Historiske roser, gammeldags roser, antikke roser - hvad er egentlig dét og kan de godt bruges i moderne rosenhaver?
Det kan du tro de kan!
Det man betegner som gammeldags roser eller antikke roser, er i virkeligheden een stor rosenpærevælling af høje og lave, klatrende og bunddækkende roser, der kun har det ene til fælles at de blev markedsført første gang inden 1867, hvor den første “moderne” rose kom ud til haveejerne.
De antikke roser kan med andre ord være lave, høje, buskede eller rankende - de kan være engangsblomstrende i højsommeren eller blomstre lige til frost.
At de har været produceret i så mange, mange år og stadig produceres, sælges og plantes i nutidens haver, siger noget om deres kvaliteter: De har vitterligt prøvet lidt af hvert gennem årene - og lever stadig og spreder skønhed - og duft i haverne.
De gammeldags roser er derfor nøjagtigt lige så anvendelige i moderne haver, som enhver anden rose.
Se dig om i udvalget og glæd dig til synet af de mange, silkeagtige kronblade og den klassiske, dejlige rosenduft - både i haven og i vasen!
Læs mere her om rosernes duft
De levende antikviteter i haven har særpræg, der skiller dem fra de moderne - og en af særprægene er, at de ofte har tynde, silkeagtige kronblade - tyndere og finere end på de moderne roser - og af den årsag er især de lyse farver sjældent helt så vejrresistente som moderne roser med tykkere og mere voksagtige blomsterblade. En kraftig tordenbyge i højsommeren får kronbladene til at falde som sne - men så er der vel flere blomster på vej i næste uge…ikke?
I mange tilfælde, jo, men ikke i alle!
En del af de gammeldags roser har een og kun een blomstring om året. Den varer omkring 6 uger i højsommeren - og så er ballet forbi indtil næste år.
Det gør, at nogle haveejere fravælger de gammeldags, fordi “de blomstrer så kort” - men skægt nok er der ingen der fravælger dronningebusken, stjernetoppen, klokkebusken og havens uægte jasmin med dette argument, uanset at deres blomstring er nøjagtigt lige så kort.
Vi har med de moderne roser vænnet os til, at roser skal blomstre i hele og halve år - og det gør mange af de gammeldags roser nu også - moskusroser, bourbonroser, remontantroser og flere af damaskroserne og rankeroserne kommer stærkt igen.
Så hvis du slet ikke vil undvære en eftersommerblomstring, er det de typer du skal se på, når du vælger dine antikke roser, men overvej dog de engangsblomstrende også: Vi kan ikke forsage alle de kortvarige glæder - slet ikke, når de er SÅ store som de er med en sommerblomstrende antik rose i fuldt flor!
De sommerblomstrende skal i stedet betragtes med samme kærlige øjne, som du ser på havens dronningebusk med: Som en kæmpemæssig eventyrlig og duftende sommerbuket, der før og efter blomstringen danner en velformet grøn busk i haven …måske kommer der endda fine hyben på i eftersommeren, der kan hænge som små lygter til langt ind på vinteren, hvor de endelig forsvinder i næbbene på havens fugle., damascener, alba og mosroserne blomstrer overdådig hvert år i juni og juli måned. Det kan undertiden næsten være nødvendigt at understøtte eller opbinde roserne, for at de ikke skal synke helt i knæ under vægten af de mange blomster.
Multiflora, Filipes og Helenae har samme blomstringsperiode, men danner store slyngende, klatrede roser: De skal naturligvis bindes op - og op - og op - eller måske få lov ganske at dække en pergola, en carport eller klatre metervis til tops i et af havens større træer og på denne måde give det “en ekstra blomstring”
Blomstringen på engangsblomstrende roser kommer udelukkende på de grene, der dannedes sidste år og forrige år og årene før det - og altså ikke som på de moderne roser, der danner blomster på de unge skud!
Dette skal vi huske, når vi beskærer de engangsblomstrende roser: Der må og skal være en god mængde ældre grene tilbage hver gang! Er der kun stubbe tilbage, vil alle grene være nye - og du går en blomsterløs sommer igennem!
Læs mere her om korrekt beskæring af havens roser
Stort set alle damascener, gallica og ikke mindst albaroser vokser mere end almindeligt fremragende på havens skyggefulde pladser. De har alle den mest vidunderlige "gammeldags" rosenduft og er helt særlige, hver på deres måde.
Gallica-roserne kaldes også for Franske roser. De har ofte overraskende lilla, violette, brunrøde eller bordeauxfarvede blomster, som forstærker følelsen af skyggefuldhed.
Damascenaroser eller damaskroser står ikke tilbage for de franske, når det kommer til duften - eller til tolerancen over for skygge - de findes med hvide, rosa, magenta eller sågar stribede blomster.
Albaroserne holder sig i de lyse nuancer og deres yndige, blege blomster næsten lyser på på en halvskygget plads, smukt fremhævet af de karakteristiske blågrå blade, som ses på alle albaroser.
De engangsblomstrende roser behandles også på det pasningsmæssige område nøjagtigt som de prydbuske de er: En organisk gødning når vækstsæsonen starter og du har beskåret det der skal skæres - og endnu en portion efter endt blomstring, når rosen rigtigt skal i gang med at sætte alle de fine, lange sommerskud, som næste år bærer de hundredevis af duftende blomster frem!
De flergangsblomstrende roser kan godt bruge en lille ekstra portion gødning, når de skal i gang med andet eller tredie hold blomst - så måske du skal ud med posen en enkelt gang i juli også?
Har du flere af de engangsblomstrende roser i haven, kan du med fordel omgive roserne med stauder, der kan give ekstra interesse til bedet når rosenballet er forbi for i år
Har du masser af rosenplads, kan du også supplere med flergangsblomstrende roser - om de så skal være moderne eller gammeldags - og på den måde opnå månedsvis af blomstring i bedet.
Læs mere her om pasning af havens roser - og husk, at du altid kan spørge Plantetorvets gartnere!