Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Guide til kalkning og gødning

godning

At gøde haven korrekt er en kunstart, som kan være meget svær at mestre. Med denne guide hjælper vi dig til at blive lidt klogere på hvad gødning og kalk gør for havens planter, hækken eller græsplænen.

Sæsonen for gødning starter i april hvor det er det helt rigtige tidspunkt for både gødskning og kalkning af haven. Men skal du vælge organisk eller kemisk gødning? Og hvad med kalk?

GØDSKNING

Kemisk og organisk gødning har både fordele og ulemper, og derfor kan valget godt være svært. Det kan være, at man synes at den organiske gødning er bedre, fordi den virker mere naturlig eller at den kemiske er det rigtige valg, fordi det er nemmere at styre doseringen. Begge kategorier er gode på hver sin måde, men der er betydelige forskelle på hvordan de virker. Og for at gøre forvirringen total, findes der også produkter, der kombinerer kategorierne. Her nedenfor forsøger vi, at tydeliggøre henholdsvis organisk og kemisk gødnings forskelle, fordele og ulemper.

ORGANISK GØDNING

Den organiske gødning er som oftest lavet af gødning fra dyr som fx være høns, køer og heste, men den kan også være lavet af – eller indeholde – planterester i form af eksempelvis tang eller plantekompost. For at målrette de organiske gødningsprodukter til specifikke plantegrupper som roser, rhododendron, stedsegrønne eller en helt fjerde, justerer man ofte med kemiske stoffer, og man får derved en gødning, der indeholder både organisk og kemisk gødning. Faktisk er de fleste plantespecifikke gødninger sådanne blandingsprodukter.

Fordelene ved den organiske gødning frem for kunstgødning er:

  • Den er mere økologisk, idet der ikke udvaskes samme mængde overskudsgødning til grundvandet.
  • Den virker længere – men ikke så kraftig
  • Den svider ikke planterne, som kemiske gødningskorn kan gøre, når de ligger på bladene
  • Den er ofte god til at aktivere mikroorganismer i jorden og dermed få en bedre omsætning i jorden
KUNSTGØDNING

godning_haandKunstgødning – eller kemisk gødning – fremstilles ved en sammensætning af forskellige kemiske salte. Saltene er meget koncentrerede og lette for planterne at optage. Derfor er det afgørende, at gøde når planterne er tørre. Ellers risikerer man at gødningen hænger fast på planterne, i stedet for bare at rulle videre ned på jorden. Hvis der sidder gødningskorn på planterne efter gødskning, er det en god idé at få dem børstet af, så man ikke risikerer svidning af planten.

Fordelene ved kunstgødning frem for organisk gødning er:

  • Den er mere koncentreret
  • Planterne har lettere ved at optage kunstgødning
  • Den kan ikke bære sygdomskim fra de dyr, der er grundlaget for gødningen
  • Den er normalt billigere end den organiske gødning

Gødninger til specifikke plantegrupper er sammensat efter planternes behov og gødninger til surbund er ydermere sammensat så surheden bevares i jorden.

HVORNÅR – OG HVOR OFTE?

Gødskningen bør generelt foregå fra ultimo marts til primo august. Alt afhængig af, om du bruger kunstgødning eller den organiske variant, er det forskelligt hvor ofte, der skal gødskes. Med den organiske gødning vil det være nok at gøde to-tre gange, hvor kunstgødningen kan bringes ud tre-fire gange. Den hyppigere gødskning kan være en fordel, hvis du eksempelvis har plantet en ny hæk, der gerne må vokse op i en fart eller andre planter, der gerne må vokse hurtigt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA         Græsplænen gødskes efter devisen lidt og tit – og lidt er vigtigt, hvis du gøder at få en sund livskraftig plæne der ikke skal slås for tit. Hvis du gøder for hårdt, risikerer du at skulle have gang i plæneklipperen hver anden dag.

I forhold til fx buske, stauder, udvoksede hække og udvoksede bunddække, kan der gødskes en gang eller to om året, for at vedligeholde et vist gødningsniveau.

KALK

kalkning_af_havenKalkning af haven er ikke noget, du behøver bekymre dig om hvert år, men kan gøre med tre-fire års mellemrum. Og måske gør jordtypen i din have, at du slet ikke behøver bekymre dig om det. Det kommer blandt andet an på calciumindholdet og surheden i din jord. Kalkningen kan gavne planter og jord på flere områder. Faktisk fungerer kalk blandt andet som en gødning. Når vi kalker jorden tilfører vi calcium og ofte magnesium, der begge er nødvendige gødningsstoffer for planterne, men det er langt fra det eneste, som kalk kan gøre for jorden i din have. Kalk hjælper også med at:

  • justere syre / base nivau i jorden ( Hæver pH-værdien )give krummestruktur i jordenfremme nedbrydningen af planterester

Hvis en jord er sur (syreholdig) vil nogle gødningsstoffer bindes kemisk i jorden. Er den basisk vil andre gødningsstoffer bindes . De fleste jorde er dog til den sure side, og her kan kalk hjælpe. En neutral (hverken sur eller basisk) jord har en pH-værdi på 6,5-7. Ved den værdi binder færrest muligt af næringsstofferne sig til jorden, og kan i stedet optages af planterne. Hvis du har en sur jord, vil jorden konstant forsøge at binde nogle gødningsstoffer. Det vil sige, at nogle af de næringsstoffer som allerede findes i jorden – og som du tilfører når du gødsker – slet ikke bliver tilgængelige for planterne. Denne binding af næringsstoffer bliver ved lige så længe jorden er sur. Det betyder, at der reelt kan være et lager af næringsstoffer i jorden, som du ved hjælp af kalk kan frigive til dine planter. Der kan faktisk være nok gødningsstoffer til flere år, som bare venter på at blive aktiveret af et skud kalk.

En anden fordel ved at kalke, er at kalken får de små jordpartikler til at klumpe sig sammen og giver det vi kalder krummestruktur. Denne struktur øger jordens evne til at holde på vand, næringsstoffer og ilt.

Endelig kan kalken øge nedbrydningen af døde planter og planterester. Det betyder også øget frigivelse af næringsstoffer i jorden når planteresterne formuldes. På kompostbunken kan tilsætningen af kalk også fremme nedbrydningen.

En helt anden fordel ved kalk: Når du tilfører gødning, skal du passe på ikke at give for meget og derved skade planterne. Ved kalkning skal der meget store mængder til for at skade planterne direkte, og der skal også meget til for at jorden bliver for basisk.

Jordanalyser har dog vist, at en del haveejere faktisk har en for høj pH-værdi i jorden – altså at jorden er for basisk. Det kan fx skyldes, at en årlig tilførsel af kompost sikrer en jævn tilførsel af kalk. Derfor er det en god idé at undersøge, om jorden rent faktisk har brug for kalk, inden der kalkes.Der findes forskellige pH-målere, som kan give et fingerpeg om jordens pH-værdi. Er den lavere end 6,50 kan du tilføre 25 kg kalk pr. 100 kvm, og teste igen næste år.

Kalk er en nem og billig måde at:

  • kalk Forbedre jorden på ved at skabe krummestrukturOptimere den gødning du tilførerGøre kemisk bundne gødningsstoffer til plantetilgængelig næringNedbryde planterester i jorden (og kompostbunken) og herved frigive næringsstoffer
GÅ TIL BESTILLING AF GØDNING HER>>
GÅ TIL BESTILLING AF KALK HER>>