Lupin (Lupinus) er en farverig og iøjnefaldende staude, der skaber højde og liv i haven med sine karakteristiske, oprette blomsteraks. De findes i et væld af farver – fra blå og lilla til rosa, rød, gul og flerfarvede varianter – og giver et flot, naturligt udtryk i både bede og vilde haver.
Hos Plantetorvet.dk finder du lupiner, udvalgt med fokus på blomstring, kvalitet og egnethed til danske haver. Det er et oplagt valg til dig, der ønsker en frodig og farverig beplantning.
Lupin trives bedst i fuld sol og veldrænet jord og er relativt nøjsom, når den først er etableret. Hos Plantetorvet.dk gør vi det nemt at lykkes – med rådgivning, du kan stole på, og et gennemtestet sortiment, der sikrer et farverigt og levende resultat i haven.
 (15).jpg)
Når lupinerne “tænder deres lys” og spreder deres søde, peberagtige duft, SÅ er det sommer både i haverne og i vaserne. De smukke blomster er velegnede i buketter og karakteristiske ved at de selv retter blomsterne op, så de står lodret i vasen efter få timer..
Lupiner er kortlivede stauder, som ofte sår sig selv, hvorved nye farver opstår. Ønsker du at undgå uønsket spredning til omgivelserne og bevare de oprindelige farver, bør du fjerne afblomstrede aks, så de ikke danner frø. Herved opnår du ofte en ekstra blomstring senere på sommeren.
I visse sæsoner rammes de grønne blade af meldug efter blomstringen - klip toppen tilbage og lad den bryde fra bunden med nye, sunde blade.