Blåbær til husbehov

Blåbærbuske er nemme at dyrke i bede eller krukker. Her får du en guide til plantning, pasning og forskellige sorter på markedet. 

Blåbær er en stor familie, der rummer mange medlemmer, både storfrugtede og småfrugtede, bredbladede og smalbladede. I engelsktalende lande opdeler man dem i “lowberries”, “highberries” alt efter planternes vækstform. Enkelte sorter falder udenfor denne klassificering, herunder den rosa 'Pink Lemonade'

Storfrugtede blåbær får ofte skyld for at være mosebøller, eller i hvert fald ikke “ægte” blåbær, men de er nøjagtigt så ægte som de vilde nordiske blåbær. Det er blot en anden art, der ofte er nemmere at dyrke i haverne, end de små vilde. Mosebøllen er en art for sig - en fjern slægtning i samme familie.

Høje storfrugtede blåbær (H)

De høje storfrugtede blåbær kaldes også amerikanske blåbær. Amerikanske blåbær bliver middelhøje. Det er velforgrenede buske, der bærer de samme store, flotte bær som vi ser i supermarkedernes kølediske. 

De findes i flere sorter, som afviger fra hinanden primært med hensyn til bærrenes modningstid. De bestøver alle hinanden indbyrdes, så du kan kombinere de forskellige sorter i haven og få friske blåbær i lang, lang tid.

Lave storfrugtede blåbær (S)

Denne type er de, som i engelsktalende lande benævnes som “lowbush” blåbær. De er ikke så små og lave, som de vilde nordiske blåbær, og har større bær. Der findes en lille håndfuld sorter i handlen i Danmark, som bestøver hinanden indbyrdes.  Som bestøversort kan også anvendes den høje sort ‘Northland’.

Lave småfrugtede blåbær (L)

De lave småfrugtede blåbær er også kendt som de vilde blåbær med den lave, tueformede vækst og de små, gennemfarvede bær. To arter forhandles af disse sorter. Det er Vaccinium myrtillus, som er den nordiske vilde blåbær vi kender fra bakkerne - og Vaccinium hirsutum eller “håret blåbær” som er en art fra Nordamerika.

Hvornår er de modne?

Hvis du vælger dine blåbærbuske med omhu, kan du plukke lækre bær det meste af sommeren - de forskellige arter og sorter modner nemlig ikke deres bær på samme tid!

Tidlig til middeltidlig modning:

• Reka (H)
• Duke (H)
• Hortblue Poppins (H)
• Patriot (H)
• Blue Crop (H)
• Goldtraube (H)
• Hardyblue (H)
  Berkeley (H)
• Vaccinium myrtillus (S)

Middelsen til sen modning

• Pelle (L)
• Putte (L)
• Elizabeth (H)
• Northland (H)
• Oskar (L)
• Olle (L)
• Elliott (L)
• Darrow (H)
• Vaccinium hirsutum (S)
• Pink Lemonade (udenfor klassifikationen, en såkaldt rabbits eye blåbær)

Plant - men hvordan?

Det vigtigste at huske er, at alle blåbær uanset størrelse og modningstidspunkt, skal vokse i surbundsjord, som gerne må være veldrænet eller sågar sandblandet. I naturen vokser de netop på sådanne lette, sure jorde i bakkerne eller i skovlysninger og det skal de naturligvis også gøre i din have.
Nogle få sorter, f.eks. 'Reka' vil vokse i almindelig let eller god havejord, blot der gives en decideret surbundsgødning. Det anbefales dog at plante i surbundsjord. 


Pottegroede blåbær kan plantes i alle frostfrie perioder, så længe den får rigelig med vand og næring. ´Det anbefales dog, at man ikke planter i de varmeste perioder, da væksten kan sættes tilbage, hvis de får det for tørt. Husk ikke at plante, når der er dagsfrost. 

• Før du planter, sænkes potteklumpen under vand i 15- 20 min.
• Mens planten trækker vand, graves plantehullet.
• Plantehullet skal være stort, løsnes i bunden og dernæst fyldes op med løs surbundsjord.
• Beregn 50-80 liter jord til hver plante, gerne mere, når der er tale om storfrugtede sorter. Småfrugtede blåbær kan ofte klare sig med noget mindre, men vær ikke nærig: De skal vokse deri resten af deres liv
  
  

Efter plantningen

Når plantearbejdet er overstået, er der kun den hyggelige pasning tilbage. Blåbærbuskene skal naturligvis have noget at leve af - både vand og næring.

Især unge planter er følsomme overfor udtørring, hvorfor de bør vandes regelmæssigt gennem den første sæson. Ældre planter kan i tørre perioder og/eller på meget let jord, have glæde af en grundvanding først på sommeren, når bærrene skal udvikle sig.

Gødskning af blåbær bør finde sted i april-maj og igen i maj-juni. Brug en surbundsgødning, da blåbær har besvær med at optage næringsstofferne, hvis ikke jorden med næringsstofferne er kemisk sur. Gødningen må meget gerne være organisk, da organiske gødninger frigiver deres indhold af næringsstoffer over en længere periode og samtidig gavner mikrolivet i havejorden.

Blåbær kræver ikke beskæring, men storfrugtede sorter sætter bedst bær på grene yngre end 4-5 år, hvorfor man med fordel kan tynde lidt ud i ældre grenpartier ind i mellem, og på denne måde gøre plads til unge skud.

Blomsten og bien

Blomsterne på blåbærbuskene er fine små klokker eller krukker i blege nuancer: hvide, lyseblå, lysegrønne eller rosa. De er højt elsket af bierne, som flittigt besøger de små blomster og transporterer pollen fra én blomst til den næste.

Blåbær er såkaldt delvis selvbestøvende, hvilket vil sige, at du selv på én enkelt busk kan regne med at se bær - men bærsætningen øges betydeligt, hvis der er flere forskellige sorter i haven. Alle storfrugtede sorter bestøver hinanden.

De småfrugtede er artsspecifikke og vil have “en af deres egen slags” - man kan således ikke regne med at en håret blåbær vil bestøve en af de vilde nordiske - men siden man oftest også planter mere end én af hver af disse små tuedannende buske, plejer der ikke at være bestøvningsmæssige udfordringer dér.

Om efteråret

Både de store og de små blåbærbuske får flammende orange og røde høstfarver. Af denne årsag bruges den ofte som selskabsplante i større rhododendronbede. Her får blåbærbusken den sure jord, som den elsker - og de fine høstfarver danner dejlig kontrast til de mørkegrønne rhododendronblade.

Er du blåbærklar nu? Ellers kan du altid  spørge gartnerne på Plantetorvet.dk - det er helt gratis og du skal blot skrive til os