Der er mange fordele ved at plante, så snart du kan i vintermånederne - før foråret rigtig starter. Det vigtige argument for at plante på denne årstid er, at planterne er i vækstdvale og derfor tåler meget mere, end når de er i vækst.
Et andet godt argument er, at planterne har den placering i haven som de skal have, når væksten starter, og de får derfor forårets vækstsæson til at sætte nye og stærke rødder, så de bedre kan klare en tør periode i i løbet af sommeren.
Det betyder dog ikke, at man helt kan undgå at vande - en ny plante kræver regelmæssig og tilstrækkelig tilførsel af vand gennem hele den første vækstsæson! Læs her om den optimale måde at vande på
%20-%202024-01-24T155308.694.jpg)
Som hovedregel kan du altid plante i haven, så længe der er plusgrader og jorden er let og blød at grave i.
Er der en lille frostskorpe på jorden, så læg frostklumperne til side. Kommer de ned i plantehullet, vil de tø op og danne luftlommer, når de falder sammen.
Skulle der efterfølgende komme nattefrost på ny, betyder det sjældent noget: Rødderne er nede i frostfri jord, og de skal derfor nok klare sig.
Sarte, bladbærende stedsegrønne planter kan dog blive noget ulykkelige over pludselig, hård nattefrost - men det er hvad enten de er helt nyplantede eller ej.
De må så hjælpes lidt. Løsningen er en let vinterdækning med halmmåtte, granris eller fiberdug.
%20-%202024-01-16T100115.058.jpg)
Vil du læse mere om, hvordan du planter? Se den hurtige oversigt her og find plantevejledninger til netop DINE planter. Er du i tvivl, kan du også altid spørge gartnerne! Vi er fulde af gode, grønne og gratis råd.Bare skriv til os!