Benved! Sikke da et mærkeligt navn? Hvorfor hedder den dét? Det gør den, fordi grenenes vedvæv er så hårdt som ben, hvilket tidligere blev udnyttet til træskæring, trædrejning og andre træarbejder, hvor man ønskede et hårdt, glat og holdbart resultat. I haven er netop denne egenskab dog ikke så interessant som buskenes hårdførhed, vindtolerance og især de helt forskellige udtryk den har gennem året. Med benved i haven har året virkelig fire årstider!

Foråret er lysegrønt: fine, tynde små blade to og to og to og ganske bittesmå lysegrønne eller gulgrønne blomster, som man næppe opdager, hvis ikke man går efter lyden, da blomsterne flittigt besøges af bestøvende insekter.
Sommeren er mørkegrøn og diskret: benved stjæler ikke de sommerblomstrende buskes rampelys - men i efteråret skruer benved op for charmen og for farverne! De vildeste røde efterårsfarver på alle blade - og mellem bladene lyser de mange små "kardinalhatte" af frugter: Skrigende pink, med lysende orangefarvede frø. Frugterne bliver hængende et stykke tid efter bladfald, indtil fuglene har været der og spist de næringsrige frø.
Herefter er vi klar til sidste akt: Især de vingede benved brillerer i vinterperioden med deres store kantede korklister på alle grene, men også storfrugtet benved og almindelig benved tegner små korkstriber på de unge, grønne grene.