Vidste du, at du kan bruge bunddækkeplanter til at sætte spændende farver på din have i vinterperioden?
Det levende bunddække i haven er til gavn for både store og små, mennesker og dyr.
Vi behøver ikke at luge og hakke, for at holde ukrudtet væk, og alle havens smådyr sætter pris på de fødekilder og det ly, som et levende og vintergrønt bunddække kan give.
Mange haveejere kender allerede bunddækkernes klassikere vinca og efeu. De er dejlige, grønne og frodige året rundt og anvendes af den årsag ofte på store flader, hvor du ønsker at komme nemt hen over vedligeholdsarbejdet.
Men har du overvejet at peppe mørke områder i haven op med hvidbrogede vinca 'Albina' eller efeu 'Koldinghus'?
De to kan etableres selv under store, gamle buske, hvor solen kun trænger igennem i den bladløse tid og er yndige, når de efter løvfald pludseligt bliver synlige, hvor man ellers blot ville have haft den nøgne jord under en stor busks bare grene.
De fine hvidbrogede er også mindre aggressive i væksten end deres grønne søskende, så du behøver ikke være nervøs for, at de indtager hele haven, når du vender ryggen til.
Blandt havens mange stauder, er der dog masser af oplagte kandidater til rollen som smukt og vintergrønt bunddække. Herunder skal du møde nogle af dem
Disse tre er nært beslægtede planter - så nært, at der sågar opstår hybrider blandt dem i ny og næ. De er alle dejlige bekendtskaber i haven, fulde af farver som de er, både i blad og i blomst.
Alunrod er nok mest kendt fra efterårets krukker, hvor den bringer liv og farver hele vinteren igennem - men giv den en plads i halvskyggen så danner den et dejligt bunddække.
Dens standhaftige bladtuer lyser i alle farver hele året rundt og i sommerhalvåret sætter den massevis af små lette blomster på tynde stilke.
Perfekte i buketterne - og pluk bare! Jo flere du plukker, desto flere kommer der.
Skumblomsterne har fået deres navn på grund af de småbitte hvide eller rosa blomster, der er så lette som skum, når de rejser sig over de fine, fligede blade, og endda har en ganske let og sød duft, næsten som sæbeskum.
Den rene art har ensfarvede, lysegrønne blade, mens de nyere sorter har “tegninger” på bladene som kan være sorte, rødlige eller mørkebrune.
Disse små beholder deres blade året rundt, pånær i de aller koldeste perioder, hvor bladene godt kan se lidt triste ud. De kommer dog stærkt igen, for de har som deres slægtning alunroden en dejlig fast og træagtig rodstok, som giver godt “fodfæste” så de kan konkurrere mod indtrængende ukrudt.
Biskophat er “den kedelige onkel” i sammenligning med de to førnævnte: grønne blomster, grønne blade. Til gengæld vokser biskophatten under alle lysforhold, og trods de knapt så farvestrålende blomster er du aldrig i tvivl, når de springer ud - for duften er som de fineste nelliker.
Blomsten søges da også flittigt af mange små insekter, der henter deres mad i bunden af de små klokker.
Storkenæb er en stor familie. Alle har de fine, fligede blade, yndige blomster over en lang periode - og mange af dem er rigtig velegnede som bunddække.
Skal bunden være grøn hele året rundt, kigger vi til den Engelske Storkenæb, Geranium cantabrigiense, og dens storesøster Geranium macrorrhizum - også kaldet Storrodet storkenæb.
De har begge lodne, lysegrønne og dejligt duftende blade, som bliver siddende på planten hele året igennem. Når frosten kommer, ser vi fine farver i de ældste blade, mens de yngste bevarer deres frisk grønne farve - det giver et smukt farvespil.
I juni-juli kommer de små fine blomster, som kan være hvide, rosa eller pink, og sidder hævet over bladene på de små, tynde stilke, som senere bærer de fine frøstande, der har givet planten dens navn: de ligner nemlig masser af små “fuglehoveder” med lange røde næb.
Med tvetand og guldnælde, får du helt andre farver i haven. De har nemlig mere eller mindre sølvfarvede blade alle tre og tilhører samme slægt: familien Døvnælde.
Tvetand er de små kusiner med fine blade, der ikke er meget større end en tokrone, og med yndige pastelfarvede blomster i hvid, rosa eller pink. På en halvskygget eller skygget plads, bevarer de deres fine, sølvmønstrede blade hele året.
Guldnælde er den store fætter med de brede skuldre, som nok skal klare sig selv når der bliver skubbet fra ukrudtet. Både de ualmindelige smukke blade og de sart gule blomster er større og væksten kraftigere end hos tvetand.
Omsværmede er de dog alle i blomstringstiden, hvor bier, humlebier og andre insekter med lang “snabel” henter masser af nektar i blomsterne.
Det fortjener den nemlig. Bergenia, med det danske navn kæmpestenbræk kan nemlig leve og trives under de mest umulige forhold.
Dyb skygge, tør jord, konkurrence fra store trærødder? Intet problem, bergenia præsterer.
I de koldeste vintermåneder får mange af sorterne smukke, røde blade - fantastiske sammen med vintergækker - og så snart frøken April kommer med foråret, dukker de kraftige stilke med de klokkeformede blomster op. Lige i tide til at udgøre humlebidronningernes tiltrængte morgenmåltid efter vinterens dvale.
Sommeren igennem er bergenia den diskrete mørkegrønne bund, som holder ukrudt væk og fremhæver sommerens blomstrende prydbuske og træer.
I vores artikeldatabase ligger mange spændende artikler om bunddække - men du er også altid velkommen til at spørge gartnerne i kundeservice - hos Plantetorvet.dk er vi fulde af gode planteideer, som kan give dig meget mindre lugearbejde, flere blomster og meget mere farve, selv i årets koldeste og mørkeste måneder.