Spiræa er en hæk, der nemt kan blive glemt i mængden af bøgehække og ligusterhække. Men det er en fejl. For med rette pasning vil du med spiræa få en hæk, der giver både blomster, et flot farvespil og som kan plantes næsten under alle tænkelige forhold.
Spiræabusk er en løvfældende busk, og findes i mange forskellige sorter. Nogle buske er høje, andre lave, nogle er med hvide blomster, andre med lyserøde eller mørk rosa blomster. Det er kun fantasien, der sætte grænser.
Du kan se hele udvalget af hække her.
Udover dens smukke udseende, så er spiræa en god insektplante, der blandt andet tiltrækker fluen guldøje (grøn flue). Larverne fra guldøjen bliver brugt som nyttedyr mod bladlus, hvilket kan komme dig og din have til gode.
Nyttedyr er en betegnelse for "gode" insekter, der spiser de "dårlige", og dermed skaber en form for balance i din have. Blomstrende spiræa er samtidig en lækkerbisken for svirrefluer og bier.
Du kan plante din spireahæk i al slags jord, men den kan ikke tåle at stå på steder, hvor jorden er vandlidende, eller hvor vandet samler sig i små søer, efter det har regnet.
Er din jord meget leret eller meget sandet, er det altid en god ide at bruge jordforbedring. Jordforbedring kan give de ny planter ekstra tilførsel af næring, men vigtigst af alt så forbedrer det strukturen af den jord, der allerede er på stedet i forvejen.
Spiræa kan plantes i både fuld sol og vandrende skygge, men i dyb skygge vil de vokse ringe og blive åben i væksten, så hækken bliver tjavset at se på.
Spiræa kræver ikke meget pasning, når først hækken er etableret. Den eneste pasning ligger ofte i hækklipning 1-2 gange årligt.
Spiræa trives bedst uden for meget gødning. 1 år efter plantning, må der ikke gødes overhovedet. Det vil sige, at plantes der i efteråret, så må du ikke gøde hele næste år. Plantes der i foråret, så må der først gødes næste forår. For meget næring kan svide planterne og gøre dem mere modtagelige for eksempelvis svampeangreb. Har du brugt jordforbedring ved plantning, nedsætter du behovet for gødning yderligere.
Fordi at spiræabusken findes i så mange sorter, så er det let at finde en sort, som passer til forholdene der, hvor du skal plante. Nedenfor har vi listet 5 af de mest populære spiræahække op, så du nemt kan få overblik over, hvilken hæk der passer til dig og din have.
Har du brug for råd til haven? Spørg gartneren