Vil du bestemme hækkens nøjagtige højde, bredde og form, så skal du helt afgjort have en klippet hæk. Klipning er også den eneste måde, du har til at opnå det helt stringente udtryk.
Klipning kan gøre meget, men plantens natur kan ikke undertrykkes for evigt - så du kan gøre det nemmere for dig selv, ved at vælge en hæk, som naturligt vokser på en måde, der passer til hækkens formål.
Thuja 'Smaragd' som uklippet hæk.
Skal hækken være rigtig høj og samtidigt smal, skal du se på hækplanter, der naturligt vokser med en eller få gennemgående stammer og formår at danne tæt nyvækst, selv ganske tæt på hovedstammerne.
Hjælp hækken til størst mulig stabilitet, ved at klippe den, så den er bredest ved jorden og bliver smallere jo længere du kommer op - nøjagtigt som den form, thuja naturligt har.
Den høje thujahæk bærer næsten skabelonen til den færdige hæk i sig selv.
De andre må vi nødvendigvis klippe, hvis de skal bevare den ideelle silhouet.
Planter egnet til høje, slanke hække:
Gør det knapt så meget med bredden, bare hækken kommer deropad, og gerne i en fart, udvides valgmulighederne væsentligt. Flere af de nedenstående hække vil endda blomstre ganske rigt, selv som klippet hæk, blot de ikke klippes for smalle.
Blomstringen er nemlig bedst på gamle grene - og klipper man i een uendelighed, for at holde hækken smal, så er er ikke mange gamle grene at bære blomster på, men masser af nye, lange skud i stedet.
Planter egnet til høje, brede hække
sølvrøn
bambus
syren
mirabel
bærmispel
lind
sitkagran
naur
tjørn
kirsebærkornel
Kirsebærlaurbær som klippet hæk
Er du et tålmodigt menneske, kan du også sagtens få en rigtig høj og tæt hæk af både taks, buksbom og kirsebærlaurbær, som alle kan nå betragtelige højder, hvis blot de får tid og plads.
Vi har alle set de enorme eksemplarer i gamle tilgroede villahaver, hvor de engang så små prydbuske nu er store som træer og året rundt står mørkegrønne og tætte.
Sådan kan de naturligvis også blive som hække, hvis du har tid til at vente. De har dejligt stive grene og tåler fint et snetryk, selv som høje hække.
Men hvis du hurtigt har brug for privatliv med en 3-4 meter høj hæk, er de ikke det oplagte valg.
Kombinationshæk med "bar mave" - i bunden buksbom, øverst lind
En kombinationshæk af f.eks. smalt klippet bøg, avnbøg eller lind med en indre hæk af de langsommere voksende stedsegrønne kan mange steder være en fremragende løsning.
I takt med at den stedsegrønne hæk vokser til, kan man opstamme den løvfældende hæk, så den kommer “på ben” og ikke trykker den stedsegrønne. På samme måde kan man redde en gammel hæk, som er blevet bar forneden, ved at plante ny, skyggetålende hæk foran “de bare ben”.
En hæk på ben, er også en hæk!
Fandt du løsningen? Ellers spørg gartnerne.
Vi har masser af ideer til en hæk, der sikrer dig læ og privatliv - også hvor udfordringerne er store og naboerne nysgerrige!
Naur som klippet hæk - ugiftig for heste