Kartofler - køkkenhavens guld

Allerede i slutningen af januar eller starten af februar, kan du lægge kartofler til forspiring.
De skal lægges køligt og lyst, så de kan gro små tykke mørkegrønne og violette spirer inden vi planter dem ud.
Vil du have rigtigt tidlige kartofler, kan du lægge nogle stykker i spande i drivhuset -  eller i de praktiske sække til kartoffeldyrkning.  Skal der dyrkes mange tidlige kartofler må der mere jord til og du kan forberede det kommende jordstykke med et lag mørk kompost og et lag gennemsigtigt plastik for at få hævet jordtemperaturen.

Vælger du en tidlig sort, skal du også starte forspiringen tidligt - og beskytter du unge spirer med fiberdug over bedet, så er der kartofler klar til grundlovsdag....eller måske endda før!

En eller flere sorter?

Tidlige kartofler udvikler sig hurtigt og giver os kartofler til grundlovsdag, hvis vi har forspiret og hvis heldet og vejrguderne er med os - ellers til sankthans.
De tidlige kan udmærket vokse videre til de første pletter af kartoffelskimmel viser sig på bladene. Derefter klipper vi toppen af og kartoflerne stopper med at vokse.

Det vil dog være en sandhed med modifikationer at hævde, at meget tidlige sorter vinder i spisekvalitet ved at få lov at vokse sig meget store, eller ligge meget længe i jorden - så af den grund vil mange haveejere gerne have en sort mere, som kan udvikle sig langsommere og være spiseklare gennem efterår og vinter….og måske en lille “forsøgssort” - bare for sjov? Lilla, marmorerede eller rosa kartofler er en sjov afgrøde og de er ikke sværere at dyrke end de almindelige.

Selv de tidlige kan dog udmærket ligge i jorden til de er spist eller det truer med nattefrost, hvad der end måtte indtræffe først, med mindre du gerne vil bruge bedet til en ny afgrøde. Eller til sommerblomstrende løg og knolde.

Ned med dem!

Når de tidlige kartofler har fede, grønne eller grønviolette spirer og jordtemperaturen er 8- 9 grader, så lægger vi kartoflerne.

Har du ikke været så tidligt ude, at du har forspirede kartofler klar, så fortvivl ikke: De skal nok finde ud af at gro alligevel, når først de er lagt. De kommer lidt senere - men de kommer.

Der er mange måder at dyrke kartofler på - i spande i drivhuset eller på altanen, i højbede og kasser - i rækker på et stort areal - eller i faste bede som aldrig betrædes, men hvert år tilføres et lille lag godt omsat kompost, så jorden er og forbliver blød og lækker og fuld af liv.

I bedene og rækkerne må vi lave render af et spadestiks dybde til kartoflerne.
Kartoflerne lægges i bunden af renden med spirerne opad og 30 cm afstand. I bede, hvor du ikke skal træde, kan du nøjes med en rækkefstand på 40-50 cm.
Læg den opgravede jord mellem rækkerne, så den ikke er i vejen.

Kartoflerne dækkes nu til - men ikke med al den opgravede jord.Brug kun ca ⅓ af den opgravede jord og lad resten ligge mellem rækkerne. Det skal du bruge, når du skal hyppe kartoflerne første gang - altså lægge mere jord i en lille bakke op omkring plantens stængler.

Vejrguderne er medbestemmende om tidspunktet for første hypning, men som tommelfingerregel hypper du, når der er omkring 4-5 synlige blade over jorden.
Kartoflerne dannes nemlig på plantens grønne stilke og bliver selv grønne, hvis de får lys. Derfor lægger vi ekstra jord på omkring stænglerne to gange i løbet af vækstperioden. Grønne kartofler er giftige - selv hvis de kun er grønne på små områder.

Og en dyne på..

Når kartoflerne er lagt, så dækker vi igen bedet med klar plast for at hæve temperaturen lidt. Når planterne er synlige over jorden skiftes folien ud med hvid, vandgennemtrængelig fiberdug, som evt. kan monteres på rammer eller metalbøjler.
Både folien og fiberdugen genbruges fra år til år.

Dyrker du i spande i drivhuset eller på den lune terrasse, giver det ikke så meget mening at dække med hverken fiberdug eller plast. De sorte spande akkumulerer varme og hjælper kartoflerne på vej - og skulle der varsles nattefrost, er det ikke svært at løfte et par spande indenfor på et frostfrit sted for natten.

Nu gror de!

Der er stadig ikke meget farve på køkkenhaverne.Men under jorden er der travlt - og pludselig en dag, kort efter du har lagt de senere sorter af kartofle er miraklet sket! Se engang: kartoflerne i drivhusets spande har grøn top og snart følger havens tidlige kartofler trop!

Når der er 5-6 blade over jorden, hypper vi jord over dem ved at jævne jordvoldene fra lægningen ud - og når de er vokset op gennem dét - så må vi skrabe jord over dem fra arealet mellem rækkerne. Alternativt kan kartoflerne hyppes med et lag halm, tang eller kompost. 

Op med dem!

Tommelfingerreglen siger, at når kartoffeltoppene blomstrer, er kartoflerne udviklet og afhærdet i en grad, så de kan tåle opbevaring efter de er gravet op.
Der kan dog spises af dem længe før - blot kartoflerne kommer direkte fra jord til gryde, behøver man ikke vente på en blomstring.

Har du haft kartofler i spande, er du heldig: du kan løfte inderspanden op, og betragte kartoflernes udvikling, og forsigtigt pille de største knolde ud, uden at beskadige roden.
I haverne kan vi også forsøge os med at pille forsigtigt under de grønne toppe, for ikke at grave en hel top op forgæves. Her kommer det som en hjælp, hvis vi har hyppet med halm eller tang, som nemmere lader sig løfte op, så vi kan se på sagerne.

De første dage spises der med ærefrygt af de små fine knolde - der er noget særligt over årets første høst. Snart går udviklingen dog hurtigt og en enkelt top kan nemt gemme næsten et kilo fine knolde, frisk fra din egen have.

Hvilke sorter skal jeg dyrke?

Skal du blot dyrke de ALLERførste kartofler selv - måske endda i spande i drivhuset eller på den solvarme plads på terrassen - så skal du vælge de tidlige sorter og lade frilandsgartnerierne om at lave de senere sorter, der  kan tåle vinteropbevaring og blive til efterårets og vinterens kartoffelmos, bagekartofler og pommes frites.
Er der plads i haven til flere rækker med kartofler, mens du stadig ikke forventer at blive selvforsynende hele vinteren igennem, vil du nok vælge at supplere med en af de senere sorter, som tåler opbevaring uden at miste spisekvalitet - eller måske en af specialsorterne med rosa eller violette kartofler, bare for sjov!

Har du spørgsmål til kartoffeldyrkningen? Eller andre haverelaterede emner? Så husk, at Plantetorvets gartnere altid er parat til at hjælpe! Skriv til os her