Jagtkassen består af 40 cm lange stiklinge af følgende pilesorter, som alle er sunde og letdyrkelige og med stor vildtinteresse:
Plante- og pasningsvejledning vedlægges.
Angiv antal
Samlet pris
Bemærk dette er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 13 til uge 24
OBS: Pilestiklinge skal plantes i foråret, fra medio marts til ultimo maj.
Ekspeders kun i foråret fra ca. april til midten af juni..
Alle sorterne er fuldt ud hårdføre og klarer sig fint i det danske klima. Sorterne er næsten fri for bladrust, galmyg og de fleste andre betydningsfulde sygdomme og skadedyr.
Pilene er meget lette at etablerer, de har et tidligt løvspring omkring April/maj og et sent løvfald omkrnig november måned.
Energipil indeholder 12-14% protein. Samme niveau som hvede. Derfor er en pilemark lige så god som et fodertrug til hårvildtet.
For alle nedestående pil gælder, at bliver de plantet og passet optimalt vil de i de fleste tilfælde nå 1,5 til 3,5 meter i tilvækst allerede i planteåret.
Den optimale fodermark
Lav et åndehul i terrænet. I nutidens landbrug med store marker, tynde læhegn og monokultur, skylder vi både som landmænd og jægere, at give dyrene et åndehul i form af en pilekultur. Der giver markvildtet læ for sprøjten og gyllevognen. Det bør være en del af godt landmandsskab.
Råvildt og harer nyder især godt af de sukkerholdige pileskud, der nippes i toppen af både primære og sideskud.
Agerhøns, fasaner, harer og råvildt nyder alle godt af fristedet. Lad ukrudtet vokse op mellem rækkerne og det naturlige fødekammer rækker langt ind i frostmånederne. Det er et godt supplement til de ensformige markafgrøder.
Fuglevildtet nyder godt af både frøukrudtet imellem rækkerne og så den store mængde bladlus der naturligt færdes i pilekulturene. Det fremherskende ukrudt med fødemulighed for dyrene er især pileurter, gråbynker, brændenælder og div. græsarter.
Pasning
Efter et års vækst er det vigtigt at klippe pilene ned, for at opnå en buskning der giver et større bunddække og derved en bedre læeffekt.
I etableringsåret skyder en pilestikling op med et eller to skud. Hvis de herefter klippes tilbage skyder de året efter op med fem eller seks skud, som derved giver en tættere bevoksning, der tilmed kan konkurrere bedre med ukrudtet.
Klip pilene tilbage med enten en buskrydder eller en plæneklipper. Dette skal gøres i frostperioden hvor pilen ikke er i vækst.
Klip pilene så langt nede ved jorden som muligt.
For at bevare lidt dækning i remisen kan man vælge et klippe en halvdel ned år et og resten år to.
For naturen og vildtets skyld, så undgå kemisk bekæmpelse af ukrudt imellem rækkerne. Nok vil piletræerne blive holdt lidt nede af ukrudtstrykket og måske være et år længere om at komme op i højden. Til gengæld får vildtet et godt bunddække med rige fødemuligheder.