Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Beskyt dine sarte planter mod vinteren

De fleste planter kan sagtens klare vintervejret. Mange buske og træer har for længst forberedt sig på vinteren ved at trække alle næringsstoffer ud af bladene og ind i planten - hermed “frostsikrer” de sig selv, når indholdet af sukkerstoffer og næringssalte stiger i grene og stammer.
Herefter kastes bladene for at mindske vandforbruget i den tid, hvor jorden kan være frosset.
Andre planter har andre strategier - stauderne, f.eks. går decideret “under jorden” til foråret vender tilbage.

Tilbage i haverne står dog en del planter, som er afhængig af vejrgudernes velvilje, hvis ikke der kommer hjælp fra haveejeren.
Hvis blot der kommer et fint isolerende lag sne henover landet, er der ingen problemer overhovedet. Straks værre bliver det, hvis der i stedet kommer en lang vinter med barfrost - måske endda med sol og blæsevejr samtidig. Så får de sartere planter det hårdt.
I mange haver vokser planter, som oprindeligt hører til under langt mildere himmelstrøg, eller som har været gennem menneskehænder i mange år, for at kunne udvikle den perfekte blomst, blad eller frugt - til gengæld kan det så være gået ud over evnen til at klare sig gennem vinteren uden hjælp.

 

Sådan vinterdækker du havens sarte planter

Taler vi om ældre, veletablerede planter ude i havens bede, får de sjældent problemer med rødderne: Selv i hårde frostgrader, er det i reglen kun lige den øverste jordskorpe, der er frosset, mens rødderne hygger sig i frostfri jord.

Nedfaldne blade fra havens træer og buske, kan sammenlignes med en lun dyne på jorden. De hæver temperaturen i rodzonen. Samtidig forhindrer de udtørring af øverste jordlag.
Sarte køkkenurter som artiskokker sætter pris på en sådan dyne - har du mange blade liggende på terrasse, parkeringsplads og andre befæstede arealer, kan du roligt samle dem sammen og bruge dem, hvor de kan gavne. Et lille lag jordforbedring 3-5 cm har en lignende effekt og bringer dig samtidig på forkant med gødskningen i foråret: når varmen kommer, frigives der næring til planterne.

 Hvis rødderne er sikret i jorden, er frost, sol og blæst til gengæld en hård omgang for planternes overjordiske dele. Dem må vi beskytte! Men hvordan?
Vi kan ikke varme dem op, så der bliver plusgrader - men vi kan skygge og vi kan læ!
Den hårde barfrost kommer i reglen først efter nytår, hvor vi samtidig har et juletræ, der synger på sidste vers. Klip træet op, stik grenene i jorden så du danner et lille “telt” der kan danne læ og let skygge omkring de sarte roser, hortensia og de mere kuldskære prydbuske som fuchsia, blåskæg, amerikansk syrén, himmelsk bambus og Mexicansk orangeblomst.
Var der mange blade til overs? Så læg dem mellem rosernes grene og lad granrisene holde dem på plads.


Løber du tør for granris, er sækkelærred, stråmåtter uden plastbagside og hvid fiberdug et godt alternativ, som skygger let og danner læ.
Stråmåtterne er fremstillet af ægte tækkerør, der grundet de hule rør er særlig velegnet som isoleringsmateriale. De kan nemt danne læskærm for din sarte plante. Fiberdugen kræver lidt fortøjning, så det lette materiale ikke blafrer for enhver brise og måske rives i stykker.

Den nye, stedsegrønne hæk


Større nyplantninger, som står med blade eller nåle vinteren igennem og endnu ikke har etableret dybe rødder  - fx den nye hæk af kirsebærlaurbær eller af thuja - hvad med dem? 

Ja, dem kan vi jo ikke “pakke ind” alle sammen, men vi kan sørge for at de får et mørkt jorddække af visne blade, kompost, champost jordforbedring eller mørk barkflis, fx fra pinje eller fyrretræer.
På denne måde absorberer jordoverfladen mere lys (og dermed mere varme) og temperaturen i  rodzonen stiger lidt.

Dernæst kan vi sørge for, at alle de nye vintergrønne ikke kommer til at mangle vand, når sol, frost og blæst fordamper væde fra de grønne dele.
Har der været en længere periode uden nedbør, men med barfrost, sol eller blæst, skal du derfor huske at vande, næste gang der er en frostfri periode, så de nye planter får noget at erstatte vandtabet med.
Især i den sene vinter, kan nyplantede stedsegrønne lide så kraftigt under vandmanglen at de får skader på løv og nåle - de såkaldte fordampningsskader- som efterlader dem med tørre og brune bladrande, blade og nåle.


Sådan beskytter du planter i krukker og kummer.

I modsætning til havens planter, er rødderne på krukkeplanter IKKE sikret mod at bundfryse. Selv ved ganske få frostgrader kan krukker, kummer og smalle højbede være helt bundfrosne.
Næste dag skinner solen måske og krukken tør op. Om natten fryser den igen.
Den gentagne tø og frost, frost og tø, kan over tid ødelægge planternes yderste rodhår.
Så har vi balladen, når foråret kommer og planterne skal i gang med at vokse: Nu virker rodspidserne ikke mere, de kan ikke længere kan trække vand op - og den plante, der ellers stod standhaftig og stedsegrøn i krukken vinteren over, tørrer pludselig ind og dør..

Krukkeplanterne må derfor have “lune tæpper om fødderne” hvis de skal klare sig helt uskadt gennem vinteren. Et lag bobleplast, en stråmåtte med plastbagside - eller decideret en vintermåtte fra byggemarkedet, gør underværker, når den først er viklet omkring potten.
Især hvis du også har husket at sikre krukken mod at fryse til underlaget, ved at sætte den på et par små sten, kiler eller deciderede krukkefødder.
En krukke, der er frosset til underlaget, har nemlig ikke nytte af drænhullet i krukkens bund: overflødigt vand kan ikke løbe fra rødderne - og kan sågar udvide sig ved frost, så at både rødder og krukke tager skade.

Planternes top må beskyttes på samme vis, som hvis de stod i havens bede: er de fuldt hårdføre, løvfældende eller staudeagtige, skal de nok klare sig, blot rødderne er beskyttede, men sarte krukkeplanter kræver også beskyttelse af toppen, hvis ikke du vil løbe risikoen på deres vegne og risikere at skulle udskifte dem alle til maj.
Markdug af uld forhindrer frosten i at udtørre skudspidser, som ligger lige under jordoverfladen - fx i en krukke med hosta, som med tiden næsten kommer til at “stå på tæer” i krukkernes jord. Et lag plademos på toppen isolerer ekstra og giver det julede udtryk, hvis ikke du kan lide at se på uldens lodne brune overflade.

Har du ikke mulighed for at pakke krukker og planter ind, kan du stadig gøre noget for at minimere risikoen for vinterskader på krukkeplanterne: Stil dem tæt ved husmuren, hvor der kan være lidt returvarme - og gerne i let skygge: Solens stråler på en frosset stedsegrøn eller en hortensias endeknopper, kan give overraskende store fordampningsskader, som planten først sent kommer sig over.


Husk de stedsegrønne og vintergrønne krukkeplanter under tagudhæng: de får ikke mange dråber vand dér - og selv om de ikke vokser i vinterperioden, så fordamper de grønne toppe stadig vand. Der kan derfor undertiden blive behov for en lille tår vand i de frostfrie perioder, så de ikke tørrer helt ud. Hellere for tør, end for våd i længere tid - så du må i bogstaveligste forstand “have fingeren i jorden” ind i mellem.

Grav sarte knolde op, inden frosten går i jorden

Dahlia, gladiolus, Canna. Franske anemoner og duftende fresia. Ismene og ananasliljer og alle de andre dejlige sommer- og efterårsblomstrende, knapt hårdføre knoldplanter og løgplanter - hvad med dem?
Deres knolde og løg kan leve i mange, mange år og blive kraftigere for hvert år, hvis blot de kommer op i tide og opbevares køligt og frostfrit om vinteren.
Når nattefrosten har været der og svedet de grønne toppe af, er det på tide at gribe spaden og få knoldene op.  Blomsterknoldene skal derefter opbevares mørkt og køligt - men frostfrit.

Brug evt kapillærkasserne fra drivhuset, nu de er tømt for sommerens tomat- og agurkeplanter. Læg knoldene i træuld, tørt spagnum eller sand i kasserne, læg låget på og stil dem i det frostfri haveskur eller den kølige kælder.
Har du mange forskellige, er det en god ide at give dem en lille etiket med, så du ved “hvem der er hvem” når du til foråret lægger dem igen.

 

Dem der SLET ikke kan klare en vinter udendørs

Der findes en del planter, som kun sjældent klarer en vinter udendørs, selv ikke med den bedste vinterbeskyttelse. 

Planter fra tropiske og subtropiske områder, samt en del bladbærende eller nålebærende vintergrønne fra de varmeste af middelhavsområderne skal derfor overvintres indenfor på det lyseste og køligste, men stadig frostfri område, du overhovedet har. 

De skal indenfor, lige så snart kulden begynder at nærme sig i løbet af september eller senest starten af oktober. Bliver temperaturforskellene for store, vil planterne reagere med stress og tabe blade, nåle og frugter i protest, når de kommer ind i varmen udefra. 

Læs mere her, om hvordan du bedst hjælper de mere eksotiske gennem vinteren: https://www.plantetorvet.dk/page/beskyt-sarte-planter-mod-vinteren

 

Når sneen kommer…

Kommer den også på steder, hvor vi ikke vil have den!

I indkørslen, på havegangen og fortovet er vi ikke glade for sne og is, der kan gøre færdsel farlig. 

Fjerner du is og sne med vejsalt, kan du risikere at skade nærtstående planter på både rødder og vintergrønne nåle/blade. Mange års brug af vejsalt kan til slut gøre jorden helt uegnet til planter.

Fjern i stedet sne og is med skovlen og spred grus eller stenmel - eller brug Ice & Dust Away

Ice and dust away er et svanemærket alternativ til salt, som skåner planterne,  grundvandet - og dine kæledyrs poter.