Spar på vandet - sæt vandingen i system!

Midsommer i Danmark har tidligere rimet på havevanding. Mange voksne har minder om leg i den stadige regn fra vippevanderen, som i timevis kørte vand ud på plæner og blomsterbede.
Behovet for vanding er ikke blevet mindre i de senere år, hvor der allerede inden sommeren er rigtigt begyndt konstateres tørkeindeks 10 og intet tyder på forandring til det bedre indenfor overskuelig tidsramme. Tværtimod loves endnu mere sol og varme i den kommende tid og i nyhederne tales der om afbrændingsforbud og truende vandmangel.
I haverne ser vi allerede nu tørkerelaterede udfordringer: Græsplænen gulner, roser og stauder “sover”, salat og spinat går i stok og rødbederne bliver træede i køkkenhaven, prydgræsser bliver brune i toppen - og værst af alt: Den nye hæk går i stå i væksten, får lus og gule blade.

Hvordan skal den nogensinde blive den tætte grønne mur vi ønsker os, når vi ikke længere med bare halvgod samvittighed kan lade sprinkleren køre eller vande med haveslangen i mange timer hver aften?
Vandes skal der jo, hvis ikke vi har havens bede fulde af tørketålende planter, der for længst er etableret - men vi må vande smartere!

Plænen

Først skal vi naturligvis prioritere, hvor vandet skal bruges. Hvad går galt, hvis vi ikke vander og hvad kan regenerere helt af sig selv og uden problemer, når vi går mod køligere dage med nedbør?
Svaret på det sidste spørgsmål er naturligvis: græsplænen!
Det kan godt være, at det ville være dejligere at lege, tage sol og spille bold på et fløjlsblødt smaragdgrønt tæppe af græs, end på en afsvedet gul steppe - men fakta er, at etablerede plæner i meget stort omfang kan klare sig gennem hele og halve somre uden vand, ved simpelthen at gå i dvale i de tørre perioder, for derefter at rette sig taknemmeligt, så snart der kommer regn.
Græsplæner består af en blanding af mange forskellige græsser og undertiden kan en enkelt art have det hårdere end de øvrige - og så kommer der lidt “huller” i plænen, hvor livet ikke stod til at redde. Da kan vi enten vente på, at de øvrige græsser breder sig - for det gør de - eller vi kan efterså i september, når der kommer hjælp “fra oven” i form af nedbør.

Træer og buske

Dernæst kan ældre, etablerede, løvfældende træer og buske ofte klare sig selv - endda gennem længere, tørre perioder. Tilvæksten kan blive kortere og bladene mindre, fordi træet herved kan “spare på vandet” ligesom vi også kan se at især lind, bøg og kirsebær periodisk rammes hårdere af lus, bladtæger eller andre sugende insekter, der lukrerer på at bladcellerne nu rummer mindre vand og mere protein.

Mens de etablerede træer og den gamle forsythiabusk nok skal klare sig, omend på halv kraft, står det langt værre til med unge træer og buske og nyplantede stedsegrønne, der endnu ikke har dybtgående rodnet.
De “sover” med hængende blade eller skud og lider under varmen og tørken. Tilvæksten går i stå og de kan tage uoprettelig skade, hvis ikke der vandes.
Vi får helt ondt af planterne og med god grund - så hvordan hjælper vi dem bedst?

Underskålen

Vi har alle prøvet at vande stueplanter i underskålen: vi fylder den lille skål og venter en halv times tid, for at se om det hele bliver drukket, før vi eventuelt fylder op igen.
Er planten ikke i akut vandmangel, kan det sagtens tage selv en større plante 20-30-40 minutter at drikke den relativt lille mængde vand, der kan være i underskålen - og det siger lidt om det tempo vi burde vande i ude i haven.

Løbende tilførsel af moderate vandmængder er med andre ord langt at foretrække, frem for en stor mængde vand på ganske kort tid. Havens planter har ingen underskål, der kan holde på det overskydende i et par timer eller dage, så det vand der ikke optages af planterne med det samme, siver stille og roligt ned, ned og ned - ned, hvor planterne ikke kan nå det!

Og så mangler de vand igen imorgen og du må ud med haveslangen endnu en gang - og sådan en ganske almindelig halvtommes haveslange pøser gladeligt 10-12 liter vand ud i minuttet, hvoraf planterne måske når at drikke en tiendedel af det, før det er væk i undergrunden.
Det vil vi gerne undgå, men vi kan jo ikke give dem en underskål. Dét vi kan, er at give dem en vandingspose! Vandingsposen slipper vandet lige så stille ned i jorden, hvor de tørstige rødder venter, og vær sikker på at hver eneste dråbe bliver brugt. Har dit unge træ stadig en opbindingsstok, kan du med fordel montere vandingsposen på stokken, hellere end på træet, hvor barken kan lide skade af den stadige tildækning.Er der tale om en busk eller om et træ uden opbinding, bruges i stedet den runde vandingspose, der kan lægges på jorden.

Den unge hæk

Hækken kræver sit, for at komme godt i gang, og et af de steder, du virkelig kan hjælpe hækken er ved at holde den fri for ukrudt og græs i et bælte af mindst 30 cm på hver side, hellere 40.
Etableret græs og ukrudt trækker nemlig så meget vand, at de udsulter de stakkels hækplanter og al vanding bliver forgæves.
Når græs og ukrudt er væk, SÅ er der derimod nytte af vandingen - nu skal vi bare have etableret et godt vandingsanlæg: En siveslange!

Byggemarkedernes sorte, porøse siveslanger er billige, men desværre heller ikke hverken holdbare eller forudsigelige i deres frigivelse af vandet, hvilket er den åbenlyse årsag til, at de ikke anvendes i erhversmæssige sammenhænge.
Her bruger man Uniram siveslangen, som ikke mørnes af solen, er frostsikker og ikke knækker - og ikke mindst: som har en vandfordelende membran i sit indre, der sikrer at hvert eneste lille hul i siveslangen slipper nøjagtigt 1,6 liter vand i timen ved normalt vandtryk og på en slangelængde som ikke overstiger 60 meter.
En ung hæk, der endnu ikke er godt etableret på voksestedet, vandes i perioder uden væsentlig nedbør ikke under 2 timer hver anden-tredie dag og får på den måde 10,5 liter vand pr. løbende meter løbet af dette tidsrum.
Det er den samme mængde, som du vander ud med en haveslange på 1 minut - men med UNIRAM siveslangen får hækken mulighed for at nå at drikke det hele…og du behøver ikke at bruge tid med haveslangen. Ved at tilkoble en vandingscomputer, kan du sågar tage på ferie uden bekymringer om at komme hjem til en død eller døende hæk.
På samme vis kan siveslangen anvendes i andre rækkekulturer, hvor der er brug for vanding.
Under mere normale vejrforhold, kan du forkorte vandingsperioderne eller springe en periode helt over i tilfælde af dagsregn, men husk: Vækst kræver væde.

Større bede

Hvad så med rosenbedet? Og surbundsbedet og hortensiaerne og alt det andet, som IKKE står på en lang række, hvor det giver mening at trække siveslangen?
Da går vi også de professionelle planteskoler “ i bedene” - for da trækker vi en hovedslange gennem bedet og tilkobler små drypslangesæt ved den enkelte busk.De rigtigt tørstige, som hortensia, kan få mere end een - du bestemmer nemlig selv, hvor i hovedslangen der skal laves hul og monteres dryp.
Hvert lille drypslangesæt består af en tilkoblingsprop med en slange, der ender i et lille hult spyd, lige til at stikke i jorden ved din tørstige plante. Et enkelt dryp giver ved normalt vandtryk 2 liter vand i timen.

Skulle der blive brug for vanding oppefra - hvilket er noget mere vandkostbart, men stadig langt billigere og mere vandøkonomisk end vanding med haveslange eller vippevander, er det også muligt at montere minisprinklere på hovedslangen. 

Undertiden kan der være behov for noget sådant - fx til nyt bunddække under store, tørstige træer, der har taget deres, og nu efterlader bunddækket til den tørre overfladejord.

Hver sprinkler giver 70 liter vand pr time og dækker et areal på tæt ved 7 m2 med forbehold for vindafdrift. En times vanding giver derfor 10 liter vand pr m2.

Af hensyn til vindafdrift og fordampning generelt, anbefales primært at bruge minisprinklere om natten, hvor fordampningen er lille og vinden ofte har lagt sig.

Hvad mere skal vi huske?

Naturligvis skal vi huske gartnerens mundheld: At sjatvanding er pjatvanding.  
En god tommelfingerregel er, at planter i bede, som ikke er hævede over jordoverfladen skal have 20 mm. regn eller det der svarer til 20 liter vand pr. m2 i hver eneste vanding - men langsomt, så de når at få glæde af de dyre dråber.

Derudover skal du huske, at alle de gode råd er gratis hos Plantetorvet.dk.
Mangler du råd og vejledning til etablering af et godt og vandbesparende vandingssystem? Så skriv til gartnerne - de gode, råd er helt gratis!