Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hold af hosta - planten med de mange kvaliteter!

Hosta er uden tvivl skyggebedets dronninger med deres mange forskellige bladfarver og former, som supplerer hinanden så smukt, men de kan også være fremragende kontrastplanter til stauder med mindre og finere blade- eller de kan være solister i en velplaceret krukke på et skyggefuldt sted - måske ved den nordvendte indgangsdør eller i hjørnet ved garagen, som solen aldrig rammer?


Hosta kommer til hjælp

Hosta er hårdføre og let dyrkelige og kan stå uforstyrret på det samme sted i mange år - og så tåler de skygge. Ikke bare tåler de skygge, men med meget få undtagelser så knuselsker hostaerne skyggen, og de trives og lyser op på steder, hvor der nok kan være brug for farver. Som en særlig egenskab ved hosta, vokser de også fremragende på områder med luftforurening, hvor deres store blade bidrager til at fastholde forureningspartikler.

I bekæmpelsen af ukrudt på svært tilgængelige steder i skygge, er hosta dine hjælpere: Når først de breder deres store og smukke blade ud, har ukrudtet ikke en chance.Plant i rengjort jord, så ukrudtet ikke har et uretfærdigt forspring og nyd så de mange nuancer af grønt, blågrønt, grågrønt, gult og hvidt, når hosta slår sig løs på området.
Små, tidlige forårsløg kan godt nå at leve deres korte forårsliv og lyse op med glad blomstring i området mellem hosta, inden der bliver “lukket og slukket” i maj, når hosta vågner og krokus, vintergæk, erantis og snepryd går til ro indtil næste forår.


Spis hosta!

Hosta tilhører aspargesfamilien, hvilket ikke umiddelbart er indlysende, når man sammenligner hostaernes håndstore, tallerkenstore og sågar serveringsfad-store blade med aspargesplanternes slørlette toppe.Ser man på aspargesplanternes små ubetydelige grønhvide blomster under lup,kan man måske med god fantasi godt genkende en miniature af hostaernes store, dybe klokkeformede hvide eller violette blomster, ligesom begge planters rødder er “søstjerner” med et lille fast vækstpunkt som søstjernens krop i midten mellem røddernes “arme”.
Ligheden stopper dog ikke ved udseendet - for hosta er ligesom asparges en spiselig delikatesse i foråret.


Før de nye skud folder sig ud til blade, men stadig er tæt sammenrullede som små grønne cigarer - eller grønne istapper - kan de tilberedes og spises nøjagtigt som aspargesplantens unge skud kan. I Japan kendes hostaskud som “urui” og serveres blandt andet lynstegt, dampet eller dyppet i dej og friturestegt. Udfoldede blade er også spiselige, men bedst som tilberedte, da fuldt udviklede blade er knapt så sprøde som de unge, sammenrullede skud. Nogle typer af hosta får en let bitter smag, når bladene er fuldt udviklede - så du må prøve dig frem.

Når de mange blomster springer ud i eftersommeren - en del af dem endda med den dejligste duft -  udgør de også et spiseligt bidrag til salatskålen, grillen eller anden anvendelse i køkkenhaven - både hele stilke med uudfoldede blomsterknopper og udfoldede enkeltblomster…hvis altså du nænner det.
 



Humlebier kan også lide hosta

Gennem hele august og september er der en summen og brummen omkring hostablomsterne, når tykke humlebier aser og maser for at nå ind til den gode mad  i form af nektar, der gemmer sig i dybet af blomsternes tragte. Også de gule pollenkorn på planternes lange, lyse støvdragere har interesse som fødevare, hvis man er en bi, men hostablomsterne besøges primært fordi de indeholder så meget nektar.


Trækker du en nyudsprunget blomst af stilken uden bægerblade på, kan du selv smage: sug nektaren ud af blomstens tynde ende, som af et sugerør. Forestil dig så, hvor stort et måltid den lille dråbe ville være, hvis du var en humlebi - eller en anden bi.
For ikke kun humlebierne besøger hostaens blomster, selvom de udgør tæt på 70% af “middagsgæsterne” viste et stort forsøg, som løb over to år i den botaniske have ved Lublin universitetet.
Hosta er ikke hjemmehørende i Danmark, men indført fra nordvestlige områder af Asien.
Ikke desto mindre gør planterne bevisligt nytte som efterårs-restauranter for humlebier med deres dejligt langvarige og sene blomstring. Danske haver er beklageligt fattige på nektarplanter i eftersommeren - det råder hosta bod på.


Efter blomstringen

Efter blomstring kommer frøstande - i hvert fald når bierne har været der - og således også for hosta. Frøstandene er først grønne og saftige - og ligesom resten af planten, kan du også spise dem. Lader du frøstandene stå, bliver de tørre og brune og træagtige. De står tilbage, ranke som lys, når hostaernes store blade gulner i oktober og forsvinder ved den første rigtigt hårde frost. Til slut revner frøkapslerne og afslører mange små frø, som havens småfugle gerne spiser i løbet af vinteren.

Har du lyst, kan du også så nogle af frøene i haven: måske der kommer en ny, spændende hosta hos dig?

Det har mange gartnere og forædlere gjort, hvilket er årsagen til, at der er SÅ mange spændende sorter i handlen - mange hundrede, lige fra de bittesmå ‘Blue Mouse Ears’ og resten af “muse-serien” og op til kæmpestore Empress Wu, der bliver over 130 cm. høj og har blade som bradepander, ligesom der er hosta i handlen med alle mulige spændende bladformer, bladfarver og bladtegninger.

Men bliv ikke overrasket, hvis dine nye hosta slet ikke har tegninger på bladene eller på ingen måde er bare den mindste smule interessant at se på.

Ikke alle børn ligner jo moderen - og ikke alle smukke mødre får smukke børn. Heller ikke hos hosta.


Ikke farvel, men på gensyn

Når nætterne bliver kolde i oktober, pakker hosta sammen.
 Alle næringsstofferne i de store blade trækkes ud og opmagasineres i roden. Bladene mister den grønne farve og får i stedet gyldne høstfarver, indtil den første rigtigt hårde nattefrost forvandler de gyldne blade til en farveløs dynge på jorden, som beskytter de nye knopper, der overvintrer lige under jordoverfladen - klar til start. Vi ses næste år i maj!

Fik du også lyst at beplante havens mere skyggefulde områder med dejlige hosta? 
Se hele sortimentet her