Haven i maj

Maj er fuld af lys, livskraft og glæde. Fuld af tulipaner og humlebier, rabarber og blommeblomster. Men også af utålmodighed!
I haven er den selvsåede rucola og de første radiser klar til høst, og ærterne i drivtunnelen er vokset til 10 cm. Markerne er gule af raps, akelejerne og syrenerne blomstrer, og det er svært ikke at være svært fornøjet, når man ser ud over helheden.
Hvad skal vi lave i Maj, når vi er færdige med at glæde os over at foråret nu ENDELIG er kommet?

Væk med skidtet, mens det er småt

Ukrudt pibler op alle steder, hvor der er det mindste stykke bar jord. I køkkenhaven er det nemt at køre jorden igennem med en hakke, der skærer de små ukrudtsspirer over lige under jordoverfladen. Skal du ind mellem små, nye gulerødder eller lignende, må du på knæ med håndhakken.

Flerårigt ukrudt i etablerede staude eller mellem prydbuske og roser klares ved at løsne jorden med en håndgreb eller en lugegaffel og forsigtigt trække de unge ukrudtsplanter op. Har du skvalderkål, snerle eller andre plagsomme flerårige ukrudtsplanter, kan du med lugegaflen "forfølge" de lange lyse rødder og pille dem op, uden at beskadige de etablerede planter.

Når jorden er ren, kan du plante eller så noget af det du hellere vil se på end ukrudt!

Plant løs, men husk at vande

Du kan plante alle pottegroede buske, stauder og træer året rundt, når blot jorden er til at arbejde med.
Pak altid dine planter ud, så snart du modtager dem - selv om vi vander dem op inden forsendelse, kan de godt trænge efter turen med fragtmanden.
Vand dem godt igennem og sæt dem på et skyggefuldt sted til du skal plante.
Lad gerne planterne trække vand i en spand, før du planter, så at potteklumpen er mættet af væde, og planten saftspændt helt ud i de yderste blade.
Vand også plantehullet godt op før du planter og træd til slut jorden let til omkring den nye plante, så der ikke er store luftlommer omkring rødderne.

Nu, hvor varmen kommer, skal du blot sørge for, at alle de nye, dejlige planter ikke mangler vand - og ikke kommer til det i løbet af sommeren. Hele den første vækstsæson, skal du hjælpe dine unge planter, så de ikke bliver tørre - heller ikke når du er på weekend - eller på sommerferie.
Lav en aftale med naboen, så ikke dine nye roser eller det nye staudebed går i stå i væksten eller lider varig skade, fordi du ikke var hjemme til at vande.

Husk også de etablerede planter i Maj: Både frisk blæst, klar forårssol og kolde nætter kræver ekstra vand, hvis ikke planterne skal få svidningsskader på det fine nye løv - eller på de knopper, som står klar til at springe ud.

Skiftehold i køkkenhaven

Salat og spinat er blandt havens tidligste afgrøder og ofte får vi sået for meget og for tæt og pludselig render de i stok for os - så derfor lidt, men tit. Problematikken med store, træede radiser undgåes på samme måde: et nyt, lille hold hver fjortende dag, er bedre end en lang række, som du ikke når at spise dig igennem

Ærter af de moderne sorter er skabt til at modne alle ærter på tilnærmelsesvis samme tidspunkt. Så derfor flere hold - eller flere forskellige sorter med vekslende modningstid.

Det kan være svært at ramme den rigtige såafstand, især afgrøder med små frø komemr ofte til at stå alt for tæt. Så må vi tynde ud og spise hveranden - eller flytte de overskydende planter forsigtigt til et andet voksested. Vand godt og grav den saftspændte lille plante forsigtigt op med en planteske, så du får en god klump rødder med. Vand også det nye plantehul godt op, før du genplanter.

Jordbær med fløde på, det kan vi alle li'

Og NU i maj, skal vi forberede den gode høst!
Jordbærrene blomstrer nemlig i maj - og de skal bruge vand i den kommende tid, for at udvikle bærrene optimalt.
I erhvervet dækker man ofte af med halm under planterne, for at undgå jordsprøjt på bærrene ved vanding eller regn. Det kan du naturligvis også gøre hjemme i haven, eller du kan lægge ukrudtsdug  med det samme resultat.
Er du ikke begejstret ved tanken om at skulle dele de lækre bær med fuglene, kan du beskytte planterne med hvid fiberdug. Det holder fuglene fra at æde dine jordbær, men udgør ikke den samme fare for fuglenes liv, som et net kan gøre.

Pas din plæne - men hvordan?

Skal plænen være den perfekte golfbane, må du slå græsset ofte - og gøde regelmæsigt for at erstatte det tab af biomasse, som græsplanterne lider, når du fjerner den afklippede top.
Fyld ud med plænedress, hvis der er huller i plænen, vand godt og så efter med en god græsblanding, hvor der er "huller" i det grønne tæppe.

Tænker du på miljøet, kan du med fordel lade græsset vokse sig længere - det øger havens biofaktor og glæder de mange smådyr, som har brug for længere strå, blandt andet græsrandøjens larver.
Måske du får lyst at lade en hel stribe stå uklippet - eller omvendt: Blot holde en klippet sti gennem det længere græs? Det kan give en ekstra dimension i haven, når plænen ikke blot er en vandret flade uden afbrydelser.

På sneglejagt!

Allerede nu begynder de første iberiske skovsnegle at dukke op og de æder af vore stauder og af nytteplanterne i køkkenhaven. Det samme gør deres mindre "kollegaer" agersneglene, som er små, gråbrune og husløse snegle, der kan være til lige så stor en plage, som dræbersneglene.
Gå på sneglejagt i morgen- og aftentimerne især i fugtigt vejr og klip de formastelige kræ over med havesaksen, eller hak dem over med en spade. Er der alt alt for mange, kan du som sidste udvej udlægge Ferramol, som indeholder et jernsalt der er farligt for snegle, men ikke for andre organismer i haven. Bemærk dog, at det ikke bare dræber de uønskede snegle, men også havens vinbjergsnegle og lundsnegle - så måske det alligevel var bedre at bevæbne sig med saksen og gå på jagt morgen og aften?

Ak og ve

Desværre viser de sidste vinterskader sig nu også i denne tid: de sommerfuglebuske, som stod med grønne skud i februar, er nu pludseligt tørre i toppen, og de mere sarte hortensiaers knopper er ikke stort bedre. Den stedsegrønne i krukken ved døren er pludselig brun som pap og lige så tør - og hvad sker der i staudebedet? De strunke purpursolhatte og anisisopens spir fra sidste år er nu blot et minde og ikke en eneste spire er der at se endnu!?

Hvad gør vi? Vi fjerner selvfølgelig dødt materiale: er grenene brune og døde under barken, kommer de ikke til live igen - men der kan udmærket være liv i roden på selv den tristeste sommerfuglebusk og får de blot tid, varme, vand og gødning, står de pludselig med sunde skud i en halv meters højde.
Det samme med purpursolhatten og mange af de øvrige sentblomstrende stauder: pludselig en dag er der vækst fra bunden...hvis ikke du allerede den første uge i Maj har mistet tålmodigheden og gravet den stakkels plante op, inden den kom i gang.

Sidste udkald for at afgøre, om spaden skal i brug, er ugen efter grundlovsdag. Er der ikke nyvækst til den tid, er sandsynligheden for succes meget lille. Sker det samme år efter år: at en enkelt sort eller art bare ikke kommer gennem vinteren hos dig, kan du med fordel overveje, hvad du i stedet skal have på netop dette sted. Uanset, hvor gerne vi vil, kan vi ikke tvinge planterne til at trives, hvis ikke de helt lokale mikroforhold er, som planterne vil have det.