Signe Wenneberg: Rabarber - uge 23

Der er drama i haven lige nu. Efter en dag med kvælende varme kom først vind, så torden, så regn. Velsignet regn. Haven manglede vand – og intet er så velkomment i haven, som en byge, når haven trænger mest. Alting er lidt tidligere i år. Også varmen. Roserne er sprunget ud. Tomaterne vokser mange centimeter hver dag. Græsset gror og mine sønner bliver sat i arbejde. I aften har vi muget ud i hønsehuset og gødet roserne grundigt. Vi har flikket en ny kompostbeholder sammen – og smidt hønsemøg og hø derover. Og så har vi spist ude. Grillet fisk. Og rabarbergrød.

Rabarber er noget særligt. Jeg finder det meget underligt, at så mange mennesker er kommet bort fra at have dem i haverne, forsøge sig med flere slags – og spise dem. De smager fantastisk, og alene derfor burde alle have dem i deres haver. Alle burde bo i et ’rabarberkvarter’.

Der, hvor jeg kommer fra – langt, langt ude på landet – var der masser af rabarber. En hel mark af rabarber lige ovre hos naboen. Gartneren Erik passede sin mark og solgte sine rabarber, tomater, blomster, løg og asparges ved et havebord ud mod vejen hver sommer – betalingen lagde man i et syltetøjsglas. Jeg fik lov til at gå ind og trække rabarber hver sommer, vel nok fordi jeg var storkunde.. Forrige år besluttede Erik, at det var slut. Rabarberplanterne blev solgt til en anden gartner inde fra grøntorvet. Og nu ligger marken brak.

I løbet af årene har vi sat de rødder, man en gang imellem kommer til at hive med op, i vand – ligesom når man plukker anemoner. Vi har ladet dem stå i vand et par dage og derpå sat i muld, passet dem og så plantet dem i haven et dejligt sted med sol i nærheden af komposten og krydderurtebedet. Sådan blev der nye, store planter, så store, at børn kan gemme sig under dem – og derfor lever Eriks planter alligevel videre. Da min mor skulle flytte for et par år siden, hentede jeg hendes rabarberplanter – der ellers ikke kan lide at blive flyttet – i børnebadekar. Nu står de her. Og i år er flere kommet til. De er lige blevet gødet med hønsemøg – for de vil helst bo sådan lidt ”møddingeagtigt”.

Jeg kan ikke få nok af rabarber. Rabarbergrød med vanilje, hakkede, smuttede mandler og rørsukker. Rabarberkompot – især godt til søndagskylling. Rabarbertærte. Rabarbersyltetøj. Rabarbersaft. Og rabarberis. Da mine børn var på grødstadiet, kunne de finde på at spørge efter rabarbergrød midt om vinteren. Og nu spiser de rabarberkompot med græsk yoghurt og akaciehonning.

Beregn mindst halvanden kvadratmeter til nye rabarberplanter. Fire planter til en familie. De fylder godt, skal have en del gødning og sol. De første par år skal man plukke forsigtigt og give vand og næring. De vil også gerne have kalk og aske fra brændeovnen. Planterne er ligesom pæoner noget, der bliver i haven for evigt, hvilket ses i forladte haver. Man bør dog for smagens skyld lave nye planter på nyt sted efter 5-10 år. Formér dem ved at dele dem i det tidlige forår og sæt dem dybt i jorden. Gød rigeligt.

Husk, at man aldrig må bruge en kniv til at tage rabarber i haven, men at man trækker rabarber, hiver dem lige op, for så kommer der hele tiden nye. Foden er fin og lyserød og den bedste del af stænglen. De stængler, der har mest smag er de nye, tynde, røde – men træk også en stor grøn en op af og til, for den tager kraft og lys. Den kan godt bruges til grød, men er trevlet, så den er bedre som en grøn parasol for børnene. Eller brug det skræppelignende blad til at pakke giv-væk-rabarber eller blomsterbuketter ind i.

DENNE UGE I HAVEN

• Uægte jasmin og dronningebusk blomstrer
• Nattefrosten er med sikkerhed forbi Grundlovsdag den 5. juni, siger gartnerne som en gammel huskeregel
• Spis masser af rabarber de næste par uger. Man behøver ikke have en have for at få fingre i rabarber. Lige nu fås de gode danske bundter hos grønthandleren
• Rabarber må ikke gå i blomst – hvis det sker, så træk hele stænglen op og nyd den flotte, hvide blomsterstand i en buket
• Alt gror vildt nu. Men fald ikke for fristelsen til at bruge gift i din have. Prøv at lave belægninger og bede, der gør, at det ikke bliver nødvendigt
• Plant klogt med bunddække og planter, der kan fylde
• De sidste potter med spirer sættes nu
• Flere forspirer prikles (med priklepind, fingrene eller madpincet) og sættes i større potter, større kasser med større mellemrum. Pas på de små. Spirer plantes ud på friland
• Hvis du ikke planter i højbede af trækasser, så prøv at plante i cirkler
• Nap de klistrede dimser af rododendronbusken, når den er afblomstret, hvis du orker
• Hvis du planter rabarber, så vær opmærksom på din yndlingssort. Der findes mange typer rabarber. Jordbær- og vinrabarber har kraftigere smag end de grønlige typer, men alle giver rød saft og dermed lys rød grød. Vinrabarber er småstilkede, velfarvede og sene, men værd at vente på
• Bind hindbær og brombær op!

TIP
Rabarberhistorie

Rabarberplanten kommer oprindeligt fra Sibirien, Rusland og Kina. Rabarber har været en kinesisk lægeplante i 5000 år. Den har været kendt i Danmark siden 1500-tallet – ført hertil som medicin. Rabarber har en mildt afførende og appetitregulerende virkning. Ordet rabarber kommer af Rha barbarum, rheum ponticum, hvilket betyder: Rod af en plante ved floden Volga. Det var englænderne, der i 1800-tallet begyndte at dyrke stilkene til køkkenbrug.