Vinterbeskæring af vin

Når det er blevet lidt rigeligt med julemaden eller du trænger til frisk luft d. 1. januar, så er der ingen bedre undskyldning end liiiiige at skulle beskære din vinplante.
Ud i den friske luft i haven eller i drivhuset, tag din bedste beskærersaks med og måske et termokrus med kaffe.

Hvorfor beskære vindrueplanten?

I naturen vil vinplanter vokse vildt og uregerligt og en veletableret plantes nye skud kan nemt nå 3-4 meter på en vækstsæson.

De fleste har vinplanten for druernes skyld, og her er vi ikke interesseret i den voldsomme vækst, men i gode, sunde druer. Dette opnås ved at beskære planten, så den bruger energien på at udvikle druer i stedet for på ren længdevækst.
Der kommer også kun druer på en sidegren én gang, så derfor skal alle sidegrene skæres ind hver år udenfor vækstsæsonen. Denne kraftige beskæring kaldes sporebeskæring. 

Hvornår skal der beskæres?

Den store beskæring af det forgangne års nye grene, udføres om vinteren, hvor der ingen saft er i grenene. Her fjernes alle tynde grene ind til hovedstokken. Der skal kun være ganske få knopper tilbage. 

Vinplanters saftstigning starter tidligt. Derfor beskærer vi gerne vinranken senest 1. januar, for at mindske risikoen for “blødning”, når planten igen lader safterne stige.
Vinplanter på friland kan beskæres lidt senere end planter i drivhuset, uden at de tager skade af det, men lad det være gjort inden 1. marts.

Formning af vinplanten

Det er vigtigt at forme en vinplante, så den får en stærk og solid stok.
Det tager de første 2-3 år at forme en vinstok, fra en ny plante er plantet.

Som det første skal du tage stilling til, hvilken form din vinplante skal have. Selve formen af planten betyder intet for frugtbæringen, en vifteform er så god som en lodret ranke eller en hel tredje form. I erhvervsmæssig vinproduktion benyttes ofte kordon-formen.
Det vigtigste er at din vinranke har god støtte og opbinding, så den står stabilt.
En ældre vinstok med kilovis af modne druer vejer godt til, så overvej nøje støtte og opbinding.
I drivhuset kan ranken med fordel bindes op langs taget eller rundt langs kanten.
På friland kan du i stedet espaliere den op ad en mur, binde den til et kraftigt stativ eller en pergola.

År 1

Det første år efter plantning binder du det kraftigste skud op, så den kommer godt på vej i den ønskede facon.
Sidegrenene afkortes hen over sommeren, og eventuelle drueklaser klippes bort.

Ved første vinterbeskæring klippes hovedstokken tilbage til 60-80 cm.
Det kan virke voldsomt, når den nu lige er vokset så flot gennem sommeren, men det er nødvendigt. En plante som beskæres vil sætte flere nye skud året efter og det er på de nye skud, at druerne vokser. Derfor giver beskæring flere druer.

År 2

Den anden sommer binder du igen det kraftigste topskud videre op i forlængelse af stammen.
Sidegrene afkortes, så de blot får lov at beholde 6 blade. Nye sideskud på disse grene, klippes efter 2 blade. Dette er den fremtidige “klippe-tabel”, så den skal huskes - netop til sommerens beskæring.
Ved vinterbeskæringen den anden vinter afkortes hovedstokken til ca. 120-150 cm.

Sidegrenene skæres helt ind: efterlad kun 2-5 knopper.

År 3

Atter en gang vælges det kraftigste topskud som bindes videre op.
Har du valgt en facon for din vinplante, hvor en del af hovedstokken er f.eks. vandrette grene ud fra hovedstammen, så er det dette år, at du vælger de bedst egnede sidegrene og binder dem til. Sidegrene bør ikke sidde tættere end 40-50 cm.
Overflødige sidegrene fjernes helt.
På de etablerede sidegrene kan du i år lade druerne vokse.
Hvert skud må bære 1-2 klaser. Så snart klaserne er vokset frem klippes skuddet 6 blade efter klasen. Sideskud som herefter kommer på grenene, får lov at beholde 2 blade.

Vinterens beskæring holder nu fokus på at klippe ind til den ønskede facon:
De etablerede sidegrene klippes ind til få knopper. Topskuddet klippes, så årets tilvækst igen er ca. 60-80 cm.
Hvis hovedstokken har nået espaliets top  eller den ønskede længde nu er nået, klippes den herefter.

Er der plads til en facon med blivende sidegrene, så er det i år, at du lader de etablerede sidegrene blive, når du vinterbeskærer.
Dette fungerer godt ved en vindrueplante som hænger i loftet i drivhuset, den kan fint have en “arm” ud til højre for f.eks at give skygge til en kapilærkasse.
Har du valgt en vifteformet opbinding ved en mur, kan du lade ranken beholde velplacerede nye sidegrene, så længe der er plads. Husk: Der vokser kun druer på unge skud.

De følgende år

Må hovedstokken ikke være længere? Så skal du hvert år klippe toppen tilbage.

Atter tilbindes de bedst egnede sidegrene med ca. 40-50 cm. afstand - og alle ungskud skæres tilbage og bliver en “spore” på 2-5 knopper.
Hvert år i pausen fra julefrokosten eller “dagen derpå” skal du stå tilbage med en overraskende stor bunke afklip - og en hovedranke, der blot er en brun, flosset stok med korte “sporer” på. Fra disse korte stabbe, skal næste års ungskud vokse frem - og bære dejlige drueklaser!

Fortvivl ikke, hvis de nye knopper lader vente på sig langt ind i april måned. Vinstokken er nok en langsom starter, men når først den sætter af, så kan du få svært ved at følge med.

Sommerbeskæring?

Ja, dét er en helt anden historie, som du kan læse her