"Sankthansurt vi sanke, hvor blomsterne stå..."

"...pæne lille urt, står så rent og purt, står så frisk og grøn, uformærkt i løn." 

Sådan lyder det i højskolesangbogen; men hvad er sankthansurt for en plante - hvordan passer vi den, og hvorfor har den fået det mærkelige navn? 

Læs med her og bliv klogere på den dejlige lille staude, som så trofast blomstrer i haverne år efter år efter år, selv under de magreste og tørreste forhold - blot der er lys, er den glad! Er det direkte sol, så meget desto bedre.

Sankthansurt - blomsten med egen vandreserve

Sankthansurt tilhører stenurtfamilien og er i sin oprindelige form med de lysegule blomster en typisk plante for strandenge og tørre overdrev, tørketålende, solelskende og salttolerant, som den er.
I forsommeren, hvor der ikke er blomster, kan den med sine tykke, saftfyldte blade næsten ligne en lille sukkulent, som dem man har i vindueskarmen - og det er fordi, den på nøjagtigt samme måde kan opbevare vand i sine blade og således overleve selv på de tørreste voksesteder.

Men navnet - hvorfor hedder den sankthansurt?

Nå, men så blomstrer den vel til sankthans?
Nej. Navnet fik den, fordi man i gamle tider brugte planten til at tage varsler med netop til sankthans: Hvis stiklinger slog rod, ville det nye år bringe lykke...og stiklinger af sankthansurt slår ALTID rod.
Selv i vasen med de afskårne blomster vokser der hurtigt små hvide rodtrevler frem - klar til at vokse videre i jorden, når buketten har gjort sit i stuen.

Blomsterne må vi vente på lidt endnu: Ikke før i juli begynder de at dannes - og fuldt udsprungne blomster må vi vente til august med at se. Indtil da står de kødfulde, sukkulente blade standhaftigt i selv de tørreste perioder og danner en fin, afrundet kuppelform.

Blomsterne på sankthansurt

Den mest kendte sankthansurt er ikke længere den vilde, gule. Ved naturens og dygtige gartneres hjælp er der fundet og fremelsket varianter med mange farver, hvoraf den mest kendte nok er 'Herbstfreude' som vokser i mange gamle haver - ofte som en tæt kant på et større staude- eller rosenbed. Er du ikke så meget for den gammelrosa til brunrøde blomsterfarve, byder de mange nyere sorter på masser af variation indenfor både blomsterfarve og bladfarve.

Se vort sortiment af sankthansurt her

Alle sorterne har dog stadig mange af de oprindelige planters egenskaber - tørketolerance, tæt vækst og massevis af blomster, som alle er de rene magneter for nytteinsekter. Når først de små planter er begyndt at blomstre - så blomstrer de så utrætteligt, at de grønne blade kan være fuldstændig dækket af de underkopstore, flade blomsterstande. Hver blomsterstand består af mange, mange små blomster, der gæstes af mange spændende insekter, som benytter muligheden for et nærende måltid, inden vinteren sætter ind.

Om vinteren

Vi skal helt hen i starten af november, før de fine blomsterstande tørrer ind. Herefter sidder de vinteren over som mørkebrune parasoller, fulde af mad til frøædende fugle. I løbet af vinteren får sankthansurten endnu en "blomstring", når der dannes hvide "hatte" af frost eller sne på de fine skærme så lad dem endelig sidde til både pynt og nytte.

Frøstandene beskytter plantens nye skud, som allerede før nytår kan være begyndt at vise sig i jordoverfladen tæt ved de tørre, brune stængler - og bliver vinteren hård, vil du også opdage, at havens småfugle kan finde på at spise af frøene. Der er med andre ord mere end dobbelt glæde ved de tørre blomsterstande om vinteren, så vent til foråret med at klippe dem af - så er der plads til de nye, fine rosetter af blade: En ny sæson er begyndt!

Sankthansurt i haven

Sankthansurt kan plantes hele året rundt, så længe vejrforholdene tillader det - så længe jorden ikke er frosset og på den anden side ikke er så tør at du ikke umiddelbart kan sætte spaden i den, så kan du også plante dem!

Sankthansurt er meget tørketålende og klarer sig ofte uden større indsats fra haveejeren, udover renholdning for ukrudt og græs, der er alvorlige konkurrenter for alt nyplantet.

Skal vi være lidt mere nænsomme, anbefales det dog at lade planten stå i et lille fad med vand i et kvarters tid inden plantning - og at fylde plantehullet med vand i mellemtiden, så jorden omkring planten også indeholder tilgængeligt vand. Sæt planten i hullet og kom jord omkring rodklumpen. Planten skal plantes i samme dybde som i potten.

Til slut træder eller trykker du forsigtigt jorden til omkring din nye sankthansurt, for at sikre at der er god kontakt mellem rødder og jord. Vand efter behov i den første tid efter plantningen.
Plant gerne sankthansurt sammen med andre tørketålende stauder, eller lad dem danne en fin kant ud mod flisegangen, hvor jorden ofte er meget tør. De flade blomsterskærme giver fin kontrast til planter med mange småbitte blomster, som f.eks. brudeslør og småblomstrende asters eller til prydgræssernes lette strå.

Sankthansurt kan oplagre vand og næring i de kødfulde blade og stængel og behøver kun gødning, hvis planterne skal etableres i mere end almindeligt næringsfattig jord. I så fald bør planterne gødes i det tidlige forår.

... og sankthansurt i krukken

Vælger du at plante dine sankthansurt i krukker - gerne sammen med lave stenurt eller husløg, der trives under de samme forhold, da kan det være nødvendigt at give lidt vand og næring. Da planten er så nøjsom, som den er, er den velegnet i krukkerne ved sommerhuset og på lignende steder, hvor der ikke er mulighed for daglig vanding. En veletableret sankthansurt i en stor krukke, kan give nøjagtigt det samme frodige indtryk som f.eks. en stor hortensia kan - men sankthansurten forlanger meget mindre som belønning for sin frodighed.

Spørg gartneren hvis du ønsker gode, gratis råd til plantesammensætning eller har andre havespørgsmål!