Nyplantede planter har brug for masser af vand. Især i løbet af sommermånederne. De første 1-2 år efter plantning, skal du fra omkring april-oktober være opmærksom på at få vandet 1-2 gange om ugen, alt efter vejret. Et par år efter plantning burde de kunne klare sig selv, men er det meget varmt, og tørt, kan planterne godt bruge lidt ekstra hjælp.
Når du vander, er det vigtigt at du ikke "sjatvander" med lidt vand mange gange i løbet af ugen. Det vil kun gøre jorden våd i overfladen, og plantens rødder vil derfor søge op mod vandet, i stedet for at søge ned i jorden. Planten vil stå mindre stabilt, og den vil have sværere ved at klare sig. Hvis rødderne søger ned i jorden, vil de selv finde vandreservoirs.
En god vanding er derfor, når jorden er våd ca. 15 cm ned. Det opnår du bedst ved at lade vandslangen ligge i et stykke tid eller bruge en sivelange. For at tjekke om jorden er våd langt nok ned, kan du simpelthen stikke en finger i jorden og mærke efter.
Den nemmeste måde at vande din nye hæk er med en siveslange. Den lægges langs med hækken, og kobles til vandhanen. Med en siveslange får du en grundig vanding, hvor vandet langsomt siver ned i jorden, og så sparer du samtidig på vandet. Tilslutter du en vandingscomputer/et vandingsur, kan du programmere vandingen, så du ikke selv skal huske at få åbnet for vandet. Vand efter vind og vejr; en nyplantet hæk skal ofte vandes 2-3 timer 2-3 gange om ugen.
Se siveslangen her
Alt efter hvor mange buske der er, og hvor store de er, så kan du vælge enten drypvanding eller siveslange. Drypvanding er godt til buske der står solitært, hvor der er længere mellem buskene. Siveslange er godt til buske der står tættere sammen, hvor vandingen skal være tættere.
Du kan også lægge en vandingspose særligt designet til buske. Posen er flad og brun, kan fyldes med op ti 56 liter vand, som langsomt drypper ud over 6-8 timer. Herved får du den grundige dybtegående vanding, som når rødderne.
Se den runde vandingspose her
Køkkenhaven er for mange et sted, hvor der bliver sat ekstra ind med vandingen, for hvem vil ikke gerne kunne høste deres eget frugt og grønt? For at gøre det nemmest for dig selv, og alt efter størrelsen på din køkkenhave, anbefaler vi at du bruger enten en vippevander eller en siveslange.
Vippevandere til køkkenhaven eller hvor du har brug for den.
Hvis du gerne vil bevare din plæne flot og grøn i løbet af tørre og varme perioder, kan du bruge en vippevander. Den giver nemt og enkelt græsset ekstra vand.
En nylagt rullegræsplæne etablerer dig kun ved intensiv vanding. Vand straks græsset er rullet ud. Det er vigtigt ikke at gå for meget på græsset de første 2-3 uger. Derfor er det oplagt med en vippevander, som du nemt og hurtigt kan sætte op, uden at skulle gå for meget på græsset.
Nysået græs skal også vandes. Her er vippevanderen igen nyttig.
Det er vigtigt at få vandet dine nyplantede træer, og det gør du nemmest med en vandingspose. Det er en stor “pose”, som fyldes med vand. Vandet bliver herefter frigivet lidt efter lidt, hvilket giver en dyb og effektiv vanding.
Monter gerne vandingsposen på opbindingspælen i stedet for på træets stamme, da vandingsposen forhindrer træ i at ånde. Alternativt kan en flad vandingspose anvendes.
Vandingsposer til ethvert træ.
Det er ekstra vigtigt at få vandet i drivhuset, da der ikke på anden måde kommer vand til planterne. Nogle planter kan stå i kapilærkasser, som er nemmet at fylde, og kan indeholde vand til flere dage. Alt efter hvor mange planter du har i dit drivhus, kan du opsætte et hydromat vandingsanlæg, der fungerer som et drypslangeanlæg. Alternativt kan du montere et drypslangeanlæg, som kan tilføre den enkelte plante en udvalgt mængde vand. På den måde er du sikret, at hver enkelt plante får hvad den skal bruge.
Planter i krukker og kummer har ekstra brug for vand. De er mere udsat for vind og vejr, og udtørrer derfor nemmere. Når du skal vande dine krukker og kummer er det vigtigt at du vander med en forholdsvis “blød” stråle. Alt efter hvor mange krukker du har, kan du vande hver enkelt med din haveslange, eller opsætte et drypslangeanlæg. Bruger du din haveslange, kan du sætte en Gardena Classic Multisprøjtepistol på, for at få den “bløde” stråle.
På dette tidspunkt er fordampningen mindst, og du får mest ud af din vanding. For at du ikke skal gå ude i haven om natten, kan du tilslutte et vandingsur til dit vandingsudstyr. Så styrer vandingen stort set sig selv.