På lyse voksepladser på en ikke for tør jord, finder vi undertiden Engnellikeroden i dens vilde form, med de små gule og rødbrune blomster, ligesom vi på tør og skyggefuld bund finder Febernellikerosen i store kolonier.
I haverne ser vi ofte de mere iøjnefaldende typer med kraftigere blomsterfarver: og større blomster Røde, orange, gule nuancer lyser op mod de mørke bladfarver.
Uanset om der er tale om små "vilde" nellikerod eller om havesorterne, er de alle omsværmede af humlebier og solitærbier, men også af svirrefluer og sommerfugle, der alle søger føde. Blomstringen er langvarig og blomsterne efterfølges af de fineste stjerneformede, dunede frøstande.
Hvor nellikeroden trives, kan den danne kolonier og være et både smukt og farverigt bunddække, som under beskyttede forhold ofte står vintergrøn.