Græsser som topper om sommeren

Hjertegræs

Hvem kan stå for de smukke prydgræsser, når deres dekorative aks vajer i vinden?
Græsserne kan plantes enkeltvis i havens krukker, eller mange sammen i havens bede - eventuelt suppleret med blomstrende stauder, som naturligt trives i de samme omgivelser.
Du kan lave din egen blomstereng eller grøftekant - til glæde for dig og for dyrelivet!

Græssernes verden er stor og valgmulighederne er mange.
Læs mere herunder, hvor vi gennemgår nogle dejlige græsser, som allerede danner aks i forsommer og højsommer.

Mosebunke 

Deschampsia cespitosa

’Mosebunke ‘Bronzeschleier’

Mosebunken er en dejlig og let dyrkelig prydgræs med fine, lette aks.
Arten er hjemmehørende i Danmark, hvor den vokser på fugtig bund, så måske du allerede kender den fra grøftekanterne?

Vækstformen er tæt tuedannende med tynde, friskgrønne strå.
Mosebunke sætter mange fine, lette aks højt hævet over bladtuen - som en lys og let sommersky.
Aksene fremkommer allerede tidligt på sommeren - ofte før sankthans.
På den rene art og på navnesorterne ‘Goldtau’ og ‘Goldschleier’ er aksene hvidgyldne til gyldne. Bronzeschleier har mørkere aks.

Klipper du toppen, før de små frø modner, vil den flittige mosebunke ofte sætte et nyt hold aks senere på året - men klip ikke for langt ned: Mosebunke er vært for den lille sommerfugl græsrandøje og den bryder sig ikke om alt for kortklippet græs.
Lader du i stedet aksene modne frø, vil disse blive til stor glæde for havens fugle i efteråret.

Hjertegræs

Briza media

Hjertegræs

Her endnu en af Danmarks dejlige, hjemmehørende arter.
Den søde lille hjertegræs breder sig ved korte udløbere og kommer rigtigt til sin ret i større grupper.Førhen voksede den ofte i store kolonier på tørre overdrev. Her kunne små børn plukke buketter af hjerter til mor på mors dag - for allerede i maj  dukker de første fine aks op, mellem de korte, blågrønne strå.

Hjertegræsset danner nye “hjerter” indtil medio august.
Nye aks er blågrønne ligesom stråene, og kan sågar have et metallisk purpurviolet skær - senere tørrer de små "hjerter" og bliver lyst gyldenbrune.
Du kan tage dem ind i huset, og lade dem pynte vinteren over i en tørret dekoration. Lader du dem sidde, er de vips væk i næbbet på havens småfugle, der anser frøene for en skøn delikatesse.

Frytle

Luzula nivea og Luzula sylvestris

Luzula nivea

Hvad er det for en mærkelig græs? Jo, det er da en frytle - og frytle er i virkeligheden slet ikke en græs og derfor tåles den af græsallergikere. 

Teknisk set er frytle er en vintergrøn staude med græslignende blade. Ligheden er så stor, at det først er i juni-juli, at man opdager, at den slet ikke er en græs: da får den nemlig fine små lette "skyer" af hvide eller lysebrune blomster.
Frytle er hjemmehørende i skandinavien og centraleuropa. Især skovfrytle ses ofte i danske skove, hvor den danner en fin og vintergrøn bund, skyggetålende og hårdfør som den er.

Efter hårde vintre, kan den undertiden se lidt forpjusket ud sidst på vinteren - men klip den ikke ned. Den kedelige top udgør en lun og dejlig vinterbolig for overvintrende insekter og så snart varmen er tilbage skyder fine, friskgrønne blade op gennem de gamle.

Blåaks

Sesleria-arter

Sesleria caerulea

Små græsser kan give stor glæde og blåaks er en familie af sådanne, som man bare MÅ have. De er alle helt eller delvis vintergrønne, tætte og lette i væksten og med små, korte aks, der varierer fra metallisk blåsorte hos mørk blåaks, over brunlige med et blåligt eller gråligt skær hos fjeld blåaks - til en diskret lys grå hos grå blåaks.
Alle familiens medlemmer på nær efterårs-blåaks viser aks allerede i foråret - undertiden så tidligt som i april.
Efterårsblåaks kommer, som navnet siger, halsende lidt efter de andre, og sætter ikke aks før i august. Aksene holder dog længe hos alle familiens medlemmer og blegner efterhånden til lys grågylden i fin kontrast til de grønne strå. Som en ekstra raffineret detalje, er græsstråene mørkere grønne på oversiden og duggede, grågrønne eller blågrønne på undersiden. Det giver en fin effekt i større beplantninger, når vinden purrer op i græstuerne, så den lyse underside ses i glimt.

Blåaks er med sin lave, tætte tuedannende vækst velegnet til massebeplantning, hvor du ønsker et lavt og vintergrønt bunddække. Nøjsom som den er - hjemmehørende i bjergegne - klarer den også en udsat vokseplads og er sågar tolerant overfor et vist indhold af salt i luft og jord.
 

Rørhvene

Calamagrostis acutiflora

Calamagrostis ‘Karl Foerster’

Rørhvenen er græssernes “fotomodel”: høj, rank og slank som et lys - hele vejen igennem!
Ikke bare aksene, der i juni står som tynde, lyse “piberensere” - nej, hele plantens vækstform er slank og opret. Den rækker som en smal søjle mod skyerne, lige ideel i en smal slynget sti gennem plænen, sammen med lette stauder og med små hjertegræsser i bunden - eller som et strengt arkitektonisk element i smalle højbede af corténstål.
Selve græsstråene er ganske tynde og bløde - på sorten ‘Overdam’ er de endda smukt stribede i rosa, hvide og grønne nuancer, når de viser sig over jorden i det tidlige forår.
Rørhvene kan det hele. I modsætning til mange andre “sommergræsser” en den er endda også en fin “vinterstander”, som bevarer sin slanke oprette form gennem efterårets gyldne høstfarver og til langt ind i vinteren.

Først når fuglene endelig har plyndret aksene helt for alle de delikate, næringsrige frø, kan den “synke i knæ” - men da er der i reglen kun få måneder til de friske nye skud bryder frem, og hele cyklus starter påny.
Lad de visne tuer stå indtil midt i marts: de yder læ til overvintrende insekter og beskytter de nye skudanlæg, som gemmer sig inden i de hule stængler, hele nede ved jordoverfladen.

Alpehavre

Helictotrichon sempervirens

Helictotrichon ‘Saphirsprudel’

“Jeg er havren, jeg har bjælder på..”
- og det har alpehavren også. Selv om den slet ikke ER en havre, er det ikke svært at forstå, hvorfor den har fået sit danske navn alpehavre, når man i juni måned ser de fine, lette aks ringle lydløst i vinden.

De fleste højere græsser er staudeagtige, og deres toppe visner derfor ned om vinteren, men alpehavren er noget så ualmindeligt som en høj, vintergrøn græs.
Dens blåduggede græsstrå står standhaftigt vinteren igennem længe efter, at vi eller fuglene har plukket af de fine aks.
Hvis ikke vi tager dem til vinterens tørrede dekorationer, er der nemlig masser af fugle, der gerne vil spise frøene, når de modner og aksene skifter farve fra blågrøn til gylden.
Alpehavre er “et levende fugleneg” i haven.

Plant alpehavren på en lys plads - det giver flest aks og den bedste bladfarve. Sørg for et godt dræn, for hvis der er noget alpehavren ikke trives med, så er det at stå med våde “fødder” vinteren igennem. Dét er den ikke vant til på sine naturlige voksesteder, som er steppeagtige beplantninger i syd- og vesteuropa.

Bjørnegræs

Festuca gautieri og festuca glauca

Festuca glauca 

De fleste planter bjørnegræs alene for de fine små tuer af vintergrønne eller “vinterblå” strå, der lyser op både i krukker, kummer og bede hele vinteren igennem - men se engang deres fine, små aks! De er da ikke til at stå for?
Aksene bryder frem i maj måned og er da blågrønne på de typer, der har blålige strå og lysegrønne på de grønbladede. Modne aks skifter farve til lys gylden, og på det tidspunkt er der mange, der vælger at klippe eller rykke dem af, for bedre at kunne nyde synet af græstuernes tætte halvkuppel.

Grundet bjørnegræssets store hårdførhed og tætte vækst, er de meget velegnet som bunddække på mager jord, i stenbedet eller som grupper i forgrunden af større beplantninger.  De blå typer af bjørnegræs bliver smukkest på en lys vokseplads på veldrænet bund. De grønne typer, derimod, tåler en lidt mere skyggefuld placering.

Ældre planter kan undertiden blive bare i midten - så må de omplantes og deles til flere, små nye tuer. Det gøres bedst i det tidlige efterår, så  de nye planter når at få fat inden vinteren sætter ind.

Stargræs

Carex sp.

Carex pendula

Stargræs gror over hele verden, lige fra kulden i det høje nord, over varmen i New Zealand til skyggen under store træer i japanske skove. 

Der er derfor en star til enhver plads - de venter bare på at få stjernerollen i din have, krukke eller kumme - endda også, hvis du er allergisk overfor græspollen!
Stargræs er nemlig en såkaldt halvgræs, og ikke en "ægte" græs - så der er ingen græspollen her.

Stargræs plantes i reglen for deres vintergrønne tuer af strå, som ofte har spændende og anderledes farver året rundt - men bemærk også deres fine små blomsteraks,når de viser sig i forsommeren.
På de lave sorter titter aksene forsigtigt frem mellem stråene, så du må bøje dig for rigtigt at se dem. Større sorter som kæmpestar, morgenstjernestar og palmebladsstar er mere frimodige og bærer deres særprægede aks og frøstande til frit skue.

Blev du inspireret? 

Forlæng sæsonen med vinterstanderne - de dejlige græsser, som sætter aks i eftersommeren og står smukt gennem hele vinteren.

I artiklen herunder fortæller vi om dem:
Efterårets græsser