Køb blåbærplanter – nem dyrkning og lækre bær!
Drømmer du om friske, saftige blåbær direkte fra haven? Vores blåbærplanter er lette at dyrke, trives i det danske klima og giver dig en smagfuld høst år efter år. Med rådgivning fra Danmarks mest erfarne online havecenter er du sikret en tryg og vellykket planteoplevelse – fra valg til høst.
Find din favorit blandt vores mange blåbærplanter – og glæd dig til høst, sundhed og haveglæde!
Blåbær er en stor familie, der rummer mange medlemmer, både storfrugtede og småfrugtede, bredbladede og smalbladede. I engelsktalende lande opdeler man dem i “lowberries” og “highberries” alt efter planternes vækstform.
Storfrugtede blåbær får ofte skyld for at være mosebøller, eller i hvert fald ikke “ægte” blåbær, men de er nøjagtigt så ægte som de vilde nordiske blåbær. Det er blot en anden art, der ofte er nemmere at dyrke i haverne, end de små vilde. Mosebøllen er en art for sig - en fjern slægtning i samme familie.
De sunde og velsmagende blåbær vækker glæde hos store og små - og hos havens fugle. Ud over bærrene bidrager blåbær med fine, klokkeformede blomster, som elskes af bierne og især de høje typer giver os et luende bål af høstfarver sidst på efteråret. Blåbær foretrækker surbundsjord, som gerne må være veldrænet eller sågar sandblandet.