Skovens anemoner....og havens

Anemonefamilien er stor og mangfoldig og viser blomster i alle størrelse. Familiens medlemmer er udbredt over hele den nordlige halvkugle i tempererede egne.
Alt efter art og oprindelse, kan anemonerne være fra 10-120 cm høje - men fælles for dem alle er, at de elsker halvskyggen og den skovbundsagtige jord. 
I april og maj blomstrer de tidlige, lave anemoner, som vi kender fra skovene.
Disse visner væk efter blomstringen og ses ikke igen før til næste forår - men sikken glæde de bringer os i den korte tid!
De høje anemoner er sommerblomstrende eller efterårsblomstrende og kan lige som de små skovanemoner med tiden danne store kolonier på voksestedet.

Alle anemone blomster er i blomstringstiden flittigt besøgt af især bier og svirrefluer som fester på blomsternes nektar og pollen. De små tidlige forårsblomstrende udgør en vigtig fødekilde for især humlebiernes dronninger.

Kom med en tur ud blandt anemonerne - og dem, der ligner!

Forårsblomstrende anemoner

De små og kortstilkede forårsblomstrende anemoner er hurtige på aftrækkeren og “står tidligt op”  De skyder glade frem ved første tegn på forår og lever deres lille forårsliv længe før skovens træer springer ud.

Så snart træernes kroner står grønne, så “lukker og slukker” forårsanemonerne. Deres grønne blade visner ned, som planterne trækker næringen ned i de små rodstængler - og så sover de skønhedssøvn hele resten af året, for at være klar til næste forår.

Skovanemoner

Skovanemone (Anemone nemorosa) - dén kender vi!
De fleste kender vildformen med de hvide blomster, som står i store driver i skove og krat - men også i et par afvigende former, som man nok skal gå en smule “på jagt” for at finde, da de ikke produceres i så stort et antal.

Eksempelvis kan nævnes ‘Plena’ med fyldt blomst, næsten som en lillebitte pæon, ‘Robinsoniana’ med lyst himmelblå blomster - eller den særprægede ‘Green Finger’ med en lille roset af grønne blade midt i hver eneste blomst.
Disse er fundet i naturen som naturlige varianter af arten og herefter opformeret med rodstiklinge. De ønsker derfor nøjagtigt de samme vilkår som deres “vilde” søskende i skovene.

De gule anemoner 

Gule anemoner kan ved første blik forveksles med smørblomsterne - men ser du nærmere på dem, opdager du, at det rent faktisk er anemoner. De tynde, elegante stilke og de fligede blade fornægter sig ikke. Der findes to typer, uoriginalt kaldet henholdsvis Gul anemone og  Svovlgul anemone. Den svovlgule er en naturligt opstået artshybrid mellem den gule og den “almindelige” hvide skovanemone.
Begge er ualmindeligt yndige - som små gule stjerner, der kigger op fra skovbunden eller fra det skyggefulde bed i haven.

Balkananemoner

Balkananemoner er en art for sig. Den kendes på sin større blomst med flere kronblade - og på sin rod. I modsætning til skovanemonerne med deres krybende rodstokke, har Balkananemone nemlig små, knoldformede rødder.

Balkananemonerne kan derfor ikke blot købes som planter i vækst - men i eftersommeren og vinteren også som tørre knolde i en lille pose, hvilket er en dejlig, billig måde at erhverve større mængder på.

De findes i flere farvenuancer og er dejligt lette at dyrke i haven - så hvilken farve skal DU have store driver af?
Blækblå ‘Blue Shades’  pink med hvid ‘Charmer’ eller den  hvide ‘White Splendens”?

Har du fået en lille forårskrukke i gave? Da ses balkananemonen ofte i selskab med stedmoder, hornvioler og måske forglemmigej. 
Når sammenplantningen  blomstrer af, kan du flytte anemoneknoldene ud i haven, hvor de nemt etablerer sig.

Kaj Munks blå anemone (Hepatica Nobilis)

Denne variant er i virkeligheden slet ikke en anemone. Den er en Leverurt - men det lyder jo ikke helt så poetisk.  Det knapt så charmerende navn har den fået på grund af sine blades form: De har tre lapper, ligesom en menneskelig lever også har. De fine, trelappede blade er dækkede af silkehår, når de bryder frem.

Hepatica blomstrer før årets nye blade bryder frem, men for dens fødder sidder stadig sidste års blade. Hepatica har nemlig en vis tendens til at bevare løvet hele året igennem, i modsætning til anemonen.
I hårde vintre forsvinder den dog helt - og så er vi, ligesom Kaj Munk, meget urolige for, om vi nogensinde ser den igen..men straks foråret kommer, så dukker den glad op igen. Måske endda med små frøplanter omkring sig. Den nemmeste måde at få flere af de dejlige blå er nemlig blot at lade dem så sig selv.. Der går et par år, før de blomstrer, men tænk hvor ærgerligt, hvis du kom til at rykke dem op inden da - så hold øje med de karakteristiske blade, når du luger under hækken!

Sommerblomstrende

Med sommerens varme kommer de større anemoner frem: Sommer-Anemone, Fligbladet Anemone og Anemonesøsteren eller “Falsk anemone” som den også kaldes.

Også de storblomstrende franske anemoner blomstrer nu - hvis du har lagt knoldene i foråret efter den sidste nattefrost. Den franske er nemlig kuldskær og overlever ikke en dansk vinter udendørs, så da må man enten huske at tage knoldene op inden vinteren - eller lægge nye knolde hvert år.

Sommeranemone (Anemone sylvestris)

Disse typer er en gammel kending fra bedstemors have. Den egner sig ligesom de lave skovanemoner fint til forvildning under skovbundslignende forhold og den ligner på alle måder en stor udgave af skovanemonen. Blomsterne er store som femkroner og stilkene kan blive 40 cm høje. 

Fligbladet anemone

Denne sort er en yndig og særpræget anemone med blade så fine som blonder og masser af anemoneblomster samlet i toppe over løvet.

Efter endt blomstring sætter den fine små “snebolde” af frøstande, for derefter at sige farvel og tak for i år og ikke vise sig før året efter. Yndig, så længe det varer. Findes både i mørk pink, men også i en fin og sart hvidgrøn (Anemone multifida ‘Annabella White’)

Anemonesøster

Denne er som det fremgår af navnet ikke en “rigtig” anemone, men ser du blot en enkelt blomst, er det ikke svært at forstå hvorfor den fik navnet Anemonesøster: De enkelte blomster ligner små, yndige anemoner, hvide med en lille violet “læbestift” på det yderste af kronbladene. Blomsterne sidder mange sammen på trådtynde stilke over det lette løv. Yndig i det let skyggede bed eller i skovhaven.

Fransk Anemone

Den franske anemone kendes bedst fra blomsterhandlerens buketter og fra ferier under varmere himmelstrøg. Denne storblomstrede, kraftigt farvede anemone tåler nemlig ikke de danske vintre - men derfor kan du nu sagtens nyde den i haven, blot du tager de små rodknolde ind om vinteren, eller lægger nye hvert år.

Findes i mange farver.

Efterårsanemonerne

Med eftersommerens komme, når vi frem til familiens største medlem: Høstanemonen. Kendt fra bedstemors have, hvor den voksede i store kolonier, som nemt kunne gemme et barn - men også uundværlig i de nyere haver. 

Hvor pladsen ikke er så stor, findes der lavere og mere kompakte former, som dog stadig har store blomster og stilke lange nok til at binde buketter.

Udvalget er stort og der er mange smukke farver at vælge mellem - se engang efter de nye “Svaner” med den kompakte vækst og de nikkende blomster, eller gå på eventyr med ‘Fantasy’ typerne, som trods den helt lave vækst, stadig bærer overraskede mange og store blomster over en lang periode.

De to klassikere er dog stadig den rosa ‘Königin Charlotte’ og den snehvide ‘Honorine Jobert’

Læs mere om efterårets anemoner i artiklen her.