Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Efterårets græsser med fjer og vifter, flaskerensere og støvekoste


Miscanthus ‘Graziella’

Forlæng sæsonen med vinterstandere - alle de fine græsser, hvis aks bevares smukke vinteren igennem, og bidrager med farver og former i hele den kolde sæson.
Efterårets græsser er havens balletdansere, lette og elegante svæver de over den vintergrå have og danser for vinden med deres fjer og vifter, flaskerensere og støvekoste.
Etablerede græsser giver stor dekorativ effekt året rundt med meget lille arbejdsindsats og er velegnede både gruppevis såvel som solitært i bede og i krukker.


Elefantgræs

Miscanthus sinensis.

'Miscanthus ‘Herman Müssel’

Elefantgræs havde i mange år et kedeligt ry som en stor, klodset græs, der bredte sig kraftigt med udløbere og altid havde en bar plet i midten - og for det ikke skulle være løgn, var der sjældent et eneste aks i den.
Dét er heldigvis en saga blot, efter at dygtige gartnere i mange lande gik i gang med forædlingsarbejdet.

Nu om dage er der utallige fine, lette og stabilt tuedannende elefantgræsser på markedet og de danner de smukkeste aks i løbet af eftersommeren - vifteformede og lette i tørt vejr, yndefuldt sammenklappede når det regner. De fine aks er ikke blot til pynt: havens frøædende småfugle tager gerne for sig af retterne i de tørre aks, når vinteren bliver hård og føden sparsom.

Aks der plukkes ind, vil i lang tid bevare den nuance de havde, da du plukkede dem - men til slut kræver naturen sin ret: Det fuldt udviklede aks tørrer og ender som en dunlet cremefarvet vifte, når frøene er modne, og det hvad enten de modner naturligt på planten i haven, eller de modner indendørs i stuetemperatur i en vase.
Elefantgræsserne varierer i højde og drøjde fra små fine dværgformer med trådfine strå, til mandshøje bredbladede planter. Når aksene dannes, kan de være i alle farver fra den mørkeste rødvinsrøde til den lyseste sølvhvide og senere maler nattekulden de grønne strå i vekslende gyldne høstfarver.
Græssernes udvikling gennem efterår og vinter er et stadigt skiftende, men altid smukt farvespil.
Til foråret klipper du sidste års tørre stilke og blade ned. De nye skud, der har gemt sig i jordoverfladen, beskyttet af sidste års vækst, bryder frem i løbet af maj måned - og eventyret starter igen.



Staudehirse

Panicum virgatum

Panicum ‘Squaw’

Staudehirsens lette aks nikker for det mindste vindpust og bøjer yndefuldt hovedet under vægten af efterårsregnen.
De forskellige sorter får rødbrune, metallisk grå eller næsten sorte aks mellem de oprette blade, som i løbet af efteråret får gule eller rødbrune høstfarver.

Mange kender staudehirsen fra blomsterhandlerens buketter, hvor de lette aks giver lethed og ynde mellem efterårsblomster.
Men lad dig ikke snyde af det sarte udseende, for staudehirsen er en rigtig overlever!
Arten er hjemmehørende på de nordamerikanske prærier, så den kan klare både kulde, blæst og tørke, når først den er etableret.For en sikkerheds skyld starter den væksten sent på foråret - den har ikke lyst at lade sig overraske af en sen og hård nattefrost. Men når først den slår i gang, kan man næsten se den vokse dag for dag. Tæt, tueformet og stabil står den med sine grønne eller blågrønne blade - og pludselig i september, har den fuldt udfoldede aks tilsyneladende fra den ene dag til den anden.

I haven holder aksene sig opret indtil midt februar, hvor de “falder fra hinanden” eller er blevet ædt af fugle. I tørrede buketter holder de sig uændret i årevis.
Klip den visne top tilbage midt i april: de nye skud i jordoverfladen, er glade for den beskyttelse, som toppen giver.



Lampepudsergræs

Pennisetum-arter

Pennisetum ‘Hameln’

Lampepudsergræssets fine frøstande ligner virkelig noget, der er egnet til at pudse et lampeglas med - slanke og bløde og dunede som de er. Som en ekstra luxuriøs flaskerenser af silke.
Lampepudseren er en lav eller middelhøj græsart - som skabt til at fylde en krukke med sin tætte græstue og sine fine aks - og findes i en del sorter, som kan være mere eller mindre hårdføre, hvilket skal overvejes, når man vælger voksested.

De utroligt iøjnefaldende sorter med mørkebrune, røde eller rødstribede blade er populære i efterårets krukker og mange fristes til også at anvende dem i havens bede for deres fantastiske kontrasteffekt.
Men fornøjelsen bliver i reglen kort: De mørkbladede typer er meget kortlivede og går oftest til i vinterens kulde og væde.
Plant i stedet sorterne med grønne eller gulgrønne blade: de holder til livet i bedene og kommer igen år for år. De er hjemmehørende i tempererede områder af Kina, hvor man finder dem i skovlysninger eller engområder uden stående vand - så de skal nok klare sig i det danske klima.

Aksene dannes i sensommeren og bliver fyldigere, blødere og mere lådne som efteråret skrider frem. I løbet af januar-februar må de dog give fortabt og klappe sammen under vægten af den våde, danske vinter.
I april måned skæres den visne top ned - og en ny vækstsæson kan begynde med friske grønne strå - og med nye lampepudsere fra september, lige i tide til julerengøringen…Eller blot til glæde i haver og vaser og fuglemaver.



Japansk Skovgræs

Hakonechloa macra

Hakonechloa macra

Den japanske skovgræs plantes sjældent for sine frøstande, men for sin enestående vækstform og sine flotte høstfarver. Buk dig alligevel en gang og kig!
Frøstandene er værd at bøje sig efter. Som fine, små dun sidder de tæt mellem stråene.

Dunene dannes i eftersommeren, mens græsset stadig står med sin karakteristiske tætte tueform. Først når frosten har været der og tørret græssets blade, bemærker man frøstandene. Får de lov at sidde vinteren igennem, giver de lethed og ynde til græssets tue.
Japansk skovgræs findes i en del navnesorter med varierende bladfarver: Fra hvidstribet over ren grøn, til forskellige varianter af gulstribet og til den rent gule ‘Sunflare’ hvis bladspidser om efteråret bliver bronzerøde.
Alle Japansk skovgræs får fine efterårsfarver - en flot kontrast til de små dunede frøstande.

Plant skovgræsset som kant på et skyggebed, brug dem enkeltvis eller gruppevis i den vekslende skygge under træerne, hvor de elsker at vokse - eller lad et enkelt eksemplar få lov at brillere i krukken på husets nordside.
Den visne top klippes tilbage sidst i marts eller først i april. Indtil da, har de nye skudanlæg brug for den som “vinterdyne”.



Fjergræs

Stipa-arter

Stipa tenuissima ‘Pony Tails’

En blond, touperet hestehale svajer i vinden blandt blomsterne.….eller?
Nej, det er den lille fjergræs, der har slået håret ud!

Hjemmehørende i Mexico, er fjergræs ikke så meget for hårde, kolde og våde vintre - så giv den en lys og beskyttet plads på veldrænet jord, hvis vi også vil dyrke blonde hestehaler i haven. Og det vil vi gerne!
Fjergræs starter væksten dejligt sent om foråret, så der er masser af plads til at nyde de tidlige forårsløg, før fjergræssen begynder sin vækst. Den er dog værd at vente på: de yndigste, tyndeste og mest lysegrønne strå danner en yndefuld tue, der dirrer for den mindste brise.

Når vi går ind i den varme eftersommer, er fjergræssens “hår” blevet bleget af sommersolen til den fine, lyse sky, som fangede blikket: en blond skønhed midt i din have!

Er der plads í haven, kan du med fordel overveje også at invitere den lille fjergræs’ to “storesøstre” - sølvaks og kæmpefjergræs.
Begge har de samme flagrende, blonde lokker som deres sarte “lillesøster”, men er noget mere hårdføre…og langt højere.
Kæmpefjergræs er en skønhed, som er til at få øje på. Med sine næsten 2 meter i højden skaber den opsigt, hvor den får lov til at fylde. Sølvaks er mere moderat, omkring 100 cm.



Blåtop

Molinia caerulea

Molinia ‘Moorhexe’

Hjemmehørende arter er sjældnere set blandt de græsser, som har højdepunkt i efterår og vinter. Blåtoppen er undtagelsen. I sin vilde form er den kendt fra mager, fugtig bund, hvor de tætte tuer kan stå tæt sammen på store arealer.

Med diskret charme og mørke, næsten blåsorte aks i tæt, kræmmerhusformet vækst, er den en kærkommen, let dyrkelig og fuldt ud hårdfør kontrast til de mange lysere aks fra græsfamiliens øvrige medlemmer. Ikke nok med dét: der kommer også flotte, gyldne høstfarver, når nætterne bliver kolde.
Kræmmerhuset af smalle aks står flot vinteren igennem til vi skærer toppen tilbage om foråret - og straks er blåtoppen klar igen.
Den tætte tue af blågrønt græs er nemlig “oppe og igang” om foråret.

Med sin stabilt tueformede vækst uden udløbere, er blåtoppen oplagt i mindre krukker - men giv den en chance i større beplantninger mellem stauder eller små roser: de bliver hvor de er og fremhæver deres naboplanters mere prangende blomster.



Pampasgræs

Cortaderia selloana

Cortaderia sellonana ‘Pumila’

Ingen, der har set en ældre, veletableret pampasgræs stå med en skov af perfekt udfoldede “støvekoste” glemmer synet.
Pampasgræssen er prydgræssernes konge - og kræver, som alle majestæter, en vis særbehandling.
Pampasgræssen er i Danmark på eller over sin nordgrænse, så selv om det er fristende at sætte den i en krukke, så den rigtigt kan stå med sine hvide eller rosabeige fjerkoste og det kraftige vintergrønne løv - så giv den istedet en plads i et af havens bede, hvor den ikke “fryser fødderne” som i en krukke.

En en solrig vokseplads i læ og på veldrænet bund - så er pampasgræssen glad.
Især i de første vintre vil den sætte stor pris på en let grandækning fra januar til april. De vintergrønne blade kan svides af en stærk og kold vintersol, og det kan koste en ung pampasgræs livet.
_________________________________________________________________________

Blev du inspireret? 

Måske du har lyst at se nærmere på nogle af de tidligere blomstrende græsser også?
I artiklen her kan du læse om de dejlige græsser, som topper om sommeren.
Græsser som topper om sommeren