Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Japansk Røn

Sorbus commixta

Varen er i øjeblikket ikke tilgængelig for bestilling

Japansk Røn


Vækst

Mindre træ med, kraftige grene.
Løvet er stort, bestående af mange sammensatte småblade omkring en midterstilk. I udspring lysegrønt, senere friskgrønt.
Meget flotte og langvarige orangerøde høstfarver.

Blomster

Store, flade stande af hvide til gråhvide blomster i maj-juni.
Nogen duft, som kan minde om hvidtjørnens. Meget eftertragtet af bier.

Frugt

Dråbeformede røde rønnebær i store hængende klaser. Spiselige, men bitre. Er meget eftertragtede af fugle.. 

Sundhed

Fuldt hårdfør og vindfør.

Anvendelse

Solitært eller gruppevis i haver og parker. Anvendeligt i blandede hegn på knapt så udsatte voksesteder.

Øvrige forhold

Trives i sol / halvskygge. Vokser i almindelig næringsrig havejord, Tilsæt gerne lidt næringsrig jord ved plantning, da dette vil give nogle gode vækstbetingelser. Enestående flot træ til haven, som har stor prydværdi igennem sæsonen, med blomster, kraftig orangerøde bær og rigtig smukke efterårsfarver.

Bladfarve Grøn
Blomsterfarve Hvid
Efterårsfarve Bronze
Blomstring Maj, Jun
Bladtype Sammensatte
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge
Vindforhold Ja
Vækst Normal
Salt Nej
Højde 5-6 m.
Bredde 1.2-1.5 m.
Duft Nej
Anvendelse Haver
Modning Sep, Okt
Vækstform Vaseform
Placering Sol

Rønnetræerne er hårdføre og let dyrkelige små til middelstore træer, som tåler byklima, vind og mager jord. Af samme årsag ser man ofte rønnetræer i læhegn.
Ofte er det Sølvrøn, hvis lysende bladundersider ses i glimt, når vinden vender bladene, men også de hjemmehørende arter Almindelig Røn og Tarmvridrøn ses undertiden i hegnene .
Alle rønnetræer - indførte som hjemmehørende - vækker dog begejstring hos bestøvende insekter, når de mange små, let duftende hvide, cremehvide eller gråhvide blomster springer ud.

De er sure, sagde ræven om rønnebærrene - han kunne ikke nå dem.
Og ja: de fleste rønnebær er ikke bare sure, men også let bitre. Seljerøn og Sølvrøn har dog ret søde bær, der til gengæld er forfærdeligt melede.
Uanset surhedsgraden er bærrene dog stærkt eftertragtede af alle bærædende fugle, som hurtigt ribber et træ, når bærene er modne. Vil vi mennesker have bær til gele, må vi skynde os!

Vi anbefaler også

Komplet opbinding pæl + grej til træer
Bestseller

Komplet opbinding pæl + grej til træer

1 stk Ø 5 pæl + grej

49,95 kr.