Formål: Beskytte mod vind i jordhøjde og skabe en tæt struktur i bunden af hegnet. Planterne skal være tætte, robuste og nemme at klippe.
Planter:
(a) Naur (Acer campestre)
Hårdfør og tæt dansk busk/lille træ, velegnet til klippet hegn.
Blomstrer i foråret og er god for bestøvere. Har smukt gyldent efterårsløv.
(b) Sargentsæble (Malus sargentii)
Tæt, overhængende vækst med mange blomster og små røde frugter.
Tiltrækker bier og fugle – giver tæthed og farve i bunden.
(c) Fjeldribs (Ribes alpinum)
Lav, tæt busk, god som bunddække og til skyggefulde hjørner.
Blomstrer tidligt og giver små bær – nyttig for bier og fugle.
🔸 Funktion: Lav front, der bryder vinden og giver bunden af hegnet tæthed, nektar og skjul.
🌳 Højderække – Struktur og højde til hegnet
Formål: Give hegnet volumen og visuel struktur. Samtidig skabes levesteder og læ i højden for fugle og insekter.
Planter:
(d) Skovæble (Malus sylvestris)
Vild dansk æbleart med blomster i foråret og små æbler i efteråret.
Meget værdifuld for bier, insekter og fugle.
(e) Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)
Tæt og stikkende busk med stor værdi for biodiversiteten.
Hvide blomster og små røde bær – fungerer som beskyttende redeplads.
(f) Syren (Syringa vulgaris)
Velkendt duftende prydbusk med smuk blomstring i maj-juni.
Tiltrækker bier og sommerfugle – fungerer som blikfang og blomstringspunkt.
🔸 Funktion: Skaber højde og form. Hvidtjørn og skovæble giver naturligt hegnspræg, mens syren tilføjer farve og duft.
🌺 Karakterrække – Farve, blomstring og variation
Formål: Gøre hegnet levende og blomstrende gennem sæsonen. Fokus på æstetik, føde til dyr og artsrigdom.
Planter:
(g) Surbær (Aronia melanocarpa)
Tæt busk med hvide blomster, sorte bær og ildrødt efterårsløv.
Giver både nektar og bær – høj dekorations- og fødeværdi.
(h) Liguster (Ligustrum vulgare)
Klassisk hækplante, der bevarer løvet langt ind i vinteren.
Tåler beskæring og giver skjul til fugle – blomstrer med duftende klaser.
(i) Buketspiræa (Spiraea x vanhouttei)
Rigtblomstrende busk med hvide blomster i store buede skærme.
Tiltrækker bier og fungerer som prydplante i hegnet.
🔸 Funktion: Øger prydværdi, variation i blomstring og tiltrækker bestøvere og fugle.
🌿 Samlet funktion og struktur
Række
Primær funktion
Eksempler
Vindrække
Lav tæthed og læ ved jordniveau
Naur, Sargentsæble, Fjeldribs
Højderække
Struktur, volumen og artsrigdom i højden
Skovæble, Hvidtjørn, Syren
Karakterrække
Blomstring, farvespil, føde og variation
Surbær, Liguster, Buketspiræa
🌱 Anbefalinger for plantning
Placering: Rækkefølgen fra vindretningen (typisk NV) mod læsiden (SØ):
Vindrække (mod vind)
Højderække (midt)
Karakterrække (solrigt yderst)
Plantetæthed: 1-1,5 meter mellem planterne – forskudt mellem rækkerne for tæthed.
Pleje: Vandes i etableringsfasen, beskæres let for form og tæthed de første år.
Højdepotentiale: 2-6 meter samlet afhængig af arter og klipning.
🌸 Fordele ved dette buskhegn
🌾 Naturligt og artsrigt udtryk – egner sig godt til naturnære omgivelser.
🐝 Meget høj biodiversitetsværdi – blomstring fra forår til sensommer, frugt og skjul til dyr.
🌳 Robust og hårdfør – alle arter er hjemmehørende eller veletablerede i dansk natur.
🌬️ Effektiv læ – både tæthed i bunden og højde i midten giver god læeffekt.
Bladfarve
Grøn
Lysforhold
Fuld sol, Halvskygge
Sådan får du succes med skov- & landskabsplanter
Løvtræsarter skal plantes fra midt i oktober. Plantningen kan fortsætte gennem hele vinteren, hvis jorden ikke er frossen, og frem til start juni. Nåletræsarter kan plantes fra midt i september til sidst i maj, dog afhængigt af vejrforhold og afbrudt af vinterperioden, hvor jorden er frossen.
Plantekvalitet
Kvaliteten af dine nyindkøbte planter er vigtig for at få succes med dine skov- og landskabsplanter. Hos Plantetorvet.dk fokuserer vi på plantens fysiske kvalitet, plantens genetiske kvalitet og plantens anvendelighed til det formål den er tiltænkt.
Plantens fysiske udformning
Plantens fysiske udformning sikres gennem produktionsmetoder og sortering af planterne. Vores leverandører følger De Danske Plantestandarder.
I tabellen nedenfor er de vigtigste kriterier listet:
Dansk standard for skov og landskabsplanter
Plantens genetiske kvalitet
Afhænger af hvor frøet er høstet eller stiklingerne klippet. Populært sagt, så ligner børn for det meste deres forældre og det gælder også for planter. Det er ofte svært at se den genetiske kvalitet af planten, men den genetiske kvalitet er af stor betydning for hvordan planten vil udvikle sig på længere sigt.
Helt konkret er det plantens genetiske kvalitet der f.eks. bestemmer hvor tidligt planten springer ud, afmodner og hvor hurtigt den vokser. For arter som er følsomme overfor forårsfrost i forbindelse med udspring, f.eks. nordmansgran, er den genetiske kvalitet derfor af meget stor betydning.
Hvorfor læhegn ?
Der er mange gode grunde til at plante læhegn. Landbrugsbedrifterne bliver større, og store ensartede monokulturer er ikke atraktive for den vilde flora og fauna.
Læhegn giver landskabet karakter og forbedre miljøet for både dyr og mennesker.
Undersøgelser viser da også, at vildtet følger læhegnene som ledeveje fra et sted til et andet. Planter man læhegn øger man værdien af ejendommen, og får dertil et meget rigere dyre- og planteliv.
Med ganske få midler kan man virkelig forbedre sin jagt på ejendommen. Her er et forslag til et vildtremise efter alle kunstens regler. Selv mindre beplantninger som kan klares på en enkelt dag, kan gøre meget for vildtet på din ejendom - f.eks ved hjælp af nedenstående vildtpakker.
Planter der levres med nøgne rødder. Det vil sige at alt jorden er rystet af og planterne er typisk bundlet i bundter med enten 10 eller 25 stk.
Omplantning
Betegner at planten flyttes fra et sted til et nyt voksested som et led i produktionsforløbet.
Proveniens
En anden betegnelse for herkomst. For en art eller underart er proveeniensregionene et område hvor der findes tilstrækkelige ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber
Rodhals
Rodhalsen er den del der er mellem basis af de overjordiske dele af planten og det øverste af rodsystemet.
Rodskåret
Plante hvor rødderne er blevet beskåret horizontalt under dyrkning. - Betegnes med +
Sommerprikling
Omplantning af ungplanter i vækstsæsonerne i modsætning til ordinær omplantning før vækstsæsonen og efterårsomplantning. Betegnes som eks. 2/1s
Generativ formering
Plante der er fremkommet som frøplante.
Vegetativ formering
Betegnelse for formeringsmetoder der i modsætning til generativ formering ikke tager udgangspunkt i frø. Eks. 0/1/1
Tekniske størrelses betegnelser
0/1 = Vegetativ formeret Se vegetativ formering.
1/0 = Generativ formeret Se generativ formering Etårig frøformeret plante
1/0+ = Etårig frøformeret plante samt rodskåret
/ = Omplantning Se omplantning
0/1 = Etårig stikling
0/2 = Toårig stikling
0/1/1 = Toårig stiklingformeret plante omplantet efter der første år.
1/2 = Treårig frøformeret plante som er omplanter efter det første år.
Vildtremiser
