Skilla har familiemedlemmer over det meste af verden. I danmark kender vi bedst de små, hårdføre sibiriske skilla, der som de første viser knaldblå eller snehvide klokker allerede i marts - men fra den anden side af vesterhavet får vi besøg fra den engelske skilla, kendt som "blåklokken" der glad og gerne danner store driver af himmelblå, duftende "klokker" og sågar breder sig ved frø.
Når en lille blå buket pludselig vokser op midt i en hortensia, hvor man i hvert fald ved, at man aldrig har lagt hverken løg eller knolde af noget som helst, så er det ofte den engelske skilla, som har slået sig ned.
De spanske klokkeskilla, kan for det hurtige blik godt ligne englænderene lidt, men ved nærmere eftersyn viser de sig alligevel at "ringe med lidt anderledes klokker." og den slutter skillasæsonen sammen med den kroatiske engskilla. Engskilla har stjerner og ikke klokker - de mange blomster er nok små men til gengæld sidder mange sammen i spidse toppe og får planten til at ligne en let og yndefuld form for perlehyacint