Er du i tvivl om, hvordan du beskærer dine roser korrekt?
Læs med og bliv klogere på, hvordan du beskærer forskellige typer af roser.
Det er ikke lige meget, hvordan du gør, når du midt i april griber saksen for at give roserne en forårsbeskæring. De forskellige rosengrupper kræver nemlig forskellig beskæring.
Roser har gennem århundrede været opdelt i grupper, der ofte henviser til rosernes oprindelse og formering. Der findes mange forskellige grupper, men hovedgrupperne er buskroser, storblomstrede roser, buketroser, bunddækkeroser, Austin og Renaissance samt slyng- og klatreroser. Gammeldags roser er ikke en beskæringskategori for sig, da gruppen rummer roser fra de fleste af kategorierne. Skal du beskære gammledags roser, skal du derfor se på de enkelte rosers karakteristika.
Se hele udvalget af roser her.
Buskroserne, også kaldet parkroser, vokser sig til store, tætte buske. De fleste buskroser blomstrer bedst på ældre grene, og får senere en mere spredt efterblomstring på de unge skud.
Nogle buskroser blomstrer udelukkende på ældre grene og er sommerblomstrende. Deres blomstring er så rig, at buskens grønne blade i blomstringstiden er helt skjult i et hav af roser.
Her skal du være varsom med beskæringen. Hvis du skærer helt i bund, risikerer du at gå glip af sommerens blomstring.
Derfor skal buskroser kun beskæres let.
Buketroser og storblomstrende roser er beskrevet under ét, da beskæring i princippet er den samme. Denne gruppe af roser omtales også som bedroser eller "lave roser"
Begge typer af roser blomstrer på unge skud lige fra midsommer og frem til frost. Den rige blomstring giver planterne en ringe afmodning, og man ser derfor ofte tilbagefrysninger især i de storblomstrende.
Bunddækkeroser behøver teoretisk set ingen beskæring. Ind imellem kan de dog blive meget store og tætte, og man kan af den årsag ønske at reducere dem lidt. De kan i så fald beskæres som beskrevet under buketroser og storblomstrende roser.
Er der tale om større bede med bunddækkeroser er dette arbejde dog ofte næsten uoverkommeligt på grund af bunddækkerosernes tætte forgrening. Her kan du med fordel tage en buskrydder eller hækklipper i brug og brutalt skære roserne ned til mellem halvdelen og 1/3 af den ønskede højde, og fjerne det afklippede med løvriven.
Slyngroser opdeles i to grupper, som beskæres på hver deres måde: De kraftigt voksende slyngroser med én blomstringsperiode og moderne slyngroser med kontinuerlig blomstring.
De kraftig voksende slyngroser beskæres som buskroser - eller slet ikke. De kan blive meget store og gamle og nå mange meter op i træer, hvorfra deres lange, buede grene kan hænge yndefuldt ned, dækket med kaskader af blomst.
Moderne slyngroser med kontinuerlig blomstring blomstrer bedst og rigest på grene, der er yngre end 3-4 år. Beskæringen af disse går derfor først og fremmest ud på at fjerne døde eller syge skudspidser.
Derefter tyndes der ud i grenmassen ved at fjerne nogle af de ældste skud over en velplaceret knop. Til sidst kan unge og sunde grene kortes lidt ind - eller de kan bindes ned til en mere vandret position hvor pladsen tillader det. Herved danner de blomsterknopper i hele grenens længde.
Alle roser, som løbende danner nye blomster på unge skud, kan med fordel “pudses af” en gang eller to i løbet af sommeren.
Fjern visne blomsterhoveder og skær samtidig grenene let tilbage til en godt placeret knop. Dette fremmer genblomstring og giver en mere harmonisk udseende busk.
Sommerblomstrende buskroser og slyngroser roser får ofte fine hyben efter endt blomstring og bør derfor overlades til sig selv efter endt blomstring.
Hver eneste sommer mister mange haveroser deres store, kraftige og tydeligt rødtonede sommerskud, der skulle have båret årets sidste hold blomster, fordi de fejlagtigt tages for vildskud og derfor rykkes eller klippes af. "Tommelfingerreglen" om at antallet af småblade afgør, hvorvidt der er tale om et vildskud, kan vi roligt lægge på kompostbunken sammen med de visne roser. For antallet af småblade på de forskellige roser, kan veksle fra 5-11 helt uden at der er tale om vildskud. Undertiden kan antallet af blade veksle på een og samme gren. Du kan med andre ord ikke genkende et vildskud alene på antallet af småblade.
Vildskud ses sjældent, men er altid meget let genkendelige på deres lysegrønne eller gulgrønne skudspidser uden det mindste anstrøg af rødt, og deres små, grågrønne eller gulgrønne blade.
De fleste vildskud vil være helt uden torne eller med ganske tynde torne, som nemt brækker af. Skulle der opstå et sådant skud, bør det trækkes af med et nedadrettet ryk helt ved sit udspring.
Læs artiklen og bliv klogere på rosernes sommerskud.
VIDEO: Se hvordan du gøder dine roser korrekt.
Når vi fjerner biomasse fra planterne, skal vi huske at tilføre dem næring. Efter endt beskæring gives rosengødning, så dine planter har noget at leve af og kan præstere det ønskede blomsterflor.Vil du vide mere om pasning af roser? Læs artiklen her (med video) eller spørg gartnerne!
Moderne lave roser - storblomstrende eller buketoser - bærer blomsterne på unge skud, hvorfor en ubeskåret rose vil få "længere og længere ben" med blot en buket roser i toppen.
De lave roser skæres derfor tilbage til højst 25-35 cm over jordoverfladen.
Skær over en knop, som peger væk fra plantens midte, så kommer det nye skud til at vokse samme vej, og dét er en fordel: Det kan nemlig forebygge angreb af svampesygdomme, når der kommer lys og luft til planten og samtidig får du muligheden for at forme rosen til en harmonisk udseende busk.
Buskroser(også kaldet parkroser) og de ikke-remonterende slyngroser, bør derimod beskæres mere moderat, da de kun blomstrer på ældre grene.
Da vil beskæringen af uge buske ofte indskrænke sig til at fjerne eventuelle frostsvedne skudspiser eller meget dårligt placerede grene.
På store, ældre buske, kan man på rotationsbasis skære ældre grene tilbage, så at de yngre grene får mere plads.
Bunddækkeroserne med deres utallige, næsten liggende grene, kan oftest klare sig helt uden beskæring - men bliver de for store og høje med "lag på lag" af grene, tåler de sagtens en beskæring - endda en hård en af slagsen, hvis det skønnes nødvendigt at reducere deres størrelse betydeligt. bunddækkeroserne kan med fordel klippes med hækkesaksen.
De remonterende slyngroser (dem, der blomstrer til langt ud på efteråret) bør beskæres moderat, således at man primært bortskærer eller væsentligt reducerer grene, der er ældre end tre år, samt nipper visne skudspidser af. Kan man komme afsted med samtidig at binde unge skud ned i vandret, vil de danne blomsterknopper i hele grenens udstrækning.
Austinroserne - også kaldet engelske roser - og deres danske pendant Renaissanceroser kan man vælge at beskære hårdt, som man ville beskære de lave roser - eller man kan beskære dem mere moderat, som man vil beskære en parkrose eller en slyngrose. De er krydsninger mellem moderne, lave roser og gameldags parkroser, og har fået de bedste egenskaber fra begge forældre: Store blomster, vidunderlig duft - og lang, lang blomstringstid, da de blomstrer både på gamle og på nye grene.
Roserne skal beskæres om foråret, når risikoen for hård frost skønnes overstået. Ofte står rosen da allerede med små, friske skud i spidserne - og det kan være svært at få sig selv til at skære disse fine skud væk. Beskæring på dette tidspunkt fremmer dog dannelsen af mange små nye skud længere nede fra - og hermed får du den ønskede vækstform med mange blomsterbærende skud og uden "lange bare ben".
Remonterende roser - både lave og høje - kan med fordel sommerbeskæres løbende.
Når du fjerner de visne blomster fra et skud - eller plukker ind til buketter - kan du med fordel skære skuddet lidt tilbage til lige over et velplaceret blad, der peger væk fra buskens midte.
På den måde opfordres rosen til at danne nye skud med nye blomster - og du bibeholder plantens harmoniske facon.
Roser, som udelukkende blomstrer i sommerperioden, danner ofte dekorative hyben efter blomstringen, så dem er der ingen grund til at sommerbeskære.
Rosernes hyben udgør et værdifuldt vinterfoder for havens fugle - og pynter i haven og i buketterne gennem den mørke sæson.
Blindskud - Undertiden efter tørre perioder, kan man se de såkaldte "blindskud" på rosen. Et helt almindeligt fint lille skud, der bare ikke danner blomsterknopper og tilsyneladende ikke har et topskud.
Blindskud kan opstå i tørre perioder eller efter perioder med meget skiftende temperaturer - klip tilbage til første pæne og velplacerede blad, snart skyder rosen atter med et normalt skud, som vil danne blomsterknopper - blomstringen kommer bare lidt senere på dette skud, end på de normalt udviklede.