Sommerfuglene svimler om den smukke busk og fylder haven med liv. Læs alt hvad der er værd at vide om den skønne sommerfuglebusk.
Alle kender de smukke sommerfuglebuske, som med deres lange blomsterstande og små blomster i kraftige farver, tiltrækker sommerfugle og andre nektarelskende insekter i massevis.
Sommerfuglebusk, eller Buddleia davidii, findes i mange forskellige sorter, hvoraf nogle bliver meget høje og brede, mens andre er små og kompakte og derfor kan plantes i krukker, eller i mindre bede.
Du kan se hele udvalget af sommerfuglebuske og andre prydbuske her.
Busken er i sin oprindelige form hjemmehørende i Kina, hvorfra den blev hjembragt i 1800-tallet. Oprindeligt var sommerfuglebusken en meget høj busk med purpurlilla blomster, men siden da findes den smukke busk i mange forskellige sorter - og hvert år kommer der nye til.
De klassiske middelkraftige sorter kom på markedet i 1960’erne. Det er sorter som 'Black Knight' 'Royal Red', 'Pink Delight' og 'White Profusion'. Selvom det er gamle varianter beholder de deres popularitet år efter år i de danske haver.
De klassiske sorter er længelevende, passer størrelsesmæssigt i de fleste villahaver og har desuden lange, velfarvede og velduftende blomster i klare farver.
I samme liga som ovenstående er sorterne 'Border Beauty' og 'Empire Blue'. De føjer flere nuancer til paletten af farver - ‘Border Beauty’ med ekstremt store og tykke blomster i en lilla nuance, som minder om både lavendel og syrén - og ‘Empire Blue’ med slankere aks i en meget ren blå, næsten uden violette nuancer.
En nyere sort blandt de højere sorter, som omgående har vundet stor popularitet, er den farveskiftende 'Flower Power' , hvis blomster veksler mellem orange, rust og flere violette nuancer. Smuk og særpræget - og naturligvis elsket af sommerfuglene!
Er pladsen ikke til de store sommerfuglebuske, må vi rette øjnene mod de mindre sorter - eller de helt bittesmå.
Nanhoe- hybriderne er kendetegnet ved en fin og spinkel forgrening med små, smalle blade og lette, tynde blomsteraks i stor mængde over en lang periode. Nanhoe-hybriderne findes i tre dejlige sorter, hver med sin farve: Blå, hvid og en dejlig purpurviolet
Blandt de nyere sorter af begrænset størrelse, er det især værd at bemærke serien af “Miss” fra Proven Winners og andre fine sorter fra Walters Garten. Alle er flot forgrenede lave sorter, med helt ekstremt lang blomstringstid. Her kan du vælge og vrage mellem flere farver
De helt små sommerfuglebuske er et kapitel for sig selv. Slet ikke til at stå for med deres tætte, kompakte og næsten kugleformede vækst - perfekt i krukker eller i de helt små haver: Summer Lounge
Sommerfuglebusken elsker sol og varme. Placer den derfor i læ, på en lys plads - og gerne et sted, hvor du jævnligt passerer forbi, så du kan nyde synet af planten i fuldt flor og indsnuse den delikate duft fra de utallige små blomster.
Sommerfuglebusken vokser i enhver veldrænet jord, også på de lettere og mere magre, sandede jorde - men kvitterer altid for jordforbedring
Sommerfuglebuske leveres i potter. Nedenfor finder du en vejledning til plantning af busken.
Sommerfuglebusken blomstrer på unge skud, og knopperne dannes omkring midsommer, for derefter at folde sig ud og stå i fuldt flor fra sidst i juli. Hovedblomstringen ligger i august-september, men kan fortsætte meget længere, hvis du udfører en sommerbeskæring
Da sommerfuglebusken blomstrer på årets nye skud, og har tilbøjelighed til at blive bar forneden, beskærer man i reglen sine sommerfuglebuske efter risikoen for hård nattefrost er overstået, men inden den nye vækst for alvor går i gang.
Unge planter skæres helt ned til 25-30 cm. Ældre buske får ofte lov at beholde lidt mere - op mod 40 cm. Store gamle planter, som måske ikke er blevet beskåret i mange år, kan forynges over en periode på tre år:
Du kan få det ved at udføre en sommerbeskæring, hvor du klipper sommerfuglebuskens blomsterstande af, når den nederste tredjedel er afblomstret. Det får planten til at danne nye blomster fra sideskud igen og igen, indtil nattekulde endelig sætter en stopper for udviklingen sidst i oktober.
Sommerfuglebusken er en nøjsom plante, som ofte klarer sig forbavsende fint uden gødning. Gødningen giver dog en kraftigere vækst, bedre farvet løv og flere kræfter til at sætte blomster. Vælge en organisk havegødning og gød i maj - og igen i juni.
De store og de mellemstore sommerfuglebuske kræver ingen vinterdækning, med mindre de står på en ekstremt udsat plads. Skulle de fryse toppen lidt, gør det ikke noget: vi skærer dem alligevel tilbage til foråret. De små, d erimod, har ikke så meget at fryse af, så de bør have en lille vinterbeskyttelse i form af grangrene, som stikkes på kryds og tværs mellem grenene, og dermed danner læ og skygger en anelse.
Sommerfuglebuske i krukker, bør overvintres et beskyttet sted, hvor temperaturen er kølig og så konstant som muligt. Rødderne i potten kan skades af gentagne gange at bundfryse og tø.
Som navnet antyder kan du roligt regne med et væld af sommerfugle i haven, når du anskaffer dig en sommerfuglebusk.
Insekter der tiltrækkes af sommerfuglebusk er blandt andet: sommerfugle, nat- og aftensværmere, honningbier og svirrefluer.