Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

3 bunddækkeplanter til skrænter og skråninger

Hvad skal du lige gøre ved den skråning, du har i baghaven? Vi hjælper dig med 3 gode bunddækkeplanter, der er perfekte til skrænter og skråninger. 

Det kan være svært at færdes ordentligt på skrænter og skråningen, og det kan gøre vedligeholdelse en næsten umulig opgave. Derfor er det en god idé at plante bunddække. Bunddække holder nemlig ukrudt væk, samtidig med at de dækker af for jorden og forhindrer erosion af jorden, når det regner. 

Det er dog ikke alle planter, der kan klare sig på skråninger. Jorden er ofte tør på skråninger, og især på syd og vestvendte skråninger kan forholdene være barske, da planterne kan generelt være udsatte for sol og vind.

Vi har samlet 3 gode forslag til super hårdføre bunddækkeplanter, som du kan plante på skråninger og på steder, hvor terrænet hælder.


1. Kranstop ‘Crispa’

Kranstop har en overhængende vækst på tynde grene og med smukke fligede blade. Bladene er grønne og har ofte en rødlig bladkant. i efteråret vil bladene dog skifte kulør og i lang tid er bladene orange og røde og det er her at kranstop er smukkest.

Kranstop spreder primært rodskud og aflæggere. Grenenes evne til at slå rod de steder, hvor de rører jorden, er god. Derfor vil kranstop hurtigt brede sig og danne tætte beplantninger, der virkelig dækker jorden, og som kan blive op til 1 m. høje. Den bør ikke plantes i dyb skygge.


2. Snebær 'Hancock'

Snebær ‘Hancock’ er en let og flot bunddækkeplante med rødlige, overhængende grene og blåduggede blade. Snebær får små, lyserøde blomster i maj. Blomsterne er små og sidder i bladhjørnerne og de tiltrækker bier og svirrefluer i massevis.

Snebær får de flotteste bær, der langsomt vokser sig store hen over efteråret og gule høstfarver. Om vinteren kan man se de hvide eller lyserøde bær sidde spredt på de nøgne grene og det ser virkelig smukt ud, når bærrene lyser op i haven, særligt i kombination med andre planter.

Snebær tåler sol og let skygge og kan plantes på de fleste jordtyper.

Snebær bliver normalt 1 meter høj, men tåler kraftig beskæring og kan let holdes nede


3. Dværgmispel 'Coral Beauty'

Dværgmispel ‘Coral Beauty’ er en stedsegrøn bunddækkeplante med overhængende vækst og mørkegrønne, blanke blade. Det er ikke unormalt, at bladene får et rødligt skær hen over vinteren.

I løbet af sommer og efterår, sætter bærmispel små røde bær. Bærrene bliver siddende længe og spises af havens fugle hen over vinteren. De er desuden yderst dekorative, og lyser haven op med klare røde farver, hen over vinteren. Bærrene er ikke giftige.

'Coral Beauty' kan blive 70-100 cm. høj, men tåler kraftig beskæring, og kan derfor let skæres tilbage.

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren