Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Oliven opstammet

Olea europaea

  • Opstammet.
  • Dekorative, stedsegrønne, lancetformede blade
  • Talrige, cremegule blomster i juni
  • Små, mørkeviolette olivenfrugter

Angiv antal

Samlet pris

895,00 kr. -10%

Normalpris 995,00 kr./stk.

Tilbuddet udløber 31/05/24

Oliven

Vækst:
Oliven er et tropisk træ og middelhavsplante, med dekorative, stedsegrønne blade og fine, cremegule blomster, der under de danske vejrforhold, sjældent bliver mere end et par meter højt. Træet er langsomt voksende, og er derfor perfekt til beplantning i krukker, hvor det kan pryde terrassen og fremme middelhavsstemningen i haven, indtil vinterhalvåret for alvor sætter ind.

Højde:
Oliven bliver normalt ikke meget mere end 2 meter høj, under de danske vejrforhold, men kan i sit naturlige miljø blive meget højere, og helt op til over 1000 år gammelt.

Løv:
Oliventræet har dekorative, lancetformede, mørkegrønne blade. Bladene skiftes løbende ca. hvert tredje år.
Løvet danner en stor, kuppelformet, opretvoksende krone. Løvet er stedsegrønt.

Bark:
Oliventræet er generelt flerstammet, men vil som opstammet typsik kun være enstammet, som i de første 10 år af sin levetid har en grågrøn, glat bark og derefter får en mørkebrun, let ru bark.
Stammerne er tynde, men robuste, og vil hver medvirke til at danne en stor, opretvoksende krone.

Blomst & frugt:
Middelhavsplanter blomstrer når de får tilstrækkeligt med lys, derfor kan du med fordel placere dit oliventræ i haven, hvor bier og andre bestøvningsinsekter kan udøve deres arbejde, og bestøve blomsterne. Blomsterne er små, men dekorative og cremegule i farven.

Blomsterne efterfølges af små, mørkviolette olivenfrugter, som kan modne under de danske vejrforhold, men du skal dog ikke forvente de helt store mængder. Frugterne kan anvendes til syltning, tilbehør til pizzaen eller til olivenolie. Frugterne modner typisk i august-september.
Ønsker du søde frugter, skal du sørge for at dit oliventræ får rigeligt med sol.

Beskæring:
Det er ikke altid nødvendigt at beskære dit oliventræ, men ønsker du at gøre det, skal det beskæres i det tidlige forår, for at fremme træet nye vækst.
Oliventræer vækster fra knopper som sidder yderst på grenene, og du skal derfor beskære således at snittet ligger over knoppen, der vender udad.

Vækstforhold:
Middelhavsplanter er vant til noget mere varme og nogle andre temperature, end vi får her i Danmark, da de fra deres naturlige miljø ved middelhavet, er vant til varme himmelstrøg, og det er derfor meget vigtigt at placere dine middelhavsplanter et sted hvor de kan få rigeligt med sol og varme.

Selvom træet er robust, bør du placere det et sted hvor den ikke oplever kraftige vindstød, da stærk blæst kan beskadige træets grene og løv.

Middelhavsplanterne er vant til noget mere næringsrig og leret jord, hvorfor vi anbefaler at anvende eksotisk jord, når du planter dit oliventræ. Den eksotiske jord vil sikre at dit træ får den optimale trivsel i krukken eller i bedet, hvor jorden samtidig sikre rigeligt med luft, til træets rødder.

Når temperaturen begynder at falde herhjemme i Danmark, og vi bevæger os ind i vinterhalvåret, er det vigtigt at bringe dine middelhavsplanter indendørs, da de ellers vil tage skade udenfor. Dog kan det chokere planten at gå fra 5oC udenfor i haven til de 20oC indendørs i stuen, hvilket vil resultere i at bladene falder af. Det er derfor en god ide at placerer planterne til nogle varmere steder inden temperaturerne falder for langt ned, således temperaturchokket ikke er lige så voldsomt.

Oliventræet overvintres lyst og varmt, samt vandes sparsomt, indtil det kan rykkes udenfor i haven igen i april-maj det følgende år. Her vil træet gradvist tilvænne sig den varme forårssol, og påbegynde dens vækstsæson.

Plantning:
Du kan med fordel plante dit oliventræ i eksotisk jord i en rumlig krukke, hvor træets rødder kan have nok plads til at trives godt. For at sikre dig at dit træ har det bedst muligt, bør du altid holde jorden veldrænet, da middelhavsplanter skal vandes jævnligt, og helst ikke må udtørre. Modsat er det også vigtigt, at du ikke får overvandet, så de står og sopper i vand. Vi anbefaler at vande dit oliventræ med kalkfri vand eller regnvand.

Hvis du ønsker at plante dit oliventræ i en krukke, anbefaler vi samtidig at lægge et lag vækstler i bunden af krukken, for at skabe bedre dræn. Samtidig anbefaler vi også at finde en mørk krukke, således den mørke farve kan suge solvarmen til sig, og dermed holde dit træs jord varmt.

For optimal trivsel af din middelhavsplante, anbefaler vi at gøde én gang hver anden uge, gerne med en flydende gødning.

Det anbefales af hensyn til etablering på voksestedet, at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.

Øvrige oplysninger:
Oliventræet omtales ofte som 'evighedens træ' på grund af dets stedsegrønne krone og evne til at trives under barske forhold og leve i flere hundrede år. Træet kan også igennem mytiske fortællinger, daterer flere tusinde år tilbage, hvilket har gjort oliventræet til et symbol på bl.a. fred, venskab og rigdom, igennem tiderne.

Bladfarve Mørkegrønne
Blomsterfarve Cremegule
Efterårsfarve Grøn
Blomstring Jun
Bladtype Stedsegrøn
Lysforhold Fuld sol
Vækst Moderat
Bivenlig Ja
Højde 2 m.
Duft Nej
Anvendelse Haver, Terasse, Krukker
Modning Aug, Sep
Vækstform Kugleformet
Frugt/bær Ja
Placering Sol

Middelhavs- og krukkeplanter til terrasse og altan

Flotte træer og planter til terrassen og altanen

middelhavsplanter på terrasse og altan

Middelhavsplanter er planter, som ikke kan klare det danske klima, men som giver altanen eller terrassen ekstra liv på de varme sommerdage, og som kan minde os om turen sydpå. 

Disse altanplanter og terrasseplanter egner sig ikke til at stå ude om vinteren, da en middelhavsplante skal opbevares frostfrit, lyst og men gerne køligt. Derfor er de nogle gode planter at have i krukker, så de er lette at flytte rundt med, når årstiden skifter.

De fleste middelhavstræer er egnede til at placeres i en krukke i udestue eller drivhus. Ellers holder disse træer som sagt af at stå på en terrasse eller altan i de varmeste måneder.