Staudebedet i november? Gennemgang, eftertanke og fornyelse!

November er ikke den måned man normalt forbinder med arbejde i havens staudebed. Nattefrosten har været her, og kun de mest standhaftige efterårsblomstrende planter - naturligvis sommerens farvel, men også sankthansurterne og måske et par asters, står tilbage med blomster.

Stauder med bløde blade, har for længst standset væksten og kun de afblomstrede stilke eller frøstande står tilbage, som et minde om sommerens farver og duft.
Men nede i jorden arbejder rødderne - for jordtemperaturen er stadig høj og jorden er fugtig af efterårets nedbør. Stauder der plantes eller omplantes nu, etablerer rodnettet i den kommende tid, så de står klar til vækst, når forårssolen vender tilbage.

Trives de?

Mens du endnu har sommerens bed i frisk erindring, er tiden kommet til at se på staudebedet med kritiske øjne, så du kan få et ENDNU smukkere bed næste år!
I den anledning er der en række spørgsmål, du kan stille dig selv:
Hvad lykkedes? Hvad lykkedes knapt så godt?
I det omfang en enkelt art gennem flere sæsoner ikke præsterer godt nok, så skal den måske udskiftes med en anden? En som VIL trives i netop din have, under de jordbunds- og lysforhold den får dér.

Mange stauder er ikke kræsne: de trives under de forhold de nu engang bydes - men der er dog grænser for tolerancen - og trives de ikke, må vi og ikke de, rette ind!

Uanset, hvor højt du elsker solhatte kan det på en fugtig og lerholdig jord være problematisk at holde bestanden i god trivsel. I stedet for uendeligt at skulle plante nye til erstatning for vinterens døde, var det måske en ide at se på astilbe, pileurt, høstanemone eller daglilje?

Og omvendt: på den tørre, lette og solrige jord bliver det en evindelig kamp at holde de fugtelskende stauder i god form. For små, for lidt blomst og måske solsvedne blade?
De må holde flyttedag nu i november, så der bliver plads til dem, der elsker solen.
 Anisisop, prydsalvie - eller måske er det her solhattene skal stå i fremtiden?

Er der NOK af dem?

Der er mange gode grunde til at have et staudebed. En af dem er. at der ønskes blomster til brug i husets vaser og ofte får man hurtigt  en eller to favoritter, som man bare ikke vil undvære i buketterne.
Hvilke blomster ville du ønske, der var flere af? 

Er det muligt at dele de eksisterende stauder - eller vil du ikke vente IGEN på, at de vokser sig store? Så må du købe nye og udvide området med favoritten, eller lave endnu en gruppe et andet sted i bedet.
Gentagelse med variation skaber ro for øjet, så også af denne grund kan det være en ide at lave flere grupper med den samme staude - måske i en anden nuance?

Var der blomster i bedet hele sæsonen igennem?

Mange danske haver lider af mangel på blomstring efter midten af juni, til skade for bestøvende insekter og for os, der gerne vil se på, plukke og snuse til blomster lige så længe det overhovedet er muligt.

Tænk tilbage og overvej, om du også havde perioder, hvor der var for lidt blomst i staudebedet - eller måske slet ingen?  
Så vil det være oplagt at se på de mange muligheder for dejlige stauder, der blomstrer, når forårsfloret er forbi - eller som giver flere blomstringer efter hinanden. Stjerneskærmen er et dejligt eksempel på en sådan staude: plukker du ind til vasen, kommer der bare et nyt hold blomster - igen og igen.
Det samme gør sig gældende for de mange, dejlige rølliker, som findes i alle regnbuens farver.

Når kanten er god...

Har man primært tidligt blomstrende stauder, kan man komme ud for, at der hen på sommeren opstår huller i bedet. En del af de højt elskede forårsblomstrende stauder, kan nemlig finde på at visne bort efter endt blomstring og først vise sig igen i det følgende forår - f.eks. hjerteblomst, kæmpevalmue og treblad.
Sådanne huller kan camoufleres ved at flytte denne type af stauder lidt bagud i bedet, så senere stauder med deres blade og blomster kan skjule den tomme plads.

En tommelfingerregel siger, at “hvis kanten på bedet er pæn, så er hele bedet pænt” - kanterne på staudebedet kan derfor med fordel bestå at sent blomstrende og/eller længe blomstrende stauder uden voldsom udløbertendens.
sankthansurt, prydsalvie, pudeaster og skønhedsøje er alle gode eksempler på sådanne - ligesom også alunrod kan danne fin kant, der endda står med blade året rundt.

Er det pænt NU? Og hvad med resten af vinteren?

Skønheden i smukke frøstande vinteren igennem, må ikke undervurderes. Løvehale står ganske vist frisk med lodne, grønne blade i tæt roset ved jorden hele vinteren igennem - men dét der fanger øjet, er de fine etagedelte frøstande på stive stilke højt hævet over bladene.

På samme vis bidrager anisisop, tidselkugle, røllike, høstanemone og mange andre med skønhed både i vaserne som tørrede buketter og i haven, hvor de endda også  giver vinterfoder til mange af havens småfugle.

Det samme gør alle de elegante prydgræsser. Nyd synet, når de smukke aks af lampepudser, elefantgræs og calamagrostis slår sig ud som hvide, rosa eller rødbrune fjervifter på en kold vinterdag, eller klapper sammen til smalle røde faner, der drypper af efterårsregn.

Mens du er derude…

…er det jo fristende at “rydde op” med saks og rive og fjerne de visne staudetoppe, som ikke lige står med flotte frøstande eller årets sidste blomster - men gør det ikke!
Den visne top gør en forskel som vinterbeskyttelse af det kommende års bundskud - og  omsættes i løbet af vinteren ved hjælp fra havens mindste - nedbrydersvampe og små insekter - og ender som fremragende næring til næste års blomsterflor. 

Er der noget du bare MÅ have væk, så klip det i småstykker og drys det ud i jordoverfladen. Så hjælper du naturen til en hurtigere omsætning af de døde materialer.