Hvornår klipper man hæk? Og hvordan gør man?

De fleste husejere har en hæk og den udgør som regel en vigtig del af havens udtryk.  Foruden dens smukke udseende, løser hækken også en række praktiske formål. Den skærmer af for nysgerrige blikke og sikrer privatlivets fred - og den udgør læ, føde og opholdssted for mange af havens små dyr.

I denne artikel får du en række gode råd om, hvordan du klipper bedst muligt - uanset, om du ønsker en stringent og tæt klippet hæk, eller du er til den mere organisk formede "uklippede" hæk - klipning eller en anden form for beskæring må der ind i mellem til.

Hvornår? 

Teoretisk set er der intet til hinder for at klippe hækken flere gange om året.
Hvis du har tid og lyst kan du i princippet klippe din hæk en gang om ugen, så den altid står helt skarpt.
 Især taks og buksbom kan holdes som de rene skulpturer ved  en sådan klipning.
Er du ikke så perfektionistisk - eller kunsterisk - at det er nødvendigt med stadige klipninger men vil gerne nøjes med at klippe din hæk 1-2 gange om året, kræver det en smule planlægning, så hækken vil stå nyklippet så længe som muligt.

En gang om året 

Hvis du vil nøjes med én hækklipning om året, så bør du klippe hækken efter sankthans - uanset hvad de gamle ord siger. Klipper du tidligere end det, så når hækken lynhurtigt at blive "langpelset" igen - og du har samtidig forstyrret både fødesøgende bier og rugende fugle.
 I juli vil de fleste fugle være færdige med at ruge, og  blomstringen er overstået. Du vil derfor ikke forstyrre de små vingede væsner med din klipning - samtidig går tilvæksten langsommere, så du kan nyde det nyklippede look lidt længere! 

Hvis du venter til væksten hel er stoppet - så sent som i september, fx - kan du risikere, at skuddene bliver for kraftige til din maskine, hvis du ikke har en hæk med meget tynde og fine skud, som fx Snedrivebusken har.

2 gange om året

Har du mulighed for og energi til at klippe din hæk 2 gange om året, vil den kunne stå skarpt i en meget stor del af året. Første klipning vil da ofte være lige omkring sankt hans, mens skuddene stadig er bløde og lette at klippe - måske endda ugen før, hvis din haveforening eller grundejerforening kræver det. Men måske det var på tide at revidere synet på den gamle ide!
Tag så vidt muligt hensyn til rugende fugle og fødesøgende insekter - måske du lige kan trække den lidt, til ligusterens blomstring er overstået?

Hækken reagerer omgående på klipningen, ved at bryde med nye, fine og bløde skud - og i sidste halvdel af august/starten af september, kan du så klippe igen: Skuddene er da stadig bløde og fine og lette at klippe af, og perioden med tilvækst går mod slutningen, så din hæk vil efter den sene klipning oftest stå med fin og skarpt skåret profil lige til forårets nyvækst for alvor sætter ind.
En lang og lun Indian Summer kan undertiden give enkelte lange "strittere" hist og her, som du kan snuppe med en håndsaks, hvis de skulle genere øjet.

Hvornår begynder man?

Man begynder klipningen, den dag de enkelte planter i hækken har nået netop dén højde eller bredde, som du ønsker at hele den færdige hæk skal have. Ikke før og ikke (ret meget) senere, for da er skuddene bløde og lette at klippe - og du får en dejlig tæt hæk fra starten.

Klip korrekt

Klip nedefra og op. På den måde kan du klippe din hæk indad, i takt med at du bevæger hækklipperen opad. Den ideelle form på en klippet hæk er nemlig, når den er bredest for neden og smallest for oven.
Således får alle hækkens dele nemlig den størst opnåelige mængde sollys og bliver dejligt grøn, tæt og sund helt nede fra bunden.
En hæk, der er bredest for oven, skygger for bunden - og vil med tiden blive bar i bunden.

 Den helt store tur

Undertiden sker det jo, at en ældre hæk er blevet alt for stor og bred - eller du har måske overtaget en ældre og knapt så velpasset have og der må ske noget drastisk med den store, høje og pilskæve hæk - men hvad? Og hvornår?

Er hækken ellers i god form, så kan ældre hække af bøg, lærk, avnbøg, tjørn og navr skæres kraftigt ind i det tidlige forår, lige inden løvspring.
Skal hækken ikke bare være lavere, men også smallere, skal du skære een side ind af gangen, med et år i mellem - ellers kan hækken have svært ved at komme sig efter den voldsomme beskæring.
Buksbom og taks tåler ganske hård beskæring på alle sider, og det bedste tidspunkt vil da være i april-maj, lige inden nyvæksten bryder igennem.

Hække, som teknisk set består af bladbærende buske - altså liguster, spiræa o.a. kan forynges ved en kraftig tilbageskæring til 10-15 cm over jorden. Men er hækken ikke i verdens bedste form, og sørger du ikke optimalt for den med lugning, gødskning og måske vanding, risikerer du at de svageste enkeltplanter i hækken i stedet bukker under og går til, så det er altid en afvejning, der skal gøres inden man gør kort proces med motorsaven.

Vær forsigtig med stedsegrønne nåletræer
Som beskrevet under Thuja, så er de fleste nålebærende meget lidt begejstrede for hårde beskæringer: de vil ikke bryde igen fra nøgne grene, så resultatet er ofte meget pauvert. Måske du i stedet skal tage en snak med naboen om en helt ny hæk?

Guide til klipning af de forskellige hæktyper 

Sådan klipper du bøgehæk og andre hække af træagtig karakter
Bøgehækken og andre hække af træagtige planter, kan klippes 1-2 gange om året efter ønske og temperament.
Lad hækken beholde "rygraden" i form af en gennemgående top, hvor det overhovedet er muligt.
Har du netop plantet din bøgehæk? Så er det en god idé at vente med at klippe hækken, indtil den har nået den ønskede højde, for ikke at klippe den gennemgående stamme over. Dette betyder ikke noget for hækkens videre liv - så græd ikke, hvis en plante eller tre har mistet et topskud ved tilfældets mellemkomst - men det er blot nemmere at klippe selv en meget høj hæk smal og elegant, hvis den har bevaret een enkelt lodret stamme inde bag alt det grønne.

Sådan klipper du ligusterhæk
Ligesom bøgehækken kan den udvoksede ligusterhæk klippes 1-2 gange årligt. Da blomstrende liguster har stor værdi for fødesøgende insekter, kan klipningen med fordel lægges efter endt blomstring.

Unge ligusterhække bør ikke klippes i højden, før de enkelte skud har nået den færdig højde. Ligeledes kan man med fordel vente med at sideklippe hækken, til skuddene når ud i den ønskede bredde.
Enkelte lange skud, som stikker uharmonisk ud, kan enten flettes ind i hækken, eller de kan klippes ind i det omfang, de generer færdslen langs hækken. Klipper du din ligusterhæk, så den er bredest for neden, opnår du en tættere hæk, da alle små skud på denne måde får tilstrækkeligt lys.

Sådan klipper du spiræa og andre blomstrende hække
Spiræa er som ligusterhækken en hæk af planter med buskagtig natur: de har altid flere grene fra bunden, i modsætning til træagtige hække som bøg, avnbøg og navr.
Hækken kan klippes med hækklipper efter endt blomstring, og bør aldrig klippes meget smal, da dette både går ud over hækkens blomstring det kommende år og dens stabilitet overfor vind.
Af hensyn til at få blomsterrigdommen jævnt fordelt i hele hækkens udstrækning anbefales det at lade hækken ganske bred forneden.
Spiræa og de andre blomstrende hække klarer sig også fint som uklippet hæk, så hvor pladsen er til det, vil du måske holde den som en sådan.

Sådan klipper du kirsebærlaurbær 
Kirsebærlaurbær kan, som mange andre hække, klippes 1-2 gange årligt og bør ikke klippes for smal, da den af natur er buskagtigt forgrenet med flere stammer fra bunden.
Af hensyn til fødesøgende insekter, kan man med fordel udsætte første klipning til umiddelbart efter blomstringen.
Klipning med hækkesaks giver uundgåeligt mange overklippede blade - dette er meget synligt på kirsebærlaurbær, der har meget store blade, og du vil måske foretrække i stedet at klippe med omhu og håndsaks.
Ligesom spiræahækken, egner kirsebærlaurbær sig også som uklippet hæk. 


Sådan klipper du Thujahæk
Thuja har naturligt en slank kegleform, som den bør have lov at beholde, for at opnå den mest vind- og formstabile hæk. Thuja her oftest en eller ganske få stammer fra bunden og disse bør bevares i hele hækkens højde: Klip derfor først toppen(e) af thujaplanterne i takt med at de når hækkens færdige højde.
Bemærk, at Thuja bryder dårligt fra gammel, nøgen gren: begynd derfor sideklipningen, så snart planterne når den ønskede bredde af hækken, så at du udelukkende klipper i ny, blød og grøn tilvækst - også selv om det betyder, at der i de første år måske kun skal klippes sider på enkelte, særligt brede planter.

Men hvilken hæk?

Måske har du endnu ikke besluttet dig for, hvilken form for hæk du ønsker omkring haven, men overvejer stadig for og imod? Skal det være en blomstrende hæk, en stedsegrøn hæk, en løvfældende, en uklippet eller en klippet?  Vi hjælper dig gennem hæklabyrinten