Hvor grøn er din have?

X-faktor og Wow-faktor ved de fleste af os hvad er. Men biofaktor? Hvad i alverden er biofaktor?
Et områdes biofaktor er udtryk for størrelsen af den biologiske aktivitet, som foregår på området - primært i form af CO2-optagelsen ved planters fotosyntese.
Fordi biofaktor beregnes med udgangspunkt i planteaktiviteten, bliver biofaktor indirekte også et mål for arealets muligheder for vandoptagelse, for sænkning af temperaturen helt lokalt i sommerperioderne - og flere levesteder til insekter, fugle og mindre pattedyr i haverne.

Et områdes biofaktor siger med andre ord noget meget relevant om, hvor klimavenligt et givent område er og biofaktorberegning benyttes derfor i stigende grad af byplanlæggere, som et værktøj til at forbedre byens eksisterende rum - og ikke mindst ved projektering af nye beboelsesområder.

Du kan også bruge metoden i det små, hjemme i din egen have, når du ønsker at få en bedre, grønnere og mere miljøvenlig have.
Den grønne have er naturligvis først og fremmest til glæde for dig selv - men på det store plan, bliver de mange grønne haver en medvirkende faktor i kampen for et bedre klima, en bedre biodiversitet og et bedre liv for os alle.

Flere planter, færre sten

Kort sagt: Jo flere og større planter du indretter dig med i din have, desto mere klimavenlig bliver den, fordi klimafaktor og bladareal hænger tæt sammen.

En langhåret græsplæne har derfor højere biofaktor end en tætklippet plæne, klatrende planter op ad mure og hegn hæver biofaktoren væsentligt i forhold til en bar mur - og et stort træ har større biofaktor end en lille busk.
Træer hæver biofaktoren på hele det område, deres krone skygger over, så når du planter et lille træ i år, øges havens biofaktor helt automatisk år for år, som træet vokser.

Hverken fliser, skærver eller grus bidrager positivt til havens klimaregnskab – tværtimod: når der ingen planteaktivitet er, er der heller ingen til at bruge vandet, der falder på området, ingen blade til at optage CO2 - og ingenting at komme efter, for alle de organismer, som lever omkring os. 

Hvordan scorer DIN have?

Når byplanlæggere bruger biofaktor til at beregne et nyt boligkvarters eller en lille parks klimavenlighed, er det fordi man i Danmark ønsker at biofaktoren i bymæssige områder, skal være mindst 0,6 - i deciderede midtbyområder, kan der dog dispenseres til en biofaktor på 0,4. Faktoren beregnes både på nybyggeriet og på den forventede udvikling efter ti år, hvor planterne har fået lov at vokse sig store og  grønne -
og CO2-optagende!
Biofaktorskalaen går fra 0-2, hvor 0 gives til arealer med fliser, skærver, asfalt, mursten og tagplader, mens maximumkarakteren 2 gives til arealer med træer. Mellem de to yderpunkter, har vi så havens eller områdets øvrige beplantning - og hvor mange point kan de så få?

Plænen og staudebedene
Tætklippet græs og indkørslens græsarmering: 0,3
Den lidt mere "langhårede" plæne: 0,5
Staudebedene og de højere prydgræsser: 0,5-0,7
Naturgræs eller eng flytter pilen op på 1,0

Buske og træerDe lavere buske, rosenbedet og små hække på under 200 cm: 0,5
Krat, hække og buske på over 200 cm med bunddække giver gode point: 1,5
Havens træer - igen med underplantning - giver topkarakter for hele det område, som træets krone skygger. Hele 2 point.

Vand i havenLAR-bede eller andre ikke-permanent vanddækkede områder: 0,5
Vandhuller, dam eller sø: 1,0

Op ad stolper, ned af vægge - og lidt på taget
Grønne tage med græs eller sedummåtter: 0,5-0,7
Facadebeplanting med f. eks. slyngplanter, frugttræer i espalier eller rankende roser: 0,5

Lette trin til en mere klimavenlig have

Som udgangspunkt er det nemt: Flere grønne planter i haven giver bedre optagelse af CO2, sænker nedsivningshastigheden af nedbør, sænker sommertemperaturerne og giver mange flere levesteder til insekter, fugle og dyr i haven – alt i alt: bedre klima, bedre biodiversitet.

Overvej derfor, om nogle af havens områder med fliser, skærver eller anden fast belægning, kunne omdannes til bede, til plæne eller blot til græsarmering.
 Lad eventuelt græs eller små, lave bundplanter vokse mellem fliser og brosten og danne grønne fuger.
Plant i lag og udnyt, at himlen er gratis: Der kan vokse forårsløg i bunden af staudebedet, og stauder eller andre bunddækkeplanter under havens buske - måske et helt tæppe af anemoner, nøjagtigt som i skoven?

Skyggetålende buske og bunddække under træerne letter lugearbejdet, gavner biodiversiteten og hæver hele områdets biofaktor.
Måske får du endda lyst til at lade en slyngrose eller klematis løbe op i en trækrone - eller vokse langs husets vægge?
Rankende, slyngende planter eller espalierede frugt- og prydtræer hæver biofaktoren for hver kvadratmeter mur der er dækket.

Et græstag eller et sedumtag på garage eller haveskur, ændrer ikke bare bygningens udseende, men forvandler området fra et goldt areal til et lille fristed for insekter og fugle - med en fin forøgelse af biofaktoren.

Blomster er ikke bare blomster

En ting er biofaktoren: Planternes optag af CO2, deres skyggende effekt og planternes binding af forureningspartikler - og de fine mikroklimaer der bliver for alle de små væsner, fugle, insekter og pattedyr.
En anden ting er, at de små dyr også skal have noget at leve af!
Husk på, at kun fertile blomster er til nytte for dyrelivet: Kan insekter ikke komme til blomsternes pollen og nektar, bliver blomsterne udelukkende til fryd for menneskeøjet og ikke til nogen anden form for nytte, ligesom de heller ikke sætter frø eller frugt til fugle og andre smådyr.

Ønsker du at bestemte insekter ikke bare skal kunne spise og bo hos dig, men også kunne yngle, så skal du kigge nærmere på de hjemmehørende planter, snarere end de indførte - og samtidig huske på, hvilke andre krav de ønskede insekter stiller til deres “børnehaver” så deres æg ikke blot kan klækkes, men at afkommet også kan leve og blive flyvedygtigt og yngledygtigt.
Ingen lindesværmere uden lindetræer, ingen citronsommerfugle uden enten vrietorn eller tørst - og ingen blåhatbier uden blåhat.

Vil du vide mere? Spørg gartnerne - vi er fulde af gode, grønne ideer!