Vintereg

Højde og Bredde
Stort træ, som kan blive op til 35 meter højt og 10-15 meter bredt. Mere normalt er det dog at træet bliver mellem 20 og 25 m. højt.

Vækstform
Afhængig af proveniens så kan træet enten få en rank og opret vækstform, med regelmæssig forgrening og gennemgående stamme eller en kort, tyk stamme med kraftige, forvredne grene der sidder vandret ud far stammen.

Rodnet
Rodnettet er hjerteformet og består af kraftig pælerod, med tykke hovedrødder og et filtet net af finrødder.

Blade
Bladene er blanke og mørkegrønne, med lysegrøn underside. Bladene har dybe takker. Vinter-eg har fået sit navn fordi at træet beholder bladene til langt hen i vinteren, hvor at Rød-eg og Stilk-eg smider bladene i efteråret. Særligt unge træer kan beholde bladene hele vinteren. Høstfarverne er lysende gule til orange.Bladene er hummus-dannende og bidrager derfor til forbedring af jorden.

Blomster
Blomsterne, som egentlig er rakler, dukker op lige efter løvspring i slutningen af maj. Hanblomsterne viser sig som lange rakler, hvor at hunblomsterne er oprette.

Bestøverforhold
Blomsterne bestøves af vinden.

Frugter
Frøene, også kaldet agern, uden stilk stilk. De er 25-5 mm. langt og let tilspidsede. De modnes på et år, modsat Rød-eg, hvis frø modnes over en 2-årig periode.

Frøene spirer villigt og danner fødegrundlag for mange af skovens små gnavere.

Bemærkninger
Stilk-eg er hjemmehørende i Danmark og resten af Skandinavien, samt Europa. Dog er træet sjældent naturligt forekommende i Danmark og den største udbredelse findes i Midt- og Østjylland, samt på Bornholm.

Vinter-eg vokser naturligt på tør og let sur jord, hvorfor at træet også ofte vokser i nærheden af heder. Vinter-eg er derfor bedre end Stilk-eg, hvis der er tale om et område med tør jord. 

Vinter-eg er meget hårdfør og tåler både kulde, blæst. Træet tåler ikke skygge.

Træet tåler styning, men vil danne mange vanris.

Bruges som tømmertræ, solitærtræ, klippet hæk og til plantning i læhegn og vildt beplantninger.