Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Engriflet Hvidtjørn

Crataegus monogyna

  • Stor busk, der tåler klipning og hård beskæring.
  • Hvid, let duftende blomst, som har stor interesse for insekter
  • Holdbare orangerøde bær, som med glæde spises af fugle.
  • Meget hårdfør og vindfør.
Mængderabat
Antal Pris
Fra 25 stk 19,95 kr.
100 stk Spar 2,00 kr./stk 17,95 kr.
250 stk Spar 5,00 kr./stk 14,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

498,75 kr.

19,95 kr./stk

Bemærk dette er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 42 til uge 24

Engriflet hvidtjørn

Uden beskæring udvikler hvidtjørn sig til en meget stor busk, eller mindre flerstammet træ, yderst sjældent over 5-7 m højt.
Den tåler dog uden problemer kraftig beskæring, samt klipning med hækkesaks.

Tæt og uregelmæssig grenbygning, ældre træer med bred, afrundet krone. Kaster kun let skygge.
Kraftige grentorne på sidegrene.

Blankt, mørkegrønt løv med lysere underside.
Høstfarver gule til gyldne.
I maj-juni ses de hvide, duftende blomster i halvskærme, senere ret store orangerøde frugter, som er spiselige, men uden megen smag - de er dog meget populære hos fugle.

Placering i sol-halvskygge, ingen specielle krav til jordbunden, ud over, at der ikke over længere tid må være stående vand i rodzonen.
Meget hårdfør og nøjsom plante der tåler det danske klima.
Tålsom over for luftforurening, derfor også god i byklima.
Velegnet som klippede hække, som læhegn samt til solitær beplantning.

Bladfarve Grøn
Blomsterfarve Hvid
Blomstring Maj, Jun
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge
Vækst Normal
Højde 8-10 m.
Bredde 2-3 m.
Duft Ja
Anvendelse Hække
Modning Okt, Nov

I tabellen nedenfor er de vigtigste kriterier listet: 

 

Dansk standard for skov og landskabsplanter

 

Plantens genetiske kvalitet 

Afhænger af hvor frøet er høstet eller stiklingerne klippet. Populært sagt, så ligner børn for det meste deres forældre og det gælder også for planter. Det er ofte svært at se den genetiske kvalitet af planten, men den genetiske kvalitet er af stor betydning for hvordan planten vil udvikle sig på længere sigt.

Helt konkret er det plantens genetiske kvalitet der f.eks. bestemmer hvor tidligt planten springer ud, afmodner og hvor hurtigt den vokser. For arter som er følsomme overfor forårsfrost i forbindelse med udspring, f.eks. nordmansgran, er den genetiske kvalitet derfor af meget stor betydning.

Hvorfor læhegn ?

Der er mange gode grunde til at plante læhegn. Landbrugsbedrifterne bliver større, og store ensartede monokulturer er ikke atraktive for den vilde flora og fauna.

Læhegn giver landskabet karakter og forbedre miljøet for både dyr og mennesker.

Undersøgelser viser da også, at vildtet følger læhegnene som ledeveje fra et sted til et andet. Planter man læhegn øger man værdien af ejendommen, og får dertil et meget rigere dyre- og planteliv.

Vildtremiser

Med ganske få midler kan man virkelig forbedre sin jagt på ejendommen. Her er et forslag til et vildtremise efter alle kunstens regler. Selv mindre beplantninger som kan klares på en enkelt dag, kan gøre meget for vildtet på din ejendom - f.eks ved hjælp af nedenstående vildtpakker.




Fagudtryk

Barrodsplante

Planter der levres med nøgne rødder. Det vil sige at alt jorden er rystet af og planterne er typisk bundlet i bundter med enten 10 eller 25 stk.

Omplantning

Betegner at planten flyttes fra et sted til et nyt voksested som et led i produktionsforløbet. 

Proveniens

En anden betegnelse for herkomst. For en art eller underart er proveeniensregionene et område hvor der findes tilstrækkelige ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber

Rodhals

Rodhalsen er den del der er mellem basis af de overjordiske dele af planten og det øverste af rodsystemet.

Rodskåret

Plante hvor rødderne er blevet beskåret horizontalt under dyrkning. - Betegnes med +

Sommerprikling

Omplantning af ungplanter i vækstsæsonerne i modsætning til ordinær omplantning før vækstsæsonen og efterårsomplantning. Betegnes som eks. 2/1s

Generativ formering

Plante der er fremkommet som frøplante.

Vegetativ formering

Betegnelse for formeringsmetoder der i modsætning til generativ formering ikke tager udgangspunkt i frø. Eks. 0/1/1

Tekniske størrelses betegnelser 

0/1 = Vegetativ formeret Se vegetativ formering.

1/0 = Generativ formeret Se generativ formering Etårig frøformeret plante 

1/0+ = Etårig frøformeret plante samt rodskåret

/ = Omplantning Se omplantning

0/1 = Etårig stikling

0/2 = Toårig stikling

0/1/1 = Toårig stiklingformeret plante omplantet efter der første år. 

1/2 = Treårig frøformeret plante som er omplanter efter det første år.