Vild med verbena

Verbena er ikke bare en af sensommerens smukkeste stauder - den er også en ren magnet for sommerfugle, bier og andre små flyvende, summende væsner, der gerne vil have et godt og nærende efterårsmåltid inden vinteren sætter ind.

Verbena kaldes også jernurt. De senere år har især kæmpejernurt, men også lægejernurt og spydjernurt fundet vej til de danske haver.
De har alle verbenaens karakteristika: de firkantede stængler og masser af bittesmå violette, lilla eller pink blomster som sidder mange samlet i aflange eller runde stande.

Før i tiden så man især de storblomstrende, lave, pudedannende typer af jernurt, som oprindeligt stammer fra Peru og som glimrer ved deres farvestrålende blomster, der dufter sødt, især om aftenen. De er naturligvis ikke hårdføre og blev derfor primært anvendt som sommerblomster i ampler, krukker og altankasser, hvor de “store” verbena også finder vej ud i havens bede og fylder dem med blomsterglæde lige til frosten kommer i oktober.

Hvilken verbena skal glæde dig og alle din haves insekter?

Verbena bonariensis

De mandshøje kæmpeverbena vækker berettiget opsigt med deres lange blomstring og lette, næsten “svævende” udseende, der løfter enhver beplantning og tiltrækker et mylder af sommerfugle, bier og svirrefluer.

Kæmpeverbena er en såkaldt “kortlivet staude” som i Danmark er på sin nordgrænse. I bede med lun og veldrænet jord går det ofte meget godt med overvintringen, men i krukker får rødderne det ofte for koldt  om vinteren. 

Men kæmpeverbena har også råd for dét: De kan så sig selv og du kan på den måde altid have den yndefulde kæmpe i haven.
De unge planter kendes nemt på deres firkantede stængler og kan uden problemer flyttes, hvis de er spiret på et uhensigtsmæssigt sted.

Verbena ‘Lollipop’

Kæmpeverbena har været så elskværdig at få en “lillesøster” - en dejlig dværgform ved navn ‘Lollipop’ som sjældent bliver højere end 60-80 cm. og har en flot og velforgrenet vækst. Ideel hvor vi ikke ønsker de helt kæmpestore planter - f.eks. i krukker på blæsende områder, som væltes af vinden, hvis de bliver for toptunge.

Læge-Jernurt ‘Bampton’

'Bampton' er en dejlig form af den oprindelige, vilde jernurt.
Med de rosalilla blomster i fin kontrast til næsten sorte stilke og meget mørke, fligede blade, vækker den opsigt overalt, både som krukkeplante og i bedene mellem lyse græsser eller blege roser.

Den moderate højde på 60-80 cm. og de stive, forgrenede stængler gør at der absolut ingen opbinding kræves, heller ikke i krukker. Veludviklede planter bliver brede i toppen: som en sky af lillarosa på sort baggrund.

Verbena hastata

Modsat kæmpeverbena, er spydjernurt længelevende og fuldt ud tilstrækkeligt hårdfør til at vokse og trives år efter år under danske forhold og giver masser af føde til nytteinsekter - både sommerfugle, natsværmere, bier og svirrefluer søger med begejstring de mange små blomster gennem hele den lange blomstring fra juli til og med september.
Foruden den rene art, findes også en sort med rosa blomster og en med hvide - den hvide er dog relativt sjælden i handlen.
Bemærk de mørke stilke og bægerblade, der giver fin kontrast til de mange små blomster. Også afblomstrede stande er mørke og holder sig dekorative til langt ud på vinteren både i haven og i vaserne.

Hvor skal de gro og hvornår kan vi plante?

Som udgangspunkt er verbena i alle dens afskygninger en lyselskende plante, som også foretrækker en veldrænet jord.

Etablerede planter af spyd-jernurt (Verbena hastata) tåler endda både nogen tørke og lidt let skygge, hvis det skal være. Til gengæld blomstrer de ikke helt så længe og så spektakulært som kæmpejernurt og lægejernurt - men i de tre måneder, hvor de blomstrer, er de nøjagtigt lige så “omsværmede” som deres slægtninge.

Kæmpeverbena og lægeverbena kan plantes i krukker og bede, når risikoen for hård nattefrost er ved at være overstået. 

Spydjernurt er noget mindre sart og kan derfor plantes året rundt, så længe jorden er frostfri, og der ikke er dagfrost.
I vinterperioden står planten uden top, men er roden først plantet, er den klar til at skyde ny top med blade og blomster, så snart foråret kommer med varmen.

Nem at passe

De høje typer af jernurt som plantes i havens bede, behøver meget sjældent anden næring end den, der allerede findes i havejorden takket være mikroorganismers omsætning af vissent plantemateriale.

Planter du derimod i krukker og kummer, vil jernurter med deres kraftige vækst og lange blomstringstid have glæde af gødning, enten i form af flydende gødning i vandingsvandet, eller med depotgødning, der blandes i jorden.

Planter i kummer og krukker er afhængig af regelmæssig vanding, da de både vokser hurtigt og har en lang blomstringsperiode. Planter i bede kan i højere grad passe sig selv, men tænk alligevel på dem, især i etableringsperioden. En velpasset plante, som ikke mangler vand og næring, præsterer bedst.

På med vinterjakken

Kæmpejernurt og dens dværgform 'Lollipop' er hjemmehørende under varmere himmelstrøg end vore, og derfor ikke fuldstændig vinterhårdføre i Danmark.

Ønsker du at gøre forsøget med at overvintre dem, efter at de sommeren igennem har prydet dine krukker, da må du flytte krukkerne til et lyst, men frostfrit sted. Dine verbena må ikke få for meget vand vinteren igennem, men hellere holdes til den let tørre side, uden dog at blive bundtørre.

I bedene, blandt roser eller andre stauder, anbefales vinterdækning med gran, som først fjernes til foråret, når risikoen for nattefrost er væk.

Læge-jernurt er mere hårdfør - og spyd-jernurt endnu mere, især som udplantet i bede, så dér er der sjældent brug for særbehandling. 

Når foråret kommer, sætter den en frisk, grøn top - og fra juli står den igen glad med sine mange små rosa, violette eller mørkeblå blomster samlet i de små spidse blomsterstande. 

Har du dem derimod i krukker, må du tage lidt vinterhensyn og flytte krukkerne til en mindre udsat placering, for at forhindre gentagen bundfrysning. Læs mere her om vinterbeskyttelse