Inkalilje

Inkaliljens smukke, spættede "lilje"blomster er meget velegnet i buketter, hvilket enhver der har fået en buket fra tankstationen, kan skrive under på. Ydermere er den også så elskværdig at blomstre over lang tid, når man har den i sin have.
Det gør, at man tilgiver den søde "lilje" for i forårsperioden er den sådan en man går og venter på. Og venter. Og venter.
Der går længe, før dens lysegrønne eller blågrønne blade bryder frem over jorden, frossenpind som den er, venter den til enhver risiko for frost er væk, før den vågner op - men så går det også stærkt derfra. Masser af blade og blomsterknopper - og efter endt blomstring: smukke, holdbare frøstande. Hvis ikke du har plukket ALLE de kønne blomster ind til vasen, altså.

Inkaliljer forhandles både som pottegroede stauder og som "nøgne" rødder i en lille pose. Rødderne er skøre og glasagtige og tager skade af hård frost, så derfor skal man også plante dem dybt, så ikke de skades af hård nattefrost. Unge planter bliver glade for et jorddække af gran i de første vintre.
Almindeligvis ses de orange eller de gule inkaliljer, men man kan være heldig at finde de spændende farver i de såkaldte ligtu-hybrider.

Skærmlilje

Har du een gang været sydpå og set række efter række med blomstrende skærmliljer, så er du solgt!
De store kupler af himmelblå blomster på ranke stilke over de sivformede smalle blade, er da slet ikke til at stå for.
Men kan vi virkelig dyrke dem, her i det kolde nord?

Ja...og nej. For har du dem i krukker, er du helt sikkert nødt til at finde dem et "vinterhotel" hvor de kan stå lyst, køligt og frostfrit, for deres rødder er bestemt ikke glade for at bundfryse, som de kan gøre i en krukke, blot der er få frostgrader. Og lys må der til, hvis det skal være rigtig godt. Etablerede skærmliljer vil nemlig meget gerne beholde deres fine grønne blade året rundt - og det kræver en vis grad af lys.
Så ind i havestuen eller drivhuset med dem, når nattefrosten først begynder at bide.

Har du derimod mulighed for at plante dem tæt på en dejlig lun og syd-sydvestvendt mur i et veldrænet bed - så kan de ofte klare sig igennem vinteren med en grandækning, eller en stråmåtte til beskyttelse mod den alt for hårde vintersol på en kold vinterdag.

Godt dræn er dog en betingelse, der ikke står til diskussion fra skærmliljernes side. Deres krybende rodstokke hader stående vand, både sommer og vinter og selv kort tid med "våde fødder" kan slå dem ihjel.
Til gengæld må du gerne huske dem med vand og et lille drys organisk gødning, når væksten skal i gang og de nye blomster dannes. 

Sværdlilje

I vækstsæsonen har haveiris høje og kraftige, sværdlignende blade, som tidligere gav den populærnavnet "sværdlilje" - og i juni-juli kommer så de store, smukke og ofte velduftende blomster i de mest fantastiske farver og farvekombinationer.
Sværdliljen har en tyk, vandrende rodstok, der vil have “sol på maven” og derfor ikke må plantes for dybt.
Den ikke bare foretrækker, men direkte kræver en lys, solrig og veldrænet plads...ellers går den... ud!

Haveiris kaldes ikke bare for sværdlilje, men også for Iris germanica og Iris barbata-elatior.
Barbata betyder “med skæg” og der hentydes til den fine, fløjlsagtige stribe af støvdragere, som stikker ud af blomsten som et lille fipskæg ved basis af irisblomstens 3 nedhængende kronblade.
Striben udgør en perfekt landingsbane for havens bier, der gerne henter pollenkorn i iris-blomsterne.
Resultatet af biernes flytten rundt på pollenkorn ses efter blomstringen, hvor der dannes kønne frøstande. Disse kan tørres og anvendes i dekorationer - eller blot blive stående blandt bladene og pynte.

Hagelilje

Skøn, men sart! Hageliljen kræver en lun, lys og yderst beskyttet plads i haven, for rigtigt at give dig den store, duftende blomsterfornøjelse.
Især vintervæde er hageliljen ked af: får løget "våde fødder" om vinteren, risikerer vi at det rådner.

Giv derfor hageliljen en rigtig lun og god plads i haven (fx i en række langs en syd- eller vestvendt mur) og nyd så synet og duften af mange, store tragtformede blomster, der ligner dem vi kender fra vindueskarmens amaryllis - bare endnu smukkere!

Ligheden med amaryllis er  ikke spor mærkelig: de er nemlig i familie.  Som sine slægtninge amaryllis og belladonnalilje, har hageliljen også lange, brede blade og er din hagelilje rigtig lykkelig på sin vokseplads, vil den bevare de lange, grønne blade om vinteren også. I haven må den grønne top have lidt hjælp fra dig for ikke at få det alt for koldt: En grandækning eller et lag hvid fiberdug plejer at kunne gøre det, hvis pladsen er ideel.

Men sådan et hjørne har vi jo ikke altid. Så må vi i stedet dyrke hageliljerne som en smuk og særpræget krukkeplante, der overvintres lyst og frostfrit.

Tudselilje

På den halvskyggede plads i humusrig, skovbundslignende jord, dyrker hr. Tudse sine liljer. Eller, måske er det ikke derfor Tricyrtis har fået det sjove navn Tudselilje, men fordi den - ligesom tudserne - ofte findes på de kølige, skyggefulde steder i haven. Fordi den fine, oprette staude med de mange blågrønne blade, blomstrer så fint i skyggen, kendes den også under navnet Skyggelilje.

Tudsens lilje er også velegnet i surbundsbedet og udgør en fin variationsplante med sin lange og sene blomstring. Ikke før fra august viser den fine staude nemlig sine stjerneformede blomster, som næsten kan ligne orkideer, snarere end liljer - til gengæld bliver den utrætteligt ved til langt ind i oktober.
Blomsterne er fine til afskæring, hvis du nænner at klippe af dem. 

Den ægte vare

De ægte liljer er løgplanter. De har store, ofte skællede løgknolde og formerer sig langsomt ved dannelse af sideløg. De opdeles gruppevis efter blomsternes form og anvendes oftest i havens bede blandt lavere stauder, mellem roserne - eller i surbundsbede, hvor de kan give farve og duft i en længere periode efter rhododendronernes flor er overstået og inden hortensia rigtigt viser farver.

Især trompet-liljer og de orientalske hybrider er oftest både stærkt og dejligt duftende. Een enkelt blomst i vasen får hele rummet til at dufte som den dyreste parfume.

De asiatiske hybrider har kun sjældent duft og i de tilfælde der er duft, er den behagelig, men ikke stærk.
Til gengæld har de kompakt vækst, der gør dem egnede i krukker sammen med lave sommerblomster - og en blomsterrigdom man skal lede længe efter andre steder. De er endda så søde at vende “ansigterne opad” så man rigtigt kan se de smukke blomster uden at skulle bøje sig over dem.

Martagonlilje og Pyrenæisk Lilje, derimod er ikke direkte en fryd for næsen, men stadig for øjet! De ses sjældent i handlen, men vandrer ofte fra have til have gennem foræringer i form af sideløg eller frø.
Især martagonliljen lader sig ganske nemt formere ved frø, hvorfor de ofte findes i større kolonier i ældre landbohaver, hvor de har fået lov at stå i fred.

På med vanten! (Eller havehandsken)

Som bekendt, har alt sin plage, således også den smukke lilje og dens nære slægtninge kejserkronen og træliljen.  Deres plageånd er den knaldrøde og ganske dekorative liljebille - og måske i endnu højere grad: Liljebillens larver.

Liljebillen lægger sine små æg i lange rækker på undersiden af liljens grønne blade, hvorfra de sultne larver klækkes få uger senere og straks går i gang med at æde - og æde - og æde.
De får hurtigt gjort kål på liljernes blade, men ikke nok med det: De er heller ikke stuerene, men kommer hurtigt til at sidde i en sortbrun og ækel masse af ekskrementer op langs de stakkels liljers stængler og i hjørnerne af de afbidte blade. Ekskrementmassen beskytter dem mod rovdyr - og mod kemisk bekæmpelse.
Efter 2-4 uger forlader larverne planterne og forpupper sig i jorden og kort tid senere klækkes de som nye irriterende liljebiller.

Er du så uheldig, at dine liljer bliver ramt af den knaldrøde slambert og dens afkom, er den eneste løsning derfor den såkaldte manuelle bekæmpelse: En daglig "patrulje" hvor du snupper billerne og kvaser dem eller lad dem falde fra planten og direkte ned i en beholder med sæbevand, når du du ser dem.
I områder, der er hårdt ramt af liljebiller, kan denne bekæmpelsesmetode dog virke noget uoverskuelig. Trøst dig da med de mange planter, der ikke er liljer af gavn, men af (til)navn: de går nemlig fri af billeangreb!

Hvilke liljer skal du have i DIN have? De ægte eller de "falske"? Måske dem alle sammen?
Husk, at Plantetorvets gartnere gerne hjælper med plantesammensætninger, så du får de smukkeste bede og buketter. Bare skriv til os!