Helle for Helleborus

Juleroser, påskeklokker, nyserod - alle er medlemmer af den selvsamme familie - Helleborusfamilien - og trives derfor under tilnærmelsesvis de samme vilkår: Jorden skal være kalkrig og veldrænet, så lad være at “forkæle” julerosen med spagnum, men giv den en muldrig og let skovbundsagtig jord, langt væk fra surbundsbedet - og meget gerne med en lille let skygge!
Hele Helleborusfamilien har nemlig mere eller mindre grønne blade over jorden året rundt og de risikerer svidninger, hvis de står i direkte sol.
Undertiden klipper vi mennesker endda bladene af, når blomsterknopperne viser sig, for bedre at kunne følge blomsternes udvikling - og i så fald er det blomsterne, der kan lide skade på en udsat plads.

Har du en dejlig, halvskygget plads i haven, er det derfor oplagt at invitere nogle af de mange medlemmer af familien en tur ind i haven, hvor de kan give liv og farve på et tidspunkt af året, hvor der ikke er så meget andet i blomst.

“En rose så jeg skyde, op af den frosne jord” 

Sådan synger vi i julen - og der er naturligvis ikke tale om en “rigtig” rose, men om julerosen. Og selv juleroserne er der ikke altid lige til julen, med mindre man har “snydt” og købt dem i blomst i supermarkedet.
I haverne er pladsen ofte ikke helt så beskyttet som i planteskolernes drivhuse og skyggehaller, så havens juleroser holder ofte lidt på pragten og når ikke altid at at blomstre i juledagene. Vil du alligevel gøre forsøget, anbefales at starte med Julerosen ‘Praecox’.

'Praecox' betyder "den første" eller "den der er foran de andre" og etablerede planter i haven, når da også oftest at have udsprungne blomster til jul - og flere uger før, kan man følge de hvide knoppers udvikling mellem de vintergrønne blade.

'Praecox' har over tiden fået afkom, hvoraf nye sorter udvælges, f.eks. den storblomstrende ‘Christmas Carol’ og dens søstersort ‘Advent Star’ der bærer flere blomster på samme stilk.

Påskeklokker og fastelavnsroser

De “røde juleroser” er teknisk set ikke ægte juleroser, men påskeklokker - eller som de kaldes i engelsktalende lande: Lenten Roses - fastelavnsroser. De blomstrer ikke før fastelavn og bliver ved til efter påske, så begge navne er for så vidt meningsfulde.

Påskeklokkerne tilhører orientalis-, abchasicus- og andre undergrupper i julerosefamilien og det kan være endog meget svært at afgøre det nøjagtigere slægtskab, da undergrupperne kan formere sig indbyrdes og danne artshybrider - et fænomen som gartnere verden over har været hurtige til at udnytte, hvorved der er opstået mange smukke sorter.
Også her i Danmark har Majlands Stauder været opmærksomme og har markedsført ‘Majland Black’ med de næsten sorte blomster.


Påskeklokker er noget af det smukkeste, du kan have i din forårshave og netop fordi de så gerne danner hybrider, kan du få et utal af varianter i din egen have, både når du køber de såkaldte Mix-sorter eller Nuance-sorter - men også (og især) når du lader dem så sig selv i haven.
Blomsterne kan være ensfarvede, graduerede fra mørk midte og til lys rand, eller de kan have fregner. Nogle er enkelte, andre er dobbelte - eller halvdobbelte med en fin blondekrave i midten, bestående af forstørrede honninggemmer.

Bien og blomsten

Fordi humlebierne er så begejstrede for helleborus, ser man mange fine, grønne, stjerneformede frøkapsler efter endt blomstring. Men så bliver de tørre og brune og kedelige og vi tænker ikke mere over dem, for NU blomstrer alt det andet i haven jo.

Men frøene spirer i al ubemærkethed mellem brostenene, under buskene og hvor de ellers kan finde plads - eller hvor havens myrer har lagt dem. De små frø har små næringsholdige "vedhæng" som myrerne gerne spiser - og herefter lader de frøene ligge. Er forholdene gode for helleborus, hvor de faldt - ja, så gror de!

Bemærk de små, læderagtige frøplanter, når du luger. Flyt dem hen et sted, hvor de får lov at udvikle sig, for der kan gå op til tre år før de blomstrer og du kan se hvad du har vundet i helleboruslotteriet. For der er meget ofte flot gevinst. De såkaldte ballardiae-typer er opstået i en have, hvor en ældre dame gennem årtier lod sine påskeklokker og juleroser selvså og blot sorterede de mindre interessante fra over tid.
Et mere målrettet arbejde på helleborusfronten blev udført af gartneren Eric Smith, der som den første fik dannet artshybrider mellem den almindelige julerose og de noget mindre kendte grønne juleroser (fra undergrupperne -sternii, -argutifolius og -lividus).

Har du mulighed for at købe nogle af de smukke ballardiae eller ericsmithii-hybrider er det med at slå til. De sælges ofte i ganske begrænset antal og er afgjort ikke billige - men er altid pengene værd.

Den stakkels nyserod

Helleborus foetidus har fået det meget lidt charmerende danske navn “stinkende nyserod” hvilket i noget omfang afholder haveejeren fra at investere i den, for hvem vil dog have sådan en lugtebørge i sin have?Navnet er dog helt ufortjent, da Nyseroden nok har en ganske karakteristisk duft fra de grønne blade, men der er ikke tale om at de er ubehagelige haveplanter, tvært imod er de ualmindeligt dekorative med deres fligede blade i tæt roset og kraftige stive stilke, der bærer hele buketter af blomster højt over bladene.
Blomsterne på nyseroden er altid grønne, om det så er lindegrøn, chartreusegrøn, limegrøn eller lys blågrøn med et næsten metallisk skær.

Det mest afvigende de kan kaste sig ud i rent farvemæssigt, er en lille, tynd rød “læbestift” på randen af kronbladene. Den sort, der hedder Wester Flisk, udviser netop denne smalle røde rand, men det kan også opstå spontant hos frøplanter i din egen have. De mange blomster sidder samlet i store stande, som buketter på een kraftig stilk, og blomsterne søges i høj grad af humlebier - især dronningerne, som lige er kommet ud af vinterhi - sultne og vrantne efter en lang vinter uden føde, er begejstrede for nyseroden, så vel som for de øvrige medlemmer af julerosefamilien.
Nyseroden lever kort, men er til gengæld meget villig til at så sig selv, så du kan bevare bestanden i haven - og måske endda have lidt ekstra at forære væk af.

På pletten

Når du planter dine dejlige helleborus, skal du med andre ord blot huske det gode dræn og den kalkholdige jord…og ikke at plante for dybt. 
Lad planterne stå i samme dybde, som de gjorde i salgspotterne: når rodhalsen står lidt højt i jorden, så mindskes risikoen nemlig for de små angreb af julerosebladplet, som familien kan være lidt modtagelige for.

Alle deciderede juleroser, både den rene art og en del af hybriderne - men mærkeligt nok ikke nyseroden - kan rammes af julerosebladplet, der som navnet siger, giver kedelige brune pletter på de grønne blade.
En plante i god trivsel skades ikke af en enkelt plet eller ti - men en plante der i forvejen er på gravens rand, kan tippes ud over kanten og gå til ved et kraftigt angreb.
Den bedste kur er derfor forebyggelse i form af korrekt placering i haven, så du slipper for "skønhedspletter".
Skulle der alligevel komme en enkelt plet, så må du være “på pletten” med saksen og fjerne det formastelige blad, inden det smitter andre blade. Det er hurtigt gjort og har stor effekt.

Helle for helleborus

Så helle for helleborus! Uanset om du ønsker dig snehvide juleroser, enkelte eller dobbelte påskeklokker i alverdens nuancer - eller rent grønne blomster - så findes der en helleborus til dig og din have.
Har du spørgsmål til helleborus - eller ønsker gode forslag til plantesammensætninger, så du har et helårskønt bed, også når sæsonen for juleroser, nyserod, påskeklokker og "fastelavnsroser" er overstået, så husk at du altid kan skrive til gartnerne og få masser af gode, grønne og gratis råd!