Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Kun lige til kanten...

Der er ikke noget som velplejede, lige kanter, der kan få græsplænen og helhedsindtrykket af haven til at stå skarpt og se godt ud.

Græs og bed kan indimellem gå i ét, hvis ikke der er en bedkant i stål, sten eller plastik til at stoppe det, ligesom det vil gro ind over og mellem fliser i samme niveau. 

Med få hjælpemidler kan du hurtigt få overgangen mellem græs og bed til at stå helt skarpt igen. Du kan bruge en kantskærer på hjul, en kantskærer eller en helt almindelig spade til fjerne det græs, som er vokset udover kanterne.

Flotte lige kanter - ja tak!

  • Hvis du vil have en helt lige kant langs plænekanten, så spænd en snor ud, hvor du ønsker at kanten skal være. Så er det nemmere at skære lige.
  • Bruger du en kantskærer på hjul, sætter du skæreskiven i jorden ved snoren, træder godt til og skubber fremad. Herved får du et lige snit ned i plænen og en helt skarp kant.
  • Bruger du en almindelig kantskærer eller en spade stikker du den lige ned i jorden ca. 5-10 cm. langs snoren. Træk og op og stik igen ned - hele vejen rundt.
  • Efter at have stukket hele kanten med spade eller kantskærer fjerner du den afskårne kant af græsset. Dette gøres lettest ved at føre spaden så vandret som muligt ind under græstørven og løfte op. Tag et lille stykke ad gange.
  • Når græsset er fjernet og der er revet eller fejer efter, står græsplænens kanter igen lige og skarpe.


Har du spørgsmål til produkter, plantevalg eller -placeringer, så skriv endelig til gartnerne.
Vi har masser af grøn viden, som vi gerne deler ud af.