Angiv antal
Samlet pris
Vækst:
Phoenix canariensis er én af de mest kendte og elskede palmer til haven. Den utrolig dekorative og flotte fønix palme, siges at stamme fra Afrika, Asien og De Kanariske Øer. Palmerne kan i deres naturlige miljøer opnå en højde på helt op til 15-20 meter og kendetegnes ved at have én stamme, der ikke vokser grene fra. Palmetræerne er langsomt voksende, og vil i deres naturlige miljøer, tage op til 50 år for at nå den maksimale højde.
Heldigvis for os danskere bliver fønix palmen ikke meget mere end omkring 2 meter højt, under de danske vejrforhold. Det er netop denne egenskab, sammen med de opretvoksende, overhængende palmeblade, som gør fønix palmen til den optimale terrasseplante, til at fuldende din haves dejlige middelhavsstemning.
Højde:
Fønix palmen bliver normalt ikke meget mere end 2 meter høj, under de danske vejrforhold, men kan i sit naturlige miljø blive op til 20 meter høj.
Løv:
Fønix palmens blade er mørkegrønne og fjerlignende med en opret, senere overhængende, vækst.
Palmen er perfekt til at pryde både inde og ude, uanset årstid, da dens dekorative og skulpturelle, stedsegrønne løv, gør fønix palmen til den perfekte stueplante, terrasseplante eller potteplante.
Bark:
Palmens stamme er robust og har dekorativ, lappende, mørk brun bark.
Selve stammen bliver sjældent særlig høj i det danske klima, men det gør fønix palmens store, dekorative blade godt for.
Blomst & frugt:
Fønix palmens blomster springer frem i juni. Blomsterne er små, men dekorative og gule i farven.
Blomsterne efterfølges af dekorative gule og røde nuancerede frugter i efteråret. Frugten er ikke spiselig, men nydes gerne af haven fugle.
Fønix palmens dekorative frugter i efteråret, er perfekte til at lade sommeren vare lidt længere i haven, og kan pynte stuen op til Halloween.
Vækstforhold:
Nogle af palmens mest populære egenskaber er, at den er noget mere nøjsom end andre middelhavsplanter, men vil stadig trives bedst i eksotisk jord, på en solrig og varm plads. Da fønix palmen er én af de mest hårdføre palmer, tåler den visse temperaturudsving og kan tåle temperaturer helt ned til lige omkring frysepunktet.
Det er derfor en god idé at plante din palme i en rumlig potte eller krukke, så du nemt kan flytte rundt på palmen, når temperaturen skifter, så den altid kan få de bedst mulige miljøbetingelser. Palmen vil godt kunne stå udenfor størstedelen af året, men den kræver en beskyttet plads om vinteren, fx under et halvtag eller i et drivhus. Dog skal du ved temperaturer under 3 grader flytte krukken med palmen til en varmere plads - for eksempel i stuen, hvor føniks palmen gør sig egnet som en traditionel stueplante, og eventuelt i en udestue.
Plantning:
Du kan med fordel plante din palme i eksotisk jord i en rumlig krukke, hvor palmens rødder kan have nok plads til at trives godt. For at sikre dig at din palme har det bedst muligt, bør du altid holde jorden veldrænet - selvom føniks tåler kraftig udtørring, specielt i de varmere måneder.
For optimal trivsel, anbefaler vi at tilføje en langsomt frigivende gødning om foråret, samt at beskytte plantens rodzone i vinterperioden med et lag muld, da dette hjælper på at holde på varmen og på fugtigheden.
Det anbefales af hensyn til etablering på voksestedet, at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.
Øvrige oplysninger:
Fønix palmen kaldes til tider også for Kanarisk Daddelpalme, med reference til dens oprindelsessted, eller blot Daddelpalme.
Phoenix canariensis ligner i høj grad den ægte daddelplante, Phoenix dactylifera, men størrelsen på canariensis er mindre.
Bladfarve | Mørkegrønne |
---|---|
Blomsterfarve | Gul |
Efterårsfarve | Grøn |
Blomstring | Jun |
Bladtype | Stedsegrøn |
Lysforhold | Fuld sol, Halvskygge |
Vækst | Moderat |
Bivenlig | Nej |
Højde | 2 m. |
Duft | Nej |
Anvendelse | Haver, Terasse, Krukker |
Modning | Sep, Okt |
Vækstform | Vaseform |
Frugt/bær | Ja |
Placering | Sol til halvskygge |
Middelhavs- og krukkeplanter til terrasse og altan
Flotte træer og planter til terrassen og altanen
Middelhavsplanter er planter, som ikke kan klare det danske klima, men som giver altanen eller terrassen ekstra liv på de varme sommerdage, og som kan minde os om turen sydpå.
Disse altanplanter og terrasseplanter egner sig ikke til at stå ude om vinteren, da en middelhavsplante skal opbevares frostfrit, lyst og men gerne køligt. Derfor er de nogle gode planter at have i krukker, så de er lette at flytte rundt med, når årstiden skifter.
De fleste middelhavstræer er egnede til at placeres i en krukke i udestue eller drivhus. Ellers holder disse træer som sagt af at stå på en terrasse eller altan i de varmeste måneder.