Skal den mon have en stok?

Ja, det skal den! Korrekt opbinding af havens nye planter kan være dét der sikrer deres etablering på voksestedet -  og kan i yderste konsekvens være dét, der redder plantens liv.
Læs mere her om de forskellige typer opbinding og deres formål.

Ved modtagelsen

Du har købt planter hos Plantetorvet eller et andet godt havecenter. Nu står du derhjemme med de dejlige nye planter og de skal plantes ud i haven. Nogle af dem har en pind med sig i potten. Skal de beholde den?
Det enkle, men ikke særligt brugbare svar er, at det afhænger af planten - så vi må se på de enkelte plantegrupper for sig:

Små buske i potter

Frugtbuske og prydbuske i potter kan være bundet op til en lille tynd pind eller bambusstok, når du køber dem.
Denne opbinding sker af produktionstekniske årsager og tjener ikke længere et praktisk formål. Den kan du med andre ord roligt fjerne inden plantning.
Skær eller klip alle bånd over og træk stokken lodret op før du planter.

Høje roser i potter

Høje roser i potter - f.eks. renaissanceroser og større slyngroser har også tit en pind med sig. Ligesom ved prydbuskene, er denne en rest fra produktionen og kan blot fjernes.
Skær eller klip alle bånd over og træk stokken lodret op før du planter.

Slyngplanter

Slyngplanter bliver også leveret med en eller flere tynde stokke i potten, som de har snoet sig op om, eller er blevet bundet til. Her skal du dog lade stokkene sidde ved planten: du risikerer at brække nye, tynde og sprøde skud, hvis du forsøger at sno dem ud for at fjerne stokkene.
Næste år, når din plante er nået langt op i espalieret, rionettet, pergolaen eller dækker en hel kvadratmeter mur - SÅ kan du forsigtigt liste stokkene ud.
Klip eller skær alle bånd over først. Om nødvendigt skal du også klippe stokkene i korte stykker først, så du kan få dem ud uden at skade planterne.

Træer

Unge træer - både de de såkaldte heistere (unge, og ofte lidt ranglede træer) og de større toppodede træer kan undertiden være forsynet med en støtte i form af en bambusstok, bundet tæt til stammen.

Især på vindudsatte områder anbefales det at lade disse træer beholde den tynde stok i 2 vækstsæsoner, da tætte kroner og mange blade kan give et uventet stort træk i den unge stamme - med skader og brud til følge. Kig på selve tilbindingen: Er den allerede nu lige lovligt stram? Skift den for en sikkerheds skyld ud med enten et blødt materiale, som nemt kan fjernes eller løsnes - eller med et naturmateriale, som selv forgår, inden der opstår mærker eller overvoksninger.

Et lille kortstammet træ til krukken, kan ofte udmærket undvære sin “støttepædagog”: der er ofte læ nede ved jorden og vindens træk i et lille dværgtræs krone er heller ikke så voldsomt som trækket i et højere træ med længere grene og større bladmasse.
Skær eller klip med ro i sindet opbindingsbåndene over og træk forsigtigt stokken lodret op.
Kan du ikke komme til for kronen og er bange for at skade de mange tynde grene, kan du i stedet skære stokken over ved jordoverfladen og fjerne den nedefra.

Ud i haven!

Det er jo dét, der er meningen med planterne. De skal ud i haven - og så skal de gro!
Har de brug for en støttepædagog? Ja, mange af dem har!
Overraskende nok, er det ikke den nye plantes top, der har behovet for opbinding, men tværtimod dens rod.

Et træ højere end 150 cm, hækplanter højere end 100 cm. og en stor solitærbusk på klump, har alle det til fælles at de som nyplantede har en uforholdsmæssig stor top i forhold til rodklumpen.
Det samme gør sig gældende for det etablerede træ eller den store busk, som du lige har flyttet fra Onkel Bents have og til din egen.

Tilvækst med nye skud, nye grene, masser af nye blade og måske endda blomster, gør toppens areal endnu større og endnu mere påvirkeligt for vindtryk i løbet af den første vækstsæson - vi kan se, at planten rokker for vinden, både for skiftende vindretninger og for enkelte kraftige vindstød under en frisk sommerbyge.
Dét er noget skidt!

De nye, fine og tynde hårrødder rykkes nemt over, når din plante står og rokker i jorden. Det virker som en konstant rodbeskæring med alle de følger det kan have: Planternes muligheder for at trække tilstrækkeligt med vand og næring op formindskes, væksten går langsommere eller helt i stå, nye blade får svedne rande, og etableringen på voksestedet forsinkes. I værste fald går planter ud. Dét kan vi ikke have!

Sådan binder du korrekt op

Der forskel på, hvordan de forskellige plantetyper skal bindes op, til hvad og med hvad. Vi giver dig overblikket herunder

Enkeltstammede træer

Træer med en enkelt stamme skal have mindst een lang og kraftig stok.
Stokke til opbinding af træer skal være så høje, at de kan bankes i jorden til deres spids når længere ned i jorden end træets rodklump gør og stadig have en højde over jorden, der svarer til minimum ⅔ af stammehøjden.

Unge frugttræer kan således ofte nøjes med een stok á 5 cm i diameter, mens træer der på købstidspunktet er mere end mandshøje, som minimum skal have 2 stokke - og måske de skal være både længere og kraftigere?
Træer på klump skal i reglen have 3 høje og ekstra kraftige stokke á 7 cm i diameter.

Træet bindes til stokken(e), så det står stabilt, uanset fra hvilken vinkel vinden kommer. Bind med brede bånd, der ikke laver mærker. Ingen elektrikerstrips, ståltråde eller lign, men bløde, nedbrydelige materialer som jutesele.
Opbindingen bevares til træet er godt etableret - det drejer sig oftest om 1-2 vækstsæsoner, under forudsætning af korrekt vanding, gødskning og renholdelse.
Der findes samlede pakker med både jutesele, befæstningssøm og stokke i de relevante størrelser HER.

Flerstammede træer og store buske

Store buske og flerstammede træer har jo ingen central stamme at binde til - og vi kan jo ikke bare banke stokken ned i midten af busken uden at ødelægge både kviste og grene og det der er værre.
Her må vi slå 2-3 kortere stokke skråt i jorden og fastholde dem til buskens rodhals med jutesele.
På samme vis som med træerne, må vi påregne at stokkene skal stå ved buskene i 1-2 hele vækstsæsoner, før de er etableret på det nye voksested.
Samlede pakker med både jutesele, befæstningssøm og stokke i relevant størrelse findes HER.

Slyngplanter og høje roser

Slyngplanter og høje roser (slyngroser, renaissanceroser o.l.) med stor top på købstidspunktet har oftest en bambusstok med sig ved købet. De vises nemmest vej ind til deres nye voksested ved at binde denne stok ind til espalieret/pergolaen med bløde materialer, der enten hurtigt kan fjernes eller som forgår naturligt. Om et års tid har den slyngende plante selv “bundet sig til” og den oprindelige stok kan fjernes.

Espalierede planter, der ikke naturligt hæfter sig til deres “klatrestativ” må fortsat bindes til. Benyt også her bløde materialer, der hurtigt kan flyttes/fjernes eller naturlige materialer som jutesnor, der forgår inden der opstår overvoksninger eller alvorlige gnavsår.
Slyngende planter, der skal vokse op ad tykke stammer eller massive hegn, hvor der ikke umiddelbart er noget de kan "få fat om" kan hjælpes på vej med et jutenet de kan holde fast i.

Enårige slyngende afgrøder som høje ærter og bønner, eller enårige slyngende sommerblomster vokser fremragende på stativer af bambusstokke eller lange, uforgrenede hassel- eller pilegrene.
Stativerne kan udformes mere eller mindre kunstfærdigt og evt. suppleres med jutenet.
Har du lange rækker af bønner og ærter - eller ærteblomster til afskæring - kan du med fordel bruge opbindingsmaterialerne til hækplanter også i køkkenhaven!

Hækplanter

Jamen hækplanterne? Vi kan jo ikke rende og sætte 248 tonkinstokke ved hver enkelt lille barrodsplante og binde pænt til med jutesnor?
Teoretisk set kan vi godt - men vi gider ikke, fordi der er nemmere måder at ordne sagen på!
For hver 5 meter sættes en kraftig stok, 5 cm i diameter, og så trækker vi kraftige ståltråde mellem stokkene på begge sider af hækplanterne.  Så har de noget at støtte sig til, når vinden suser - og nyvæksten skjuler hurtigt både stokke og tråde. Et startsæt indeholder 2 pæle og 20 m. tråd, så du kan få mindst tre tråde til planterne. To på den ene side og en i midten. Du har selvfølgelig mere end 5 meter hæk - men så køber du blot det nødvendige antal tillægspakker.

Til hække af f.eks. kirsebærlaurbær eller taks, hvor du har valgt store klumpplanter, kræver det lidt hyggeligt havesamarbejde mellem havens ejere at få trådene "ind i buskene" mellem de mange grene, mens arbejdet går noget hurtigere ved slanke hækplanter som liguster, bøg og thuja.

Men er det virkelig nødvendigt? Hvis hækplanterne er over 100 cm. er det i hvert fald stærkt anbefalelsesværdigt, hvis du ønsker en hurtig etablering og en hel masse ny, frodig tilvækst allerede fra første år.

Husk også opbinding af hindbærplanterne. De skal bindes til nøjagtigt som hækplanter, hvis de også når de står væltende fulde af lækre bær, skal stå rankt som soldater i geled og ikke ligge mere eller mindre ned langs jorden på grund af vægten af bær.

Staudeagtige planter

Meget høje og oprette stauder sælges af gode (transportmæssige og produktionsmæssige) grunde ofte tilbageklippede og behøver derfor sjældent opbinding af hensyn til etableringen.
Men af hensyn til os mennesker, kan der blive tale om at binde etablerede stauder op.

Vi er jo lige ved at gå til af ærgrelse, når en frisk tordenbyge med kraftige vindstød pludselig lægger en hel gruppe riddersporer ned, netop som de stod på nippet til at springe ud. Eller ligeså, hvis de skønne pæoner væltes omkuld, netop som den længe ventede blomstring topper - den vi har set frem til hele foråret og som er så kort!

Der findes forskellige præfabrikerede staudeholdere og - stativer på markedet til formålet, men du kan også lave dine egne pileflettede stativer, eller blot sætte tonkinstokke ved de enkeltplanter, som du af bitter erfaring ved vil lægge sig når det er allermest ubelejligt.

Husk blot at stativerne skal sættes op i foråret, mens stauderne stadig er lave, så toppen vokser naturligt op og skjuler "korsetterne", hvorimod enkeltstående tonkinstokke kan sættes til når behovet opstår - eller allerhelst: 5 minutter før!

Har du spørgsmål til opbinding, plantning, plantevalg og  plantesammensætninger eller andet haverelateret? Så husk, at du altid kan skrive til Plantetorvets gartnere og få gode råd - helt gratis!