Buketroser er kendt for deres rige blomstring og tætte klaser af blomster, der skaber et farverigt og frodigt udtryk i haven. De blomstrer i store buketter ad gangen og er perfekte til både bede, krukker og som lav hæk, hvor de giver masser af liv og farve hele sæsonen.
Hos Plantetorvet.dk finder du buketroser, nøje udvalgt af gartnere med fokus på sundhed, blomstringsvillighed og robusthed i danske haver. Det gør dem til et sikkert valg for både nye og erfarne haveejere.
Buketroser trives bedst i sol og kvitterer med et væld af blomster gennem hele sommeren. Hos Plantetorvet.dk får du ikke kun kvalitetsroser, men også rådgivning og inspiration, så du nemt kan skabe en blomstrende og indbydende have.
 (1).jpg)
Buketroser kaldes også Floribundaroser eller Polyantha roser. De er karakteristiske ved at bære de middelstore blomster mange sammen i store "buketter" i alle skudspidser. Roserne er sjældent over 100 cm høje og naturligt velforgrenede. Buketroser anvendes ofte i større eller mindre grupper, ofte sammen med stauder. Ved gruppebeplanting beregnes en planteafstand af 40-60 cm. mellem planterne i gruppen, som herved kommer til at danne én sammenhængende enhed - fuld af blomster! Buketroser vokser også gerne i krukker og bliver allerbedst i store og dybe krukker, hvor det er muligt at plante 3 stk sammen. Roser i krukker bør altid vinterbeskyttes.
Ønsker du dig også et dejligt rosenbed, fuld af blomst og duft, så er det buketroser du skal bruge.