God havejord - hvordan?

Forudsætningen for at få succes med haven, er at grundlaget er i orden.
Grundlaget for din have er jordens kvalitet.
Hvis grundlaget er i orden, kan du dyrke alt hvad du ønsker - næsten da.
Jo ringere din jord er, desto mindre bliver udvalget af planter, der vil trives i den.
Heldigvis er det ikke svært at forbedre sin havejord.

Jord er ikke bare jord

Muld er en blanding af råjord (sand og ler), organisk stof og såkaldte jordkolloider. Jordkolloider holder på jordens indhold af næringsstoffer og mineraler - og samtidig binder de jordpartiklerne sammen til den krummestruktur, som både vi og planterne ønsker os.

Enhver havejord består af et muldlag øverst og af råjord underneden.
Muldlaget kan være tyndt eller tykt - og råjordens beskaffenhed kan også variere meget. I fagsprog taler vi om tre typer af jordstruktur: Enkeltkornsstruktur, skorpestruktur og krummestruktur.

Enkeltkornsstruktur

Enkeltkornsstruktur finder vi i mager og sandet jord, hvor de enkelte partikler er lejret op af hinanden uden indbyrdes sammenhæng. En sådan jord er porøs og let at arbejde med, er fyldt med luft, bliver hurtigt tør, fordi vandet let løber igennem, og næringsstofferne i den omsættes hurtigt og udvaskes med det vand, som må tilføres i rigelige mængder for at holde en tilpas jordfugtighed.

Mager og sandet jord mangler med andre ord noget, der kan binde partiklerne sammen, og det afhjælpes ved tilførsel af et godt kompostprodukt, som f.eks.. Jordforbedring fra Champost - en god, hjemmelavet kompost er også fin, men da der skal udlægges et lag på mindst 5 cm, skal der større mængder til, end den gennemsnitlige haveejer råder over.
Undertiden tilfører man også lergranulat, for at gøre jorden mere vandholdende. 

Skorpestruktur 

Skorpestruktur er det stik modsatte af enkeltkornsstruktur. Det er fed og tæt lerjord, der kan rulles til tynde pølser og hvor pladsen mellem jordpartiklerne er så lille, at der ikke er plads til den fornødne luftmasse.
En sådan jord er svær at arbejde med, bliver hurtigt fugtig og kold, og holder stærkt på næringsstoffer….og på vand.
Undertiden holder den ALT for godt på vandet og planternes nye, tynde rodhår går til og rådner væk i det vandfyldte miljø.
Dette ses især, hvor jorden har været sammenpresset på grund af kørsel med maskiner - og da må man have løsnet det sammenpressede lag før man kan begynde at jordforbedre. Mindre arealer kan gennemgraves i den nødvendige dybde - men på større arealer må der maskinkraft til: Din lokale anlægsgartner eller entreprenør kan gøre arbejdet på ingen tid med en minigraver monteret med grubbetand.

Selve jordforbedringen sker gennem tilførsel af groft, vasket sand eller bakkegrus i et lag på 5-8 cm., som skal blandes med de øverste 20 cm. af lerjorden, før det gør gavn.
Herefter udlægges kompost.

Kalk virker også skørnende på lerjord, hvorfor man kan kalke i forbindelse med udlægningen af kompost.
Tilfør ikke sphagnum i svær lerjord, det løser ingen problemer, men gør tværtimod jorden endnu mere klæg.

Krummestruktur 

Krummestruktur  er absolut den bedste jord i haven, den er velegnet til at plante og så i, og hverken for fast eller for løs. Luft og vand kan uhindret passere og rødderne kan optage den næring og det vand, som planterne har behov for.

En jord med god krummestruktur er porøs, så der kan trænge luft ned i de øverste jordlag og overskydende vand kan ledes væk. Den er let gennemtrængelig for planternes rødder og giver dem derfor et godt ”fodfæste”.
Jord med krummestruktur giver ikke blot de bedste forhold for planterne, men også for de mange nyttige mikroorganismer og smådyr, der med deres aktivitet “fremtidssikrer” jordens kvalitet og planternes trivsel.
Heldig er derfor den haveejer, der fra start har sådan en god jord!

Se gartnerens video om bestemmelse af jordtype her: Hvordan vurderer du din jordtype

Haveejerens samarbejdspartnere

Mikroorganismer nedbryder dødt plantemateriale, hvorved der sker en  langsom frigivelse af næringsstoffer og mineraler, der før var bundet i materialet. Disse næringsstoffer og mineraler kan nu optages af haveplanterne.
Etablerede planter i god jord, klarer sig ofte alene på disse næringsstoffer, hvis blot vi undlader at fjerne materiale fra området.
På en knapt god jord, kan der være en udpræget mangel på disse nyttige mikroorganismer, hvorfor man med fordel kan tilføre dem selv i form af Bio Planteaktivator, i forbindelse med forbedring af jorden, samt ved nyplantninger.

Skal der gødning til?

Planter, hvorfra vi hvert år fjerner materiale i form af frugter, blade og stilke, blomster, hækklipning, græsslåning mm. kan have brug for “kompensation” i form af kompost og/eller gødning, ligesom nye planter i haven naturligvis må hjælpes på vej med gødning, lugning og vanding.

En god kompost - hjemmelavet eller indkøbt i form af f.eks. Champost Jordforbedring - tilfører både næringsstoffer og muldstoffer (døde, delvist omsatte plantedele) til din havejord og dermed til mikroorganismer, nyttedyr  - og i sidste ende: til dine planter.
Normalt vil et lag på 2 – 5 cm. god kompost sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning til planterne. 

Hvis der er brug for yderligere gødningstilførsel skal der helst bruges organisk gødning, som kan være plantebaseret eller bygge på omsat husdyrgødning, da disse gødningstyper medvirker til opbygning og vedligehold af muldlaget.

Har du brug for hjælp? Skriv til gartneren og få gode råd - helt gratis!